Medlemsundersøgelsen

Undersøgelsen blev lavet af MSI fra Århus, der nu har lavet medlemsundersøgelser for mere end 50 organisationer i Danmark. De måler på en lang række parametre, som samlet siger noget om tilfredsheden med foreningen.

Når hovedbestyrelsen gerne ville lave en medlemsundersøgelse, er det naturligvis for at komme tættere på, hvad medlemmerne samlet set mener. Der kommer input fra medlemmer i forbindelse med medlemsmøder, generalforsamlinger og andre møder i kredsene, kongressen osv. Samtidig kommer der også input ind til hovedbestyrelsen via medlemmer, der tager kontakt til tillidsrepræsentanten eller kredsformanden for at rejse et spørgsmål, sætte fokus på et problem eller komme med konkrete forslag. Input kommer også fra medlemmerne via sekretariatet eller formandskabet.

Imidlertid er der en stor gruppe medlemmer, der ikke kommer med forslag og input til, hvordan foreningen skal udvikle sig eller til hvilke prioriteter, man skal vælge. Og hvordan tester man, om enkelt-medlemmers forslag er repræsentative? Normalt sker det jo ved, at de bliver testet blandt kredsbestyrelserne, hovedbestyrelsen og i sidste ende kongressen. Men en gang imellem er det meget godt at spørge alle, om hovedbestyrelsen og kongressen, som besluttende organer, er på rette spor med beslutninger og retning. Og om formandskab, sekretariat, kredsformænd og tillidsrepræsentanter lever op til medlemmernes forventninger i forhold til udførelse af beslutningerne og ageren i dagligdagen.

Nedenfor følger nogle af de vigtigste resultater, men der vil blive arbejdet med undersøgelsen det kommende år, og der vil komme flere uddybende artikler med resultater, ligesom formandskabet gerne vil rundt og drøfte disse på kredsmøder som optakt til næste års kongres.

Resultaterne
1.876 medlemmer har modtaget spørgeskemaet og 772 har besvaret det. Det giver en svarprocent på 41 og dermed ret valide tal. Svarprocenten er i sammenligning med andre organisationer rigtig høj. Andre organisationer har svært ved at få svarprocenten på den slags undersøgelser op over 20.

Svarene fra de enkelte spørgsmål er omregnet til et indeks (0-100). Den overordnede tilfreds med Jordemoderforeningen ligger på 60. Til sammenligning så er den gennemsnitlige tilfredshedscore blandt FTF-organisationer på 65. Den laveste blandt de samme organisationer er på 57, mens det højeste er på 72. Med andre ord ligger resultatet i den lave ende, når man sammenligner med andre tilsvarende organisationer.

Det er der en lang række forklaringer på, som også skal uddybes og drøftes i forbindelse med de kommende medlemsmøder.

Imidlertid adskiller Jordemoderforeningen sig fra andre organisationer ved, at man har ca.25 procent af medlemmerne, som scorer ekstremt lavt på den overordnede tilfredshed med deres forening.

Med andre ord er tre ud af fire egentlig ganske godt tilfredse – også sammenlignet med andre organisationer. Men samtidig er der en ud af fire, der virkelig trækker gennemsnittet ned.

Ifølge MSI kan der være to årsager til dette, når man scorer så lavt på spørgsmålene, og dermed to tilsvarende løsninger for at få disse medlemmer til at score højere. Enten skal organisationen – hvad enten det er formandskab, hovedbestyrelse, kredse, sekretariat eller tillidsrepræsentanter – være bedre til at levere på det, medlemmerne efterspørger. Eller også ved medlemmerne reelt ikke, hvad man faktisk leverer, og så skal foreningen være bedre til at kommunikere, hvad der rent faktisk er opnået.

De medlemmer, der scorede meget lavt på de enkelte spørgsmål, havde mulighed for at give uddybende kommentarer på de enkelte parametre. Disse kommentarer viser, at hvis Jordemoderforeningen skal få tilfredsheden op hos disse medlemmer, er der behov for nye ydelser, andet fokus osv. Men kommentarerne viser også med alt tydelighed, at en lang række opnåede resultater ikke er blevet kommunikeret godt nok ud.

MSI arbejder med fem indsatsområder, som hver især påvirker den overordnede tilfredshed. Disse er 1) Image, 2) Rådgivning, 3) Medlemstilbud, 4) Udbytte og 5) Forventninger. Samtidig har de konstrueret deres model således, at man både måler på vurderingen af et givent område, men også på hvilken betydning, medlemmerne tillægger et område. For at få en høj tilfredshed skal man naturligvis score højt på de områder, som medlemmerne tillægger stor værdi.

