Ord med betydning

Jordemoderforeningen har i sit høringssvar til bekendtgørelsen bl.a. fokus på formuleringer, der kan misforstås og i værste fald være med til at indskrænke jordemødres selvstændige virke.

Foto Heidi Lundsgaard

Da Folketinget i efteråret 2023 besluttede at ændre lovgivningen omkring sundhedsfagliges autorisation og sundhedsfaglige virksomhed var et af formålene at skabe fleksibilitet gennem større fagligt råderum.

Sygeplejersker fik et forbeholdt virksomhedsområde og jordemødrene skulle ifølge intentionerne bag forslaget have udvidet deres allerede eksisterende forbeholdte virksomhedsområde.

De gode intentioner slår bare ikke igennem i det udkast til bekendtgørelse om jordemødres virksomhedsområde, der netop har været i høring.

Det fremgår af det høringssvar, som Jordemoderforeningen har indgivet.

Her et par eksempler:

Allerede titlen begrænser

Den første begrænsning ligger allerede i bekendtgørelsens titel, der i udkastet er ’Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og afgrænsningen heraf’.

”Vi bemærker, at titlen har fået tilføjet ordlyden ’og afgrænsning heraf’. Vi vurderer, at denne formulering har den – formentlige – uhensigtsmæssige effekt at påpege en begrænsning, fremfor at uddybe, at bekendtgørelsen omhandler det forbeholdte virksomhedsområde”, står der i høringssvaret.

Selvstændigt eller på eget initiativ

I afsnittet om jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde har man i udkastet valgt at bruge begrebet på ’eget initiativ og ansvar’, hvor der før stod ’selvstændigt’.

”Vi finder, at dette er en noget vag beskrivelse af, hvad en jordemoder selvstændigt må varetage, og hvad der rent faktisk ligger indenfor det område, som kun en jordemoder (og en læge) må varetage, selvstændigt”, står der i høringssvaret, hvor det foreslås, at formuleringen ændres til ’selvstændigt, og på eget initiativ og ansvar’.

Suturering som selvstændigt område

Jordemoderforeningen pointerede allerede i et tidligere høringssvar til lovgivningen, at der manglede et vigtigt element i lovforslaget, nemlig det forhold, at jordemødre udover at anlægge og suturere epis, også selvstændigt varetager suturering af grad I og II bristninger, samt bristninger i vagina og kønslæber og at det bør fremgå af teksten.

”Vi står uforstående overfor, at dette er udeladt af den implementerede lovtekst. Hovedparten af kvinder får bristninger i fødselsvejen ved en fødsel. Bristningerne er behandlingskrævende i mere eller mindre grad. Det kræver specifik viden om anatomi og overblik over vagina og vulva at kunne vurdere en bristing efter en fødsel. Men det er kompetencer, som jordemødrene bestrider, hvorfor det har hørt – og fortsat bør høre, mener vi – under jordemoderens forbeholdte virksomhedsområde at suturere disse former for bristninger”, står der i høringssvaret.

Og videre står der:

”Intentionen med ændringen af autorisationsloven for jordemødre var at udvide det forbeholdte virksomhedsområde, ikke at indskrænke det. Det vil ikke være i tråd med et ønske om øget fleksibilitet i sundhedsvæsenet, hvis jordemødre ikke længere selvstændigt kan suturere disse typer af bristninger, det vil skabe flaskehalse i arbejdet på fødegangene hvis det i stedet skal varetages af læger”.

Du finder høringssvaret her.

Historien bag bekendtgørelsen

Bekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. januar 2024, var midlertidig idet beskrivelse af jordemødres anvendelse og ordination af vacciner og øvrige lægemidler endnu ikke var indarbejdet.

Derfor har bekendtgørelse været i høring i en revideret form med frist for høringssvar den 16. maj 2024.

Du kan læse mere om revisionen af lovgivning mv. her: