Christina Prinds er jordemoder, ph.d. og er ansat på Syddansk Universitet som lektor og uddannelsesleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab. Hun er også ansat som lektor på Sygehus Sønderjylland på afdelingen for Fødsler og Kvindesygdomme.
Christina Prinds er optaget af kundskabsparadigmer i svangreomsorgen og har derfor udforsket forældreskab og fødsel som katalysator for eksistentiel forandring i livet. Hun er desuden optaget af salutogenetiske tilgange til fødsel og forældreskab og har forsket i kropsidentitet ifm. graviditet og fødsel.
De seneste år har faglige diskussioner om fødsel og forældreskab udfordret det ’normale’, fx relateret til valg af fødested eller opsporing af fødselsdepression.
Screeningsprogrammer, der er rettet mod psykiske sygdomme, udvikles, valideres og anvendes i udgangspunktet måske ofte for at støtte det ’normale’. Screening handler om at kunne definere og dernæst adskille det ’normale’ og det anormale fra hinanden. Målet er at kunne tilbyde hjælp til det syge (eller potentielt syge) menneske og derved forhåbentlig hjælpe dem, som har størst behov for hjælp. Vi bliver derfor gode til at opspore det (potentielt) sygelige, fordi vi socialiserer både os selv og kommende/nye forældre til at tale om, hvordan man har det, med de termer, som anvendes ifm. screening.
Den stigende anvendelse af screening for mental sygdom kritiseres af flere for at mangle systematiske evalueringer af, om screening faktisk øger mental sundhed (1-3). Dertil kommer kritikken af de stigmatiserende aspekter, som screening kan indebære. I en dansk nyere undersøgelse angav 10 procent, at de ikke svarede ærligt og begrundede dette med skam, præstationsangst og manglende overskud (4).
Screeningsprogrammerne synes at være baserede på en patogenetisk tilgang til mental sundhed i forældreskabstransitionen: De har et fokus på risiko og er ofte orienteret mod enkeltstående uønskede hændelser (fx fødselsdepression) og repræsenterer primært en instrumentel og ikke-person- eller familie-centreret tilgang (5).
Man kan derfor problematisere en udbredt brug af screening for at rette vores fokus mod at forebygge sygdom – og det er ikke det samme, som at fremme og bevare det ’normale’. Det gode spørgsmål er, hvordan vi holder os på den smalle sti mellem risikoopsporing og sundhedsfremme, hvor vi finder de forældre, som er syge, uden samtidig at give køb på at styrke det sunde (om end udfordrende) hos alle de ’normale’?
Kan den øgede grad af screening i relation til mental sundhed i svangreomsorgen ligefrem patologisere det ’normale’? Betyder den stigende anvendelse af screenings-redskaber, at vi ikke stiller spørgsmål, som har fokus på det almene, det ’normale’ i at være gravid eller være forældre? At vi ikke har samtaler, som indeholder ord og erkendelse af paradoksale og intense erfaringer af kærlighed, stolthed, træthed, frustration eller frygt og dødelighed?
Måske forringer brugen af screeninger endda vores kompetencer til at kunne samtale om, hvordan det at være gravid og være forældre forandrer livet eksistentielt, fordi vi kun kommer omkring temaerne i et valideret screeningsinstrument?
Det er eksistentielt forandrende at føde et barn og at blive forældre, fordi vores plads i verden forandres – både ift. kærlighed til barnet, familie og venner, men også i relation til arbejdsliv og måske tanker om liv og dødelighed. Måske kan et eksistentielt perspektiv, som en del af vores faglighed, hjælpe os tilbage på sporet af det ’normale’. Det ’normale’, som også i nyere skønlitteratur beskrives med ord som stor kærlighed, stolthed, styrke og meningsfuldhed kombineret med beskrivelse af overvældende træthed, ansvar, vrede og afmagt. Alt sammen følelser og oplevelser, der kan være til stede på skiftende tidspunkter eller samtidigt.
Et eksistentielt perspektiv er både forskelligt fra og sammenvævet med biologiske, psykologiske og sociale perspektiver på det at være menneske – og kommende forældre (6-8).
Det er et helhedsorienteret perspektiv, som også har fokus på familien og de livsvilkår, som enhver mor lever under (fx historie, relationer, muligheder osv.). Et eksistentielt perspektiv er nært beslægtet med et salutogenetisk perspektiv, især den del som hænger sammen med meningsfuldhed i livet (9, 10).
