Denne artikel handler om Søren og Anja, som tidligere har fået to piger på 4.500 og 4.150 gram. Begge er født på sygehus. Første gang blev barnet forløst med hjælp fra en sugekop og der opstod en sutureringskrævende ruptur.
Denne gang er Anja i tvivl, om hun ønsker at føde hjemme eller på sygehus, da hun er bange for skulderdystoci. Kønnet på dette barn er efter forældrenes ønske ikke oplyst. Der ses en pæn fostertilvækst i sidste del af graviditeten.
Anja er 174 cm høj med et BMI på 29. Selvom det største af børnene blev forløst instrumentelt, har jeg tillid til hendes evne til at føde selv et meget stort drengebarn.
Da Anja er i 41+4 får hun veer sidst på aftenen efter hindeløsning på det lokale sygehus, hvor fostret ved ultralydscanning er skønnet til 4.441 g. To jordemoderskøn lyder på 4.500 g og 4.600- 4.700 g. Jeg måler et uændret symfyse- fundus mål på 39 cm og skønner selv fejlagtigt, at barnet vejer 4.500 g.
Forberedelsen
Efter klyx tager veerne til, og på den anden side af midnat får Anja ingefærklude med god effekt. Kort efter klokken 1.20 er der spontan vandafgang med klart fostervand. Veerne tager yderligere til. Kort efter kommer Anja i karret og mærker selv efter, om hun kan nå caput. Det kan hun ikke på det tidspunkt.
Vi har allerede i graviditeten talt om at forebygge bristninger og unødvendige vaginaleksplorationer ved, at hun selv mærker med ved caputs nedtrængning og forløsning.
Vi har også talt om fødestillinger og hvad de forskellige stillinger gør ved bækkenmålene, samt vigtigheden af at følge kroppen, og hvad der føles rigtigt.
Anja er ligesom alle andre af vores gravide instrueret i, at caput skal fødes langsomt. Hendes andel er at følge med selv med to fingre på caput, så hun kan mærke, hvornår hun skal presse, og hvornår hun skal gispe, samt ikke blive grebet af: “det spænder, nu skal det overstås – nu presser jeg til”.
Hun ved, at jordemoderen også følger med i, hvor hurtigt caput fødes, og at jordemoderen vil hjælpe hende med, hvornår hun skal presse, og hvornår hun skal gispe. Parret har sørget for, at der er kraftigt lys i gulvhøjde, så vandet i fødekarret er oplyst nedefra. På den måde kan jordemoderen følge med i caputs fødsel, skuldrenes fødsel og iagttage barnets tilstand i vandet efter fødslen.
Fødslen
Klokken 1.47 har Anja pressetrang og kan nu selv nå caput ca. 2 cm oppe.
Klokken 1.50 presser hun aktivt stående på knæ i karret støttet af sin mand, Søren.
Klokken 1.58 fødes caput, mens Anja gisper. Hun har to fingre på caput og jeg har to fingre ved siden af hendes, så jeg kan mærke, hvor hurtigt caput kommer frem. Samtidig holder jeg øje med caput i et spejl, som jeg holder ca. 20 cm under introitus nede i vandet.
Jeg kan se barnet, se at det roterer i begyndelsen af næste ve og har fin mimik.
Jeg trækker ikke ned for forreste skulder, men afventer, om den kommer.
Barnet er meget stort og bredt, men Anja presser fint og gisper flot den ene lille velpolstrede skulder ud, inden hun selv klokken 1.59 forløser ham i et meget stolt øjeblik.
Jeg hjælper med at lade ham glide ind mellem hendes ben under vandet. Anja holder ham og vælger selv, hvor hurtigt hun vil tage ham op over vandoverfladen. Jeg observerer barnet og ser og mærker, at han er bevægelig og fast, har god tonus, fine farver og er vågen.
Han kommer op til overfladen 60 sekunder efter, at han er født. Apgar er 8 efter et minut, (minus for farve og respiration) og 10 efter fem minutter.
Klokken 2.20 fødes placenta, der vejer 916 gram.
Søren afnavler efter ophør af pulsation i navlesnoren. Der er ingen sutureringskrævende bristninger, kun tre små hudafskrabninger fordelt over begge labia minora og perineum. Blødningen er 300 ml. Drengen vejer 4.800 g, er 58 cm lang med et hovedomfang på 38,5 cm.