Jeg vil opfordre til, at I som hovedbestyrelsesmedlemmer medvirker til, at forventningerne til de kommende overenskomstforhandlinger ikke når et niveau, som ikke kan indfris, sagde Hans Jørgen Holm, amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningens løn- og forhandlingsudvalg. Amterne vil ikke være med til at iværksætte større ændringer i de eksisterende overenskomster – ‘med mindre det er strengt nødvendigt’, som formanden for lønudvalget videre sagde.
At dømme efter den uro, der kortvarigt fulgte i salen, er det netop strengt nødvendigt med en gennemgribende fornyelse af aftalerne på blandt andre jordemødrenes område.
De formanende ord fra arbejdsgiverrepræsentanten faldt på et møde den 20. august, hvor hovedbestyrelserne fra de elleve organisationer, der udgør Sundhedskartellet, mødtes for at afrunde kartellets arbejde med at koordinere medlemmernes krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Sundhedskartellets forhandlingsudvalg mødes i løbet af september med arbejdsgiverne og udveksler krav. Parterne sætter sig til forhandlingsbordet i starten af oktober.
Mere benspænd end heppekor
Det fælles møde for hovedbestyrelserne var endnu et initiativ, der skal ryste organisationerne i det nye forhandlingsfællesskab sammen. Tidligere har alle tillidsrepræsentanter været samlet som optakt til indsamlingen af krav fra de enkelte organisationer. Målet er at styrke sammenholdet mellem kartellets elleve organisationer og på lidt længere sigt mellem de knap 100.000 medlemmer, som de repræsenterer, når forhandlingerne går i gang. Fællesskabet vil komme til at bestå sin ultimative prøve, hvis det ikke lykkes at finde en løsning af forhandlingens vej.
Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet, lagde ikke skjul på, at der venter mange udfordringer i de kommende forhandlinger, men at det ikke kun vil være arbejdsgiverne, der kan komme til at volde problemer. Organisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO, som Sundhedskartellets organisationer forlod ved årsskiftet, ser ikke med venlighed og forståelse på udbryderne.
– Vi må regne med, at de andre faglige organisationer vogter på os. De ser nødigt, at Sundhedskartellets projekt lykkes for godt. Derfor kan vi nok vente mere benspænd end heppekor, sagde Connie Kruckow.
Ikke plads til ændringer
Uden sammenligning ligger den største udfordring imidlertid i økonomien. De økonomiske aftaler, som blev indgået mellem staten og (amts)kommunerne før sommerferien, lægger en snæver ramme for forbedringer af overenskomsterne.
– Der er afsat halvanden procent det første år, det er ikke engang nok til at sikre reallønnen for vores medlemmer. Det kan regeringen godt glemme alt om, sagde formanden for Sundhedskartellet.
Sundhedskartellets krav om en helt ny lønmodel og lønskala for sine faggrupper blev køligt modtaget af arbejdsgiverparten. Det vil give unødig meget administrativt bøvl, hvis faggrupper på samme arbejdsplads skal aflønnes ud fra forskellige lønskalaer, sagde repræsentanten fra arbejdsgiverne. Han udlod heller ikke at minde om de store omstruktureringer, der venter i den kommunale sektor med strukturreformen, der vil kræve store administrative ressourcer.
Men det argument går ikke, hvis det står til Connie Kruckow.
– Sundhedskartellets medlemmer forventer reel fornyelse. Derfor traf vi også den vanskelige beslutning at forlade KTO. Sundhedsområdet har været ombejlet i strukturforhandlingerne – amter og kommuner har kæmpet indædt om at få den største del af kagen. Nu skal de vise, at de er i stand til at løfte opgaven, også på overenskomstområdet.
På niveau med de private
Organisationerne i Sundhedskartellet har som langsigtet strategi, at lønningerne som minimum hæves til niveauet for sammenlignelige grupper på det private arbejdsmarked. Den nuværende model for decentral løn, Ny Løn, dur ikke længere. Derfor vil Sundhedskartellet opsige aftalen og erstatte den med lønmodeller, der passer til den enkelte faggruppe, og som ‘sikrer centrale rettigheder og giver lokale muligheder’.
Hans Jørgen Holm havde en vis forståelse for modstanden mod Ny Løn.
– Jeg vil indrømme, at Ny Løn trænger til et serviceeftersyn og måske et par justeringer. Men tilbagevenden til central løndannelse er ikke noget, vi diskuterer i amterne. Løndannelsen skal foregå på det lokale niveau, hvor viden om medarbejdernes kvalifikationer og indsats er størst, sagde arbejdsgiveren.