Kendt arbejdsglæde

Syv jordemødre udgør en forening, der tilbyder hjemmefødsler til kvinder i region Sjælland. Antallet af kvinder, der vælger at føde hjemme, er steget siden foreningens start. Det samme er arbejdsglæden for jordemødrene.

Kendt jordemoderordninger er oppe til debat. Det er svært at sige, hvad der er godt for alle jordemødre, men jeg har lyst til at fortælle om mine nuværende arbejdsforhold, som giver mig stor arbejdsglæde.

Jeg har det seneste år arbejdet i en privat hjemmefødselsordning, som yder svangreprofylakse, fødselshjælp og barselspleje til de familier i Region Sjælland, som ønsker at føde hjemme. Regionen betaler os direkte pr. fødsel vi varetager.

Min motivation for at gå ind i en privat kendt jordemoderordning var først og fremmest begrundet med ønsket om at have tid til at gøre mit arbejde, som jeg synes, det skal gøres, at have god tid til at forberede familien på både fødsel og på det at blive forældre, at forberede hvordan de gerne vil have, at fødslen og barselsdagene skal foregå, og at være sikker på at kunne være med til at støtte dem i at få det, de ønsker.

Jeg søgte derudover mulighed for at være medbestemmende over min arbejdstid og ferie, samt i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

Det giver en stor frihed at være tæt på beslutningerne. Vi kan ændre praksis med det samme, når tilbagemeldinger fortæller, at det er relevant. Vi søger supplerende information og ny viden, og tager en diskussion og ændrer så efter behov og med øjeblikkelig virkning.Samarbejdet i foreningenHjemmefødselsordning Sjælland er overordnet organiseret i en forening af privatpraktiserende jordemødre. Foreningen står først og fremmest for en række kvalitetskrav til arbejdet, for at sikre at familierne får en ensartet høj kvalitet, når de vælger at føde med os. På den måde sikrer vi, at familierne får det, regionen betaler os for.

Vi hjælper hinanden under ferie, kurser og sygdom. I praksis holder vi jordemodermøder en gang om måneden. Vi har to årlige dage (internat), hvor vi kan komme i dybden med diverse emner, samt har tid til socialt samvær. Desuden har vi supervision/ samarbejdstræning med en psykoterapeut ca. fire gange om året. Vi er selvstændige og uden økonomisk ansvar for hinanden.Samarbejdet til dagligVi tilstræber at arbejde sammen to og to. At vi er to jordemødre omkring familien sikrer kendtheden.

Jordemoder Susanne Warming og jeg arbejder sammen om de familier i Slagelse, Sorø, den sydlige del af Kalundborg og den nordlige del af Næstved kommune, som vælger at føde hjemme. Vi bor begge i det område, vi arbejder i, og det er optimalt, fordi vi så bruger så lidt tid på transport som muligt. Vi har valgt at besøge familierne på skift i graviditeten, og hver familie får 7-10 graviditetsbesøg af ca. en times varighed. Vi synes, det er vigtigt, at familierne kender os begge, så det ikke betyder noget for dem, hvem af os, der kommer til fødslen. Det er også vigtigt for os at kende den enkelte families behov.Fordeling af vagter og ferieVi har i princippet vagt halvdelen af året, og kan frit tilrettelægge vagtdagene, så de passer os begge. Den, der har vagt, kommer til fødslerne, og tager barselsbesøg på sine vagtdage. Vi har valgt at dele døgnene, så vi arbejder henholdsvis 2 og 5 døgnvagter i træk. Én har mandag-tirsdag, den anden onsdag-torsdag, og så skiftes vi til at have fredag-lørdag-søndag. Dette er vores basisfordeling, men der bliver jo ofte lavet ændringer, især i forbindelse med ferie. Andre vælger at have vagt en uge af gangen, og har så en uge fri bagefter. Det bestemmer vi selv.

Er der to fødsler samtidig, tager den jordemoder, der har fri (eller andetkald om man vil) ud til fødsel nummer to. Hvis det ikke er muligt for hende, kan vi købe os til vikarhjælp hos et af de andre jordemoderpar. Hvis den jordemoder, der er til fødsel, har brug for assistance, ringer hun til sin makker. Nogle ting kan vi ordne over telefonen, andre kræver, at den anden møder op. På den måde kan jeg altid få støtte fra en kollega, hvis jeg har brug for det - en kollega, jeg kender godt, og som også kender den familie, det drejer sig om.

Ferie aftaler vi også indbyrdes. I år har vi valgt at have tre uger fri i sommerperioden, hvor den anden så har vagt tre uger i træk.LønnenØkonomisk har vi valgt at dele honoraret fra regionen mellem os, uanset hvem der kommer ud til fødslen. Når udgifter til pension, transport, kurser, medicin, andet udstyr, supervision osv. er trukket fra, får vi for tiden det, der svarer til en fuldtids jordemoderløn.

Jeg ved, at mange jordemødre nu tænker på overenskomst, hviletid og fødsler hele tiden. I praksis ser det ikke sådan ud. Vi har 2- 8 fødsler om måneden, dvs. jeg skal ud til en fødsel 1-4 gange på en måned. Hvis der er flere der føder inden for få dage, har jeg en lang periode uden fødsler bagefter, hvor jeg kan hvile ud. I praksis er langt den største del af mit arbejde planlagt arbejde i dagtimerne. Konsultationer og barselsbesøg fylder det meste af arbejdstiden. Selvfølgelig fylder mit arbejde meget i mit liv, men jeg kan lide det, og min familie kan se, at jeg trives med det.Fordele og ulemper for jordemoderenDet giver mig meget stor arbejdsglæde at have tid til at give familierne det, de har brug for, at kunne spørge og have tid til at høre på svaret og at være med til at give familierne et lille eller stort puf, som giver dem en positiv udvikling, det kan være med kost, parforhold, motion, børneopdragelse og det at blive forældre. Og selvfølgelig ikke mindst at være med til at give dem en god fødselsoplevelse, som kan lagres som et godt minde, så energien efter fødslen bruges på familien og ikke på dårlige minder.

Jeg oplever, at familierne har en tro på, at de kan selv, og det er en stor glæde at få lov til at opleve det.

Jeg oplever ikke så mange ulemper. Da Susanne var på sommerferie i tre uger, var jeg tilsvarende på vagt i tre uger. Jeg oplever, at jeg (næsten) har fri, når jeg ikke er kaldt, så ulemperne for mig er, at jeg skal blive i området, når der er en forventet hurtig fødsel i sigte. Jeg er også nødt til at tænke på, om de gæster vi inviterer eller skal ud til, kan tåle, at jeg går midt i det hele, hvis en fødende ringer. Men så har jeg egentlig ikke oplevet flere ulemper. Tanken kl. 23 om aftenen om, at jeg nu egentlig gerne vil sove et par timer, før jeg bliver ringet op, har alle jordemødre på døgnvagt ikke den? Men når der så er en der ringer kl. 23.05, er det skønt at skulle ud til en familie, du kender.Kendt jordemoderordningJeg mener, at man kan tale om kendt jordemoder, når to jordemødre arbejder sammen om en given gruppe kvinder. Hvis man er for mange jordemødre, er der efter min mening ikke tale om kendt jordemoder.

Der er fordele ved at have flere sideløbende ordninger, så man gensidigt kan hjælpe hinanden under ferie og sygdom. De gravide kan møde de andre jordemødre fx til åbent hus arrangementer.

Vi har nok at se til, med de 60 familier, vi kommer op på dette år. Jeg vil tro, at 70 familier også vil være OK, men så ikke flere.

Det er vigtigt, at vi tilbyder en ordentlig kvalitet, og sikrer ordentlige arbejdsforhold for os selv. Min påstand vil være, at ordentlige arbejdsforhold giver færre indgreb, tilfredse familier, tilfredse jordemødre, færre sygedage og mindre flugt fra faget.

