Politisk medborgerskab var i følge de første grundlove forbeholdt mænd over 30 år med egen husstand. Det betød, at kun ca. 15 procent af den samlede befolkning og ca. 73 procent af mændene over 30 år havde stemmeret. Resten af befolkningen, de 7 F’er – Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede – havde ingen politiske rettigheder. Med grundloven af 1915 lykkedes det de to største af disse grupper at blive inkluderet i demokratiet.
Vi fejrer den 5. juni 2015, Grundlovsdag, dette selvfølgelige, at mennesker har lige værd og lige adgang til indflydelse i samfundet. Kvinde som mand, fattig som rig, selvstændig som ansat, dum som klog, kriminel som lovlydig, konkursramt som overskudsheldig og – endnu i begrænset omfang – fremmed som hjemmefødt.
Og især fejrer vi, at der er gået 100 år med valgret til kvinder, og vi fejrer, hvad der er opnået i de 100 år. Ligesom det er en anledning til at rette blikket mod det, som stadig trænger til udbedring.
Men jordemødres kamp for politisk indflydelse startede længe før 1915. I de tidligste år af den organiserede jordemoderkamp måtte man via mændene for at få indflydelse. Helen Cliff beskriver malende i jubilæumsskriftet ‘Fast ansat ved Mysteriet’, hvordan man benyttede de personlige kontakter. Der var for eksempel en jordemoder, der havde en bror, som var rigsdagsmand – og på hende og på denne bror lå et forventningspres, der selvfølgelig kun kastede sparsomt af sig. De første formænd for Jordemoderforeningen var obstetrikere – mandlige, forstås – ellers var der ikke lydhørhed for foreningens krav og forslag.
Jordemoderfaget har eksisteret så længe, der har været samfund til. Det har været bærer af folkesundhedsfremskridt uden lige, hvilket Frederik den 4. erkendte, da han allerede for 300 år siden krævede autorisation til jordemødre.
Samtidig er det et fag med sparsom indflydelse. Valgret til kvinder var et skridt i den rigtige retning og det blev lidt bedre. Langsomt gennem århundredet blev der tilkæmpet bedre vilkår for kvinder i fødsel og bedre vilkår for jordemødre.
Men vi deler kønnets lønstatus med mange andre kvindefag – trods fremskridtene. Kvinder i sundhedssektoren lønnes stadig markant under mænd i produktionssektoren. Kvindeværd er menneskeværd. Og vi ved, hvad mennesker er værd: Vi tager hånd om dem hver eneste dag.
Kampen for kvindeværd er ikke slut.
“Resten af befolkningen, de 7 F’er – Fruentimmere, Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser, Forbrydere, Fallenter og Fremmede – havde ingen politiske rettigheder. Med grundloven af 1915 lykkedes det de to største af disse grupper at blive inkluderet i demokratiet.”
Lillian Bondo, formand