Grænsen for, hvornår en kvinde selv kan tage stilling til, om hun vil gennemføre en graviditet bliver hævet fra 12 til 18 uger. Det har regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgået aftale om.
Men hvad så med graviditeterne herefter, hvis anden trimester scanningen viser misdannelser eller kvinden er i en situation, hvor hun ikke ønsker at gennemføre graviditeten?
Siden 1973, hvor abortloven blev indført, har det været regionale samråd, der har taget stilling til ansøgninger om abort efter 12. uge.
I en tillægsaftale, som også Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har skrevet under på, lægges der op til, at samrådene i deres nuværende form nedlægges og erstattes af et landsdækkende Abortnævn.
Begrundelsen er den kritik, der har været rejst som følge af uens praksis i samrådene samt. Man ønsker at styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om abort efter 18. graviditetsuge samt at inddrage kvinderne mere i beslutningen.
Med det nye Abortnævn får den gravide større mulighed for at komme til orde og blive inddraget i sagsbehandling og Abortnævnet skal lægge vægt på den gravides egen vurdering af sin situation i forbindelse med en afgørelse om abort efter 18. graviditetsuge.
I aftalen står der videre, at vejledning og rådgivning før beslutning om abort skal styrkes samt, at der skal være adgang til støttesamtaler efter en abort.
Jordemoderforeningen: Rådgivning, støtte og lige adgang
Jordemoderforeningen har brugt debatten op til vedtagelse af en ny abortlov som en oplagt anledning til at tale om en opkvalificering af omsorg og behandling ved aborter.
Foreningen argumenterer i ’Abort. Lige adgang med kvalitet, kontinuitet og åbenhed’ for et enstrenget, logisk og let tilgængeligt forløb for kvinden, fra graviditet konstateres til en abort evt. gennemføres, hvor faglig velfunderet, uvildig og åben information i beslutningsprocessen og i selve behandlingen er afgørende.
Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen, glæder sig over, at regeringen og støttepartierne også ser abortspørgsmålet bredere end bare en abortgrænse:
– Vi har været inddraget som faglige eksperter i politikernes arbejde med en revision af abortloven. Og jeg er meget tilfreds med, at der i aftaleteksten også er fokus på rådgivning og vejledning generelt og på, at kvinder, der ønsker abort efter 18. uge, fremover får mulighed for selv at tale med medlemmerne af Abortnævnet, der skal lægge vægt på kvindens perspektiv, siger Lis Munk, er også glæder sig over, at til at styrke den gode gode faglige information og støtte til kvinden både før og efter en abort.
– Nu handler det om at føre de gode takter ud i virkeligheden og her vil vi have fokus på, at der bliver gode forudsætninger for at udføre arbejdet både før, under og efter en abort. Det vil være til gavn både for kvinderne og for parrene men bestemt også for jordemødrene, siger Lis Munk.
De nye regler på abortområdet vil blive gennemført med en ændring af sundhedsloven.
Lovforslaget fremsættes i løbet af 2024/25 og forventes at træde i kraft den 1. juni 2025.