Alle data i det følgende er hentet i ’Årsberetning 2021 Abortankenævnet’. Data stammer altså fra 2021. Nye data fra 2022 ventes at blive publiceret inden sommerferien.
Hvor går grænsen for fri abort?
En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. graviditetsuge.
Hvor mange tilladelser og afslag på abort blev der givet efter udløbet af den 12. graviditetsuge?
I 2021 traf de regionale samråd 750 afgørelser om tilladelse til abort og 53 afgørelser om afslag på abort efter udløbet af 12. graviditetsuge.
Antallet af tilladelser til abort er faldet siden 2012.
Antallet af tilladelser til abort er faldet siden 2012.
Hvor mange afgørelser blev anket?
I 2021 blev der givet 53 afslag på ansøgning om abort efter 12. graviditetsuge. Heraf blev 38 afgørelser anket.
6 afgørelser om afslag på abort blev ændret til tilladelser af Abortankenævnet.
I 2021 fik 6,6 procent afslag på ansøgning om tilladelse til abort.
6 afgørelser om afslag på abort blev ændret til tilladelser af Abortankenævnet.
I 2021 fik 6,6 procent afslag på ansøgning om tilladelse til abort.
Hvor mange tilladelser og afslag til abort efter 12. graviditetsuge blev der givet – fordelt efter gestationsalder?
13. – 14. uge 274 tilladelser og 18 afslag
15. – 16. uge 59 tilladelser og 8 afslag
17. – 18. uge 87 tilladelser og 3 afslag
19. – 20. uge 56 tilladelser og 9 afslag
21. – 22. uge 129 tilladelser og 7 afslag
23. uge 42 tilladelser og 6 afslag
24. uge eller længere 3 tilladelser og 2 afslag
15. – 16. uge 59 tilladelser og 8 afslag
17. – 18. uge 87 tilladelser og 3 afslag
19. – 20. uge 56 tilladelser og 9 afslag
21. – 22. uge 129 tilladelser og 7 afslag
23. uge 42 tilladelser og 6 afslag
24. uge eller længere 3 tilladelser og 2 afslag
Hvor mange tilladelser og afslag til abort efter 12. graviditetsuge blev der givet i 2021 (til og med 18. graviditetsuge)?
520 tilladelser og 29 afslag.
Hvor mange tilladelser og afslag til abort efter 12. graviditetsuge blev der givet i 2021 (efter 18. graviditetsuge)?
230 tilladelser og 24 afslag.
Begrundelser for tilladelser – samlet
Ud af de 750 tilladelser i 2021 var de 592 begrundet i risiko for, at barnet ville blive født med misdannelser eller genfejl.
Dette svarer til, at 78,9 procent af samrådenes tilladelser er begrundet i, at barnet ville blive født med misdannelser eller genfejl.
Af de 750 tilladelser var de 158 (21,1 procent) begrundet i kvindens forhold.
I 2021 blev der desuden givet tre tilladelser (0,4 procent), hvor både begrundelse om misdannelser eller genfejl og kvindens forhold indgik.
Dette svarer til, at 78,9 procent af samrådenes tilladelser er begrundet i, at barnet ville blive født med misdannelser eller genfejl.
Af de 750 tilladelser var de 158 (21,1 procent) begrundet i kvindens forhold.
I 2021 blev der desuden givet tre tilladelser (0,4 procent), hvor både begrundelse om misdannelser eller genfejl og kvindens forhold indgik.
Begrundelser for tilladelser til abort efter 12. graviditetsuge (til og med 18. graviditetsuge)
393 tilladelser blev givet begrundet misdannelser eller genfejl hos fosteret.
127 tilladelser blev givet begrundet i kvindens forhold-
127 tilladelser blev givet begrundet i kvindens forhold-
Begrundelser for tilladelser efter 12. graviditetsuge (efter 18. graviditetsuge)
198 tilladelser blev givet begrundet i misdannelser eller genfejl hos fosteret.
32 tilladelser blev givet begrundet i moderens forhold. Heraf blev en tilladelse givet i 23. uge.
Øvrige tilladelser blev givet tidligere.
32 tilladelser blev givet begrundet i moderens forhold. Heraf blev en tilladelse givet i 23. uge.
Øvrige tilladelser blev givet tidligere.
Antal afslag på abort efter 12. graviditetsuge begrundet i kvindens sociale forhold
I 2021 blev der i alt (på medicinsk og social indikation) givet 53 afslag på ansøgning om abort efter 12. graviditetsuge.
43 af disse afslag blev givet på ansøgning om abort på social indikation.
43 af disse afslag blev givet på ansøgning om abort på social indikation.
Det Etiske Råd
Det Etiske Råd kom senest med en udtalelse om abort i 2007. Rådets formand, Leif Vestergaard Pedersen, vurderer, at der er sket meget siden da og rådet er derfor i gang med at udarbejde en ny udtalelse. En udtalelse forventes at være færdig i starten af oktober 2023.
Lars Vestergaard Pedersen udtaler til Altinget: ”Der kan være sket teknologiske ændringer, vi har måske fået yderligere viden om fordele og ulemper, ligesom der kan være sket et skift i holdninger. Der er derfor god grund til, at Det Etiske Råd ser på problemstillingen igen”.
Omkring ændring af abortgrænsen stiller formanden for Det Etiske Råd disse spørgsmål:
”Kan en udvidelse af grænserne forsvares, fordi vi i dag tillægger kvindens etiske status højere, end vi gjorde før i tiden og/eller fordi vi ikke tillægger det ufødte barn samme status som tidligere?”
”Kan en udvidelse af grænserne forsvares, hvis grænserne for provokeret abort nærmer sig tidspunktet for, hvornår et moderne sundhedsvæsen er i stand til at redde meget for tidligt fødte børn, sådan så det samme personale på én stue hjælper med at abortere et barn og på en anden stue kæmper for at redde et barn på helt samme alder? Kan det forsvares? Og kan det håndteres af sundhedspersonalet?”
”Kan en ændring af grænserne forsvares og begrundes set i lyset af nye former for fosterdiagnostik, som gør det muligt at få omfattende viden om barnets genetik, inden abortgrænsens udløb? Og kan de nye former for fosterdiagnostik i øvrigt forsvares med de etiske udfordringer, der er forbundet med dette?”
Lars Vestergaard Pedersen udtaler til Altinget: ”Der kan være sket teknologiske ændringer, vi har måske fået yderligere viden om fordele og ulemper, ligesom der kan være sket et skift i holdninger. Der er derfor god grund til, at Det Etiske Råd ser på problemstillingen igen”.
Omkring ændring af abortgrænsen stiller formanden for Det Etiske Råd disse spørgsmål:
”Kan en udvidelse af grænserne forsvares, fordi vi i dag tillægger kvindens etiske status højere, end vi gjorde før i tiden og/eller fordi vi ikke tillægger det ufødte barn samme status som tidligere?”
”Kan en udvidelse af grænserne forsvares, hvis grænserne for provokeret abort nærmer sig tidspunktet for, hvornår et moderne sundhedsvæsen er i stand til at redde meget for tidligt fødte børn, sådan så det samme personale på én stue hjælper med at abortere et barn og på en anden stue kæmper for at redde et barn på helt samme alder? Kan det forsvares? Og kan det håndteres af sundhedspersonalet?”
”Kan en ændring af grænserne forsvares og begrundes set i lyset af nye former for fosterdiagnostik, som gør det muligt at få omfattende viden om barnets genetik, inden abortgrænsens udløb? Og kan de nye former for fosterdiagnostik i øvrigt forsvares med de etiske udfordringer, der er forbundet med dette?”