En længe ventet reform af bacheloruddannelserne blev den 8. oktober præsenteret af regeringspartierne.
Regeringens mål med reformen er at gøre professionsuddannelserne mere attraktive. Regeringen ønsker desuden, at et kvalitetsløft af professionsbacheloruddannelserne bidrager til mere praksisbaseret undervisning.
– Vi har brug for, at langt flere søger ind på de professions- og erhvervsrettede uddannelser, sagde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), da hun sammen med undervisnings- og økonomiministeren fremlagde reformen.
Ministeren havde særligt fire uddannelser i tankerne, nemlig uddannelserne til sygeplejerske, socialrådgiver, pædagog og lærer, der både har svært ved at fylde studiepladserne op og har et relativt højt frafald.
Uddannelserne bliver kortere
Der har længe været rygter om, at uddannelserne skulle forkortes med bud på helt op til et halvt år.
Resultatet blev en forkortelse på 15 ETCS svarende til to måneder samt en måned, der skal tages fra ferieafholdelse det sidste studieår. Altså i alt en forkortelse på tre måneder.
De 15 ETCS skal findes ved, at bachelorprojektet erstattes af en »kortere, mere praksisrettet, afsluttende professionsprøve« samt ved at ”omfanget af ikke anvendelses-orienterede teoretiske elementer som videnskabsteori reduceres i det omfang, det er relevant” (citat fra regeringens udspil på professionsområdet)
En forkortelse af uddannelsen skal være med til at finansiere hele uddannelsesreformen og de kvalitetsløft, som regeringen lægger op til.
Regeringen foreslår (Professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til fremtiden)
Reform af de professionsrettede uddannelser
Undervisning af højere kvalitet med professionsfagligheden i fokus
• Flere timer til undervisning, vejledning og feedback.
• Undervisning på mindre hold.
• Mere simulations- og værkstedsundervisning.
• Styrket praktik.
• Mere frihed til tilrettelæggelse af uddannelserne.
Fleksible uddannelsesmuligheder for flere
• Nye deltidsuddannelser.
• Nye og bedre merituddannelser inden for velfærdsfagene.
• Fagligt udfordrende forløb for studerende med stærke studieforudsætninger.
• Særlig indsats for studerende med svagere studieforudsætninger.
• Bedre brobygning fra ungdomsuddannelserne.
Nye muligheder for efter- og videreuddannelse
• Mulighed for fri efteruddannelse gennem hele arbejdslivet.
• Nye professionsmasteruddannelser inden for velfærdsfagene.
Hvad mener Jordemoderforeningen?
Jordemoderforeningen vil i den kommende tid, hvor reformforslag et er til debat før en vedtagelse, kæmpe for, at jordemoderuddannelsen ikke bliver forkortet
Et forslag om at forkorte uddannelsen skal ses på den baggrund, at Jordemoderforeningen længe har argumenteret for, at jordemoderuddannelsen tværtimod bør forlænges.
Jordemoderuddannelsen adskiller sig på flere områder fra de fire uddannelser (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer), som regeringen tager udgangspunkt i i deres forslag til reform af professionsuddannelserne.
- Jordemoderuddannelsen er en attraktiv uddannelse, der må afvise ansøgere og har et lavt frafald på studiet.
- Jordemoderuddannelsen er teksttung og vil derfor ikke kunne lægge flere timer ind i et i forvejen presset program.
- Jordemoderuddannelsen er en praksisbaseret uddannelse med lige dele teori og klinisk uddannelse.
Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen: ”Jordemoderuddannelsen forkortes uden at få gavn af det lovede kvalitetsløft”.
Læs Lis Munks udmelding om reformen og dens konsekvenser for jordemoderuddannelsen.