Paradokser og presse

Fødeafdelingerne er og har været udfordret på en række områder. Medierne beretter gerne om trængslerne. Når journalisterne går mere kritisk til værks, som det skete efter klinikchef Mortens Hedegaards exit fra Rigshospitalet, opstår der overskrifter som ”Flere jordemødre og færre fødsler”, der dårligt harmonerer med jordemødres og lægers oplevelse af forholdene.

Mange har en mening om tilstanden på fødeafdelingerne og området har stor interesse - også blandt journalister. Graviditet og fødsel er fyldt med følelser, fortællinger og gode billeder. Alle har et forhold til det.

Journalistikkens kriterier for en god historie blev til fulde indfriet, da klinikchef Morten Hedegaard kort før jul sagde sit job som chef på fødeafdelingen på Rigshospitalet op: Kongehusets fødselslæge (sensation) smækker med døren (aktualitet) samtidig med, at han fortæller om forhold, der truer sikkerheden på et af landets største fødesteder (væsentlighed) og om politikere og chefer længere oppe i hospitalssystemet, der - ifølge fødselslægen - vender det blinde øje til (konflikt). Det er en væsentlig historie, som langt de fleste kan leve sig ind i (identifikation). Det er opskriften på historien, der næsten fortæller sig selv. Og fortalt blev der i stort set alle medier - både trykte og elektroniske.

Det er langt fra første gang, at medierne har berettet om travlhed på fødegangene, om fødende, der har følt sig ladt alene og om jordemødre, der kæmper for at kunne gøre deres arbejde ordentligt. Det er sket flere gange før, når jordemødre har advaret om travlhed, der sætter sikkerheden for de fødende på en prøve, og jager jordemødre væk fra fødeafdelingerne, fordi arbejdsforholdene er blevet for pressede.

Mønsteret har været det samme: Først er der fokus på de faktiske forhold fortalt af dem, der er tættest på - konsekvenseksperterne – altså de fødende, jordemødrene og læger. Dernæst flytter fokus over på data; på tal, statistikker og undersøgelser, hvor der er flere fortolkningsmuligheder.

Hvordan hænger det sammen?
 Weekendavisen bragte i kølvandet på den intense mediedækning af forholdene på fødegangene i forbindelse med klinikchefens afgang en artikel med følgende indledning: ”Det er en myte, at der er blevet skåret ned på fødeafdelingerne. Der er tværtimod ansat flere jordemødre, skønt fødselstallet er faldende” (20. januar 2017). I artiklen gøres regnskabet op: I 2001 var der 1.017 jordemødre og i 2015 var der 1.532 jordemødre, en stigning på 51 procent på 15 år. I samme periode faldt fødselstallet fra 66.056 til 58.828 svarende til et fald på 11 procent. Hver jordemoder skal altså tage sig af 27 færre fødsler om året i 2015 sammenlignet med 2001, konkluderer Weekendavisen.

Tallene stammer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og fra Sundhedsdatastyrelsen og dem vender vi tilbage til.

Samme weekend, som artiklen i Weekendavisen om de flere jordemødre og færre fødsler kom på gaden, var der gang i sms-listen på Rigshospitalet. Sms-listen, som jordemødre kan vælge at være med i, bruges til at kalde jordemødre ind akut, når de planlagte faste vagter og rådighedsvagter ikke slår til eller ikke er dækkede. ”Vi har vildt brug for din hjælp, nu eller senere, få eller mange timer”, lød en af beskederne fra ansvarshavende den weekend. Nogle dage senere ryger flere sms-besked ud til jordemødrene: ”Vi har travlt på fødegangen - kan du hjælpe…” og ”Vi mangler aftenvagter”. En lille uge senere bimler en sms med denne ordlyd ind hos jordemødrene: ”Vi har rigtig – RIGTIG – mange fødende, så vi har brug for ekstra hænder…”. Seks dage senere sendes der over halvandet døgn fire sms’er ud, en af dem lyder, ”Så er den gal igen – hjælp søges”.