I svangreomsorgens fokus på især mental sundhed er vi i stigende grad optaget af at forebygge enkeltstående tilstande som fx fødselsdepression. Screeningsprogrammer anvendes i stigende grad til at opspore blandt andet fødselsdepression. Målet er at øge den mentale sundhed i bred forstand. Men gør vi det i eksistentiel forstand?
I sundhedsvæsenets anbefalinger for den palliative omsorg defineres eksistentiel omsorg som omsorg for ”oplevelsen af hvad det i egentlig forstand betyder at være menneske og forståelsen af livsværdier” (7). En sådan form for omsorg anerkender eksplicit, hvordan man som menneske kan forandre forståelse af, hvad det vil sige at være menneske – fx ved fødsel og forældreskab.
Eksistentiel omsorg er i dag ikke inkluderet i sundhedsvæsenets anbefalinger for svangreomsorgen. Men måske bør vi også i vores del af sundhedsvæsenets arbejde overveje at styrke et eksistentielt perspektiv?
Ordforklaring
Eksistentielt perspektiv: Et perspektiv, som lægger vægt på grundlæggende livsvilkår og hvordan de kan forandres hos mennesker, herunder centrale livsdilemmaer og livsspørgsmål.
*Eksistentiel forandring: Det som forandrer den måde, vi tænker over tilværelsen og dens grundlæggende vilkår på. En forandring som forandrer vores plads i verden. For eksempel fødsel og forældreskab og og de centrale livsdilemmaer, det afstedkommer i vores liv.
Eksistentiel filosofi: Den grundlæggende måde vi tænker om tilværelsen og dens grundlæggende
vilkår på, for eksempel at vi som mennesker er født, at vi skal dø og at vi forholder os til, hvad der
giver livet mening og er værdifuldt. Eksistensfilosofisk er man optaget af begreber som ansvar,
angst, kærlighed, autenticitet og mening. Det har værdi at forholde sig til livsspørgsmål og de vilkår, man har, både de positive og de negative.
Uddybning og referencer:
For uddybning af indlæggets pointer og referencer, se:
Prinds, Christina; Hvidtjørn, Dorte; Schrøder, Katja & Viftrup, Dorte Toudal. 2023.
En salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab – et eksistentielt perspektiv. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 38, 104-120
Referencer
1. Reilly N, Kingston D, Loxton D, Talcevska K, Austin M-P. A narrative review of studies addressing the clinical effectiveness of perinatal depression screening programs. Women and birth : journal of the Australian College of Midwives. 2020;33(1):51-9.
2. Sword W, Clark AM, Hegadoren K, Brooks S, Kingston D. The complexity of postpartum mental health and illness: a critical realist study. 2012;19:51-62.
3. Williams DJ. No health without ‘mental health’. Journal of Public Health. 2018;40(2):444-.
4. Garby-Dreyer C. Screening for fødselsdepression: 1 ud af 10 nybagte mødre pynter på sandheden. In: Momkind.dk, editor. Online: Momkind.dk. 2021.
5. Krantz I, Eriksson B, Lundquist-Persson C, Ahlberg BM, Nilstun T. Screening for postpartum depression with the Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS): An ethical analysis. Scandinavian journal of public health. 2008;36(2):211-6.
6. World Health Organization W, Worldwide Palliative Care Alliance W. Global Atlas of Palliative Care at the End of Life Worldwide Palliative Care Alliance 2014.
7. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2011.
8. Jacobsen B. Invitation to Existential Psychology. A psychology for the unique human being and its applications in therapy. Chichester: John Wiley & Sons Ltd. 2007.
9. Antonovsky A. The salutogenic model as a theory to guide health promotion. Health promotion international. 1996;11(1):11-8.
10. Santini ZI, Becher H, Jørgensen MB, Davidsen M, Nielsen L, Hinrichsen C, Madsen KR, Meilstrup C, Koyanagi A, Stewart-Brown S, McDaid D, Koushede V. Economics of mental well-being: a prospective study estimating associated health care costs and sickness benefit transfers in Denmark. Eur J Health Econ. 2021 Sep;22(7):1053-1065.
April 2024