Til slut har jeg lyst til at sige, at jeg ikke har været ked af at have fødsler på sygehuset. Jeg har været med til utrolig mange dejlige fødsler gennem mine 20 år som jordemoder, men det er en daglig fornøjelse at være tæt på de familier, jeg skal hjælpe godt igennem den spændende tid, som graviditet, fødsel og barselsperiode er.

Jeg overvejede grundigt, om dette kunne være noget for mig, da jeg fik tilbuddet for halvandet år siden, og nu er det første år fløjet af sted. Jeg har ikke fortrudt springet til et andet jordemoderliv. Det er en daglig glæde at arbejde på denne måde.

Ønsker du at vide mere om arbejdet i Hjemmefødselsordning Sjælland, er du velkommen til at kontakte jordemoder Cecilie Risør, cecilier@c.dk., tlf. 40 97 79 73. Se også www.hjemmefoedsler.dk Mette ringer klokken 8, og fortæller, at hun tror, det bliver i dag. Slimproppen er gået, og hun har lidt sammentrækninger. Mette venter sit fjerde barn, og har denne gang valgt at føde hjemme. Mette og Michael bor kun fem minutter fra mig. Jeg har aftalt konsultationer ca. 50 minutters kørsel væk, så jeg ringer og aflyser dem og aftaler nye tider senere på ugen. Det skaber spænding hos de gravide i den anden ende af røret. ”Hav en rigtig god fødsel” ønsker de mig. Jeg adviserer den anden semesterstuderende, som skal med til fødslen. Hun har forinden været med ude på besøg, så hun har hilst på familien.

Kl.12.45 ringer Michael og siger, at vandet er gået, det er klart og alt er i orden. De har ikke brug for, at jeg kommer, men vil hellere vente. De ved, at jeg er fem minutter væk.

Kl.17.00 ringer Mette - nu har hun veer. Jeg tager derover. Mette har gode veer, arbejder rigtig godt med dem og er 4-5 cm åben. Storesøster er hos en veninde, har valgt ikke at være hjemme og den mindste bliver hentet af familien. Farmor går lidt ovenpå med storebror, der har valgt at være med til fødslen.

En times tid senere kommer Mette op i fødekarret. Hun vil gerne føde i vand denne gang. Det lindrer ikke rigtigt, Mette kan ikke rigtig finde sig tilrette i vandet og begynder at få pressetrang. Storebror på ti år kan ikke lide, at det er så hårdt for mor, men er klar over, at det er helt normalt. Mette kommer op, prøver først at ligge på siden i sofaen, men kommer om på alle fire, det er rigtig godt. Kl.19.13 kommer pressetrangen. Mette presser, Michael støtter hende, farmor, jordemoderstuderende Birgitte og storebror følger med, og da barnets hoved kommer frem, aer storebror spontant lillesøster. Mette føder en fin pige kl.19.28, og storebror klipper senere navlesnoren.

Mette har ingen bristninger og kan sætte sig i sofaen og lægge sit barn til brystet. Fødekarret står med helt rent vand, og da storebror får tilbuddet, går der to minutter, og så er han oppe i det store kar. 

Hjemmefødselsordning Sjælland

Hjemmefødselsordning Sjælland består af syv jordemødre, pt er den ene på barselsorlov. Varetager hjemmefødsler i hele Region Sjælland. Hed oprindelig Hjemmefødselsordning Vestsjælland og blev oprettet i 1994 af jordemoder Hanne Lunøe. Efter kommunalreformen er tilbuddet om at føde med en jordemoder fra ordningen blevet udbredt til alle gravide i Region Sjælland.

I 1994 var der 34 familier i ordningen. I 2007 er foreløbig 200 familier tilmeldt.

I 2006 var der 137 familier i ordningen, hvoraf 25 % var førstegangsfødende.

8 blev omvisiteret i graviditeten.

128 påbegyndte hjemmefødsel. Heraf fødte 118 i hjemmet.