Hvordan hænger det sammen, at man på fødeafdelingen på Rigshospitalet flere gange om ugen står i en situation, hvor der er akut mangel på personale, og hvor man på alle tidspunkter af døgnet må kalde jordemødre ind i deres fritid – og medierne så samtidig beretter om, at der er blevet færre fødsler pr. jordemoder over en årrække?

Har jordemødrene reelt fået mindre at lave? Er de blevet mere sarte? Har de ikke længere den robusthed, det ny buzzword ved rekruttering af arbejdskraft, som er nødvendig? Eller er der andre forklaringer på de modstridende tal?

Talmagi
Tal over hvor mange jordemødre, der er ansat i regionerne, kan journalister og andre interesserede hente i tabelform hos Danske Regioner, der er paraplyorganisation for de fem regioner. Her kan man se, hvor mange jordemødre - omregnet til fuldtid - der er ansat i de enkelte regioner. Af første kolonne i tabellen fremgår det, hvor mange jordemødre den enkelte region – i alt - har ansat i de enkelte år. I næste kolonne kan man se, hvor mange børn, der er født i den pågældende region i de tilsvarende år. I den tredje kolonne har Danske Regioner været behjælpelige og har delt antallet af fødsler med antallet af jordemødre. Eksempelvis viser tabellen, at hver fuldtidsansat jordemoder i Region Hovedstaden i 2007 havde 55 fødsler, mens antallet af fødsler pr jordemoder i 2015 var nede på 41.

Jordemoderforeningen skrev igen i december 2016 til Danske Regioner for at høre, hvorfor de fortsat udleverede en tabel til journalister, der giver indtryk af, at hospitalernes jordemødre kun arbejder med at tage imod børn. Og at jordemødre dermed gennem en årrække har fået mindre at lave qua et faldende fødselstal. Dokumentationen for, at det forholder sig anderledes, kommer i næste afsnit af denne artikel.

Det har trods både telefonisk og skriftlig henvendelse ikke været muligt at få et svar fra Danske Regioners presseafdeling.

Mangel på sundhedsfagligt personale
Op gennem 00’erne blev det tydeligt, at der ville blive mangel på sundhedsfagligt personale til pleje og omsorg. Der havde allerede i mange år været mangel på jordemødre i store dele af landet, og lokale politikere havde presset på for et øget optag på jordemoderuddannelsen. I 2005 åbnede landets tredje jordemoderuddannelse i Esbjerg, og fra 2007 besluttede regeringen desuden at øge optaget på de to øvrige uddannelser. Tilsammen gav det en øgning i optaget på jordemoderuddannelsen fra 100 årligt til mellem 150 og 175 studerende om året.

Fra ultimo 2009 kunne det øgede optag på uddannelserne mærkes, og det blev muligt at besætte vakante jordemoderstillinger, hvor disse fandtes. På sygehusene begyndte man desuden at efterspørge jordemødre til andre områder end lige fødegangen. Jordemødre blev ansat på barsel- og svangreafdelinger og på scanningsenheder på sygehusene, hvor man hidtil på grund af mangel på jordemødre havde ’reserveret’ dem til arbejdet med fødsler, som kun jordemødre og læger må varetage.

På grund af den kroniske mangel på jordemødre frem til 2009 havde de tidligere amter, nu regioner, et stort forbrug af overarbejde og et stort forbrug af jordemødre fra private vikarbureauer. Men efter 2009 blev det muligt at rekruttere jordemødre, og det var ikke længere nødvendigt at bruge de dyre private vikarbureauer. Mængden af overarbejde faldt også betydeligt.

I samme periode skete to væsentlige forhold i fødselshjælpen: tidspunktet for hvornår de gravide bliver sat i gang, når de er over termin, blev fremrykket, og regionerne indførte ambulant fødsel for alle flergangsfødende, der føder normalt og delvist for førstegangsfødende.

