Et vilkår i jordemoderfaget

Som jordemoder skal du handle med ‘omhu og samvittighedsfuldhed’. Gør du ikke det, kan du modtage kritik i en patientklagesag. Men langt de fleste sager ender faktisk med, at der ikke gives kritik til jordemoderen.

Enhver patient kan klage over den behandling, som vedkommende har modtaget i det danske sundhedsvæsen.

Det er vigtig viden, som alle jordemødre bør have. Ikke fordi man skal gå og frygte, at enhver patientrelation kan ende i en potentiel klagesag. Men fordi det faktum, at en patient altid har retten til at klage, er en vigtig del af forklaringen på, at 80 procent af alle klagesager ender med, at der ikke rejses kritik af den ansatte, der er klaget over:

– Der er ingen indledende sortering og nærmest ingen rammer for, hvad man som patient kan klage over. Og det er selvfølgelig virkelig godt set med patientsikkerhedsbriller, at man som patient altid har retten til at klage over en behandling, man har fået i det danske sundhedsvæsen. Men det betyder også, at der i langt de fleste sager ikke bliver givet kritik – og at vi desværre ser nogle klagesager, hvor det efter vores vurdering er helt ubegrundet, det, der klages over. For patienten har altid ret til at klage, forklarer jurist i Jordemoderforeningen Pernille Thykier.
 

Omhu og samvittighedsfuldhed

Faktisk ender kun cirka 20 procent af klagesagerne mod sundhedspersonale med, at der bliver rejst kritik. Det skyldes, at jordemødre som alt andet sundhedspersonale skal leve op til Autorisationslovens paragraf 17. I den står der, at de skal handle med ‘omhu og samvittighedsfuldhed’. Og hvornår gør man så det?

– Det gør man, når man leverer en sundhedsydelse, der lever op til ’almindelig anerkendt faglig standard’. Det vil sige, at når klagesystemet skal afgøre en klagesag mod dig, så bliver du ikke målt og vurderet op mod den bedste jordemoder i hele Danmark. Du bliver vurderet på, om du har leveret noget, der kan leve op til den almindelige, anerkendte, faglige standard på området i Danmark. Det betyder, at en fødende kvinde sagtens kan have oplevet, at den behandling, hun fik, ikke var okay, men at hun faktisk fik den behandling, man kan forvente, at sundhedssystemet leverer. Og så vil hun ikke få medhold i sin klage, forklarer Pernille Thykier.
 


Kun kritik i cirka 20 procent af sagerne

Det er Pernille Thykiers erfaring, at jordemoderen godt på forhånd ved, at den er gal i de cirka 20 procent af klagesagerne, der ender med kritik.

– Det er min opfattelse, at jordemødre generelt er ekstremt ordentlige og omhyggelige mennesker. Og når de en sjælden gang har gjort noget, der faktisk var under den her almindelige, faglige standard eller norm, så ved de det som regel godt selv, siger hun.

En af dem, der har oplevet at en patientklagesag faktisk endte med, at hun fik kritik, er Jordemoderforeningens næstformand Mette Rotesan. Den historie kan du læse i næste udgave af Tidsskrift for Jordemødre på den anden side af sommerferien.
 

Tal åbent om det!

Anne-Mette Schroll, der er forsknings- og udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen og sammen med Pernille Thykier udgør foreningens ’klagesagsteam’, sætter stor pris på, at Mette Rotesan har valgt, at hun gerne vil fortælle andre jordemødre om sin klagesag:

– De jordemødre, der henvender sig til os, fordi de står midt i en klagesag, er så ulykkelige og i tvivl om deres egne kompetencer. De føler, at de er den eneste i hele verden, der står med sådan en sag. Nogle få af dem har talt med en kollega om det, men det er absolut ikke flertallet. De skammer sig over, at der er en patient, der har klaget over dem, så de går med det selv – og så kan sådan en sag virkelig vokse sig stor i hovedet på en, fortæller hun og afslutter:

– Hvis vi talte mere om de klagesager, der efterhånden er så mange af, at de nærmest er et vilkår i et jordemoderliv, så ville vi kunne hjælpe hinanden med at legitimere, at alle laver fejl. Hvis man tør fortælle i frokoststuen, at der er blevet klaget over en – eller blot betro sig til en enkelt udvalgt kollega – så kan man være med til at bryde tabuet. Og man vil ofte opdage, at flere kolleger har prøvet det samme. De kan så støtte en og byde ind med deres egne erfaringer. Det går man glip af, hvis man ikke fortæller nogen, at der er blevet klaget over en.



Kontakt Jordemoderforeningen

'Tag kontakt til Jordemoderforeningens ”klagesagsteam” Pernille Thykier, jurist, og Anne-Mette Schroll, forsknings- og udviklingskonsulent, så snart du får besked om, at du er part i en klagesag. De kan hjælpe dig i alle sagens faser, lige fra du hører om sagen, til der er truffet afgørelse.

Ring eller skriv på 46 95 34 13 / pet@jordemoderforeningen.dk eller 46 95 34 03 / amsc@jordemoderforeningen.dk.