Således scorer Jordemoderforeningen rigtig højt på Rådgivning, som kan være både løn og ansættelse, men også karriere- og jordemoderfaglig rådgivning og meget andet. Faktisk scorer Jordemoderforeningen her tæt på best practice blandt FTF-organisationer. Til gengæld tillægger medlemmerne det ikke så stor betydning. MSI anbefaler i den situation, at man naturligvis skal satse på at fastholde den høje kvalitet i rådgivningen, men samtidig gøre mere ud af at informere, om hvad medlemmerne får ud af rådgivningen. Således er der medlemmer, der har fået nogle meget store beløb i konkrete sager. De fleste medlemmer, der ansættes på kontraktvilkår i den private sektor, får som regel også en bedre kontrakt, hvis de sørger for at få den gennemgået med sekretariatet, inden de skriver under og så videre.

Omvendt så tillægger medlemmerne stor betydning til Image og Medlemstilbud, men vurderer samtidig ikke de to områder så højt. De to områder påvirker ifølge MSI den samlede tilfredshed med Jordemoderforeningen med 70 procent. MSI mener derfor, at det især er her, man skal sætte ind, hvis Jordemoderforeningen i højere grad skal møde medlemmernes forventninger. Medlemstilbud er både konkrete kurser, medlemsmøder, ”tålmodig fødsel”-kampagne, og mere abstrakt de jobs, som der er skaffet i det brede kompetencefelt de sidste fire år, kandidatuddannelsen, overenskomsten med KL mm. Image handler meget om, hvordan medlemmerne mener, at foreningen fremstår. I forhold til Image, så mener medlemmerne, at foreningen fremstår som ”en troværdig faglig organisation” med en samlet vurdering på 80, og fremstår som ”en faglig organisation, hvor den faglige viden er stor” med en samlet vurdering på 78. Mens Jordemoderforeningen kun scorer 49 på spørgsmålet: ”fremstår som en organisation, som skaber gode resultater for medlemmerne i forhold til løn- og arbejdsvilkår”.

Arbejdet med løn- og arbejdsvilkår er naturligvis noget, der konstant bliver prioriteret. Både i forhold til centrale overenskomstforhandlinger og det lokale arbejde ved tillidsrepræsentanten. Men det er også et spørgsmål, som hænger sammen med arbejdet for at få flere midler til svangreomsorgen; flere jobmuligheder og indsatsen på arbejdsmiljøområdet.

Under alle omstændigheder er det naturligvis noget, der må arbejdes endnu mere med, når vurderingen ligger så lavt. Det bliver derfor et helt centralt element, når man mere konkret skal drøfte opfølgningen på denne undersøgelse ved en række medlemsmøder.

På spørgsmålet om Forventninger adskiller Jordemoderforeningens medlemmer sig ifølge MSI fra medlemmerne i andre FTF-organisationer. Jordemødrene har således væsentligt højere forventninger til deres faglige organisation end andre faggrupper. Det betyder ifølge MSI, at i det omfang forventninger ikke bliver indfriet, så påvirker det tilfredsheden negativt.

Udbytte er et udtryk for, om medlemmerne oplever, at man får værdi af medlemskabet i forhold til kontingentet. Denne parameter afhænger også af medlemmernes vurdering af de fire øvrige faktorer. Medlemmerne tillægger ”værdien af Jordemoderforeningens indsats for at skaffe flere job” meget stor betydning. Til gengæld vurderer medlemmerne ikke, at Jordemoderforeningen er så god til den del. Her skal hovedbestyrelsen naturligvis vurdere, om man har været god nok til at kommunikere den indsats, der har skaffet mere end 400 jobs i det brede kompetencefelt i de sidste 6-7 år. Herunder arbejdet sammen med Danske Regioner for i højere grad at få jordemødre ind på svangre-, scanningog barselafdelinger. Men også indsatsen rettet mod kommunerne, der medførte en kommunal overenskomst for jordemødre fra 2013. Og endelig de kampagner, der har været rettet mod privatpraktiserende læger, såvel som indsatsen for at skaffe mere omsætning til privatpraktiserende jordemødre gennem aftalen med Sygeforsikringen danmark.

Det videre arbejde
Hovedbestyrelsen har haft undersøgelsen til en første behandling med de overordnede resultater. Hovedbestyrelsen kommer til at arbejde videre og i dybden med de konkrete resultater og anbefalinger. Samtidig ønsker formandskabet en række regionale medlemsmøder, hvor medlemmer inviteres til at uddybe kommentarerne i undersøgelsen. De regionale møder vil blive optakt til kongressen i november 2016, hvor der skal vedtages et nyt strateginotat, der fastlægger Jordemoderforeningens prioriteter og målsætninger for de kommende år. Formandskab og hovedbestyrelse håber, at mange deltager i den proces – også gerne den fjerdel, der har scoret lavt på tilfredshed – så flest mulige oplever, at de får mest muligt ud af kontingentkronerne.