Flere forklaringer
Det er i ovennævnte forhold, vi finder forklaringen på de modstridende tal, der ganske rigtigt viser en betragtelig øgning i antallet af regionalt ansatte jordemødre og et fald i antallet af fødsler.

Lad os tage det sidste forhold først,nemlig, at den udbredte brug af vikarer fra private vikarbureauer forsvandt, da der fra efteråret 2009 ikke længere var så stor mangel på jordemødre. Brugen af vikarer indgår ikke i regionernes statistik over, hvor mange jordemødre, de har ansat. Da sygehusene i 2009 fik mulighed for at rekruttere jordemødre til de vakante stillinger og for at nedbringe overarbejde, steg antallet af jordemødre i statistikken derfor markant. Et skøn lyder på, at konvertering fra brug af private vikarbureauer og overarbejde fik antallet af jordemødre i regionernes statistik til at stige med mere end 150 fuldtidsansatte jordemødre.

Anden del af forklaringen ligger i, at der, qua udvidelse af uddannelseskapaciteten, kom flere jordemødre på banen fra 2010 – så mange, at politikernes ønske om at kunne ansætte jordemødre på svangre-, barsel- og scanningsafdelinger kunne indfries. I dag er der på langt de fleste fødesteder ansat jordemødre på disse afdelinger. Et skøn fra Jordemoderforeningen siger, at udvidelsen af virksomhedsområdet i perioden fra 2010 til 2014 betød, at regionerne ansatte knap 200 flere jordemødre.

Antallet af regionalt ansatte jordemødre er altså – som Weekendavisen ganske rigtigt påpeger – vokset betragteligt samtidig med, at der fødtes færre børn. Det som avisen ikke tager højde for, er de mellemregninger, der ligger i den måde regionerne laver deres statistik over ansatte på og udvidelsen af jordemødres arbejdsområde: Jordemødre tager ikke kun imod børn på fødegangen, de scanner børnene inden fødslen, passer de gravide, når der er problemer under graviditeten og hjælper familien godt videre i barselperioden efter fødslen.

Den tredje del af forklaringen på det øgede pres på fødeafdelingerne kan blandt andet dokumenteres gennem tal fra Landspatientregistret, der viser en væsentlig øgning i antallet af igangsatte gravide fra 2011/2012 som følge af nye faglige retningslinjer. I bagklogskabens klare lys, erkender fødselslæger - også Morten Hedegaard - der indførte de nye retningslinjer, at der burde være fulgt ressourcer med, før man slap stigningen i igangsættelser løs. En igangsat fødsel kræver betydelig mere jordemodertid og fysisk plads på fødegangen end en fødsel, der starter spontant.

Antallet af ambulante fødsler steg også markant fra 2010, hvilket betød, at de nybagte familier bliver længere tid på fødegangen og at jordemødrene i løbet af få timers indlæggelse, skal sikre, at familien er klar til at håndtere amning og den nye hverdag med den nyfødte derhjemme. Når den nye familier går hjem få timer efter fødslen, opstår der naturligvis et behov for at kunne konsultere en fagperson – i praksis ofte en jordemoder i et barselambulatorie eller på et barselafsnit – indtil sundhedsplejersken tager over ca. en uge efter fødslen. Flere ambulante fødende betyder altså også flere opgaver for fødegangenes jordemødre.

Efterskrift
Af Region Hovedstadens analyse af fødeområdet, der blev offentliggjort i midten af juni (se side 21) fremgår det, at hver jordemoder, der beskæftiger sig med fødsler, i gennemsnit varetager 71 fødsler om året på regionens fødeafdelinger. Region Hovedstadens egen opgørelse står dermed i skærende kontrast til Danske Regioners opgørelse, der var udgangspunktet for Weekendavisens artikel den 20. januar. Af denne opgørelse fremgår det, at hver fuldtidsansat jordemoder i Region Hovedstaden i 2007 havde 55 fødsler, mens antallet af fødsler pr jordemoder i 2015 var nede på 41.