SVM-regeringen vil forkorte professionsuddannelserne med et halvt år. Enkelte uddannelser ser ud til at blive undtaget. Professionsforeninger – herunder Jordemoderforeningen – advarer højlydt imod en forkortelse.
En større reform af professionsuddannelserne er på vej. Regeringen har endnu ikke spillet ud med en et udkast til reformen, men lækkede dokumenter fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som mediet A4 er kommet i besiddelse af, viser, at reformen blandt andet lægger op til at forkorte professionsuddannelserne med et halvt år.
Baggrunden for reformen er en faldende søgning til blandt andet pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne kombineret med mindre ungdomsårgange.
En forkortelse af professionsuddannelserne fra 3½ år til tre år er en del af en større reformpakke, der ifølge det lækkede dokument også lægger op til “markant mere underviserkontakt” og et særligt elitespor. Der beskrives desuden et forløb efter grunduddannelsen i form af professionsmasteruddannelser, der skal være et direkte alternativ til universiteternes kandidater.
Regeringspapiret beskriver en række uddannelser, der skal undtages for en forkortelse heriblandt sygeplejerskeuddannelsen, begrundet i, at timetallet og intensiteten i uddannelsen i forvejen vurderes at være høj.
Professionsforeninger siger stop
Forlydender om, at en reform af professionsuddannelserne vil medføre en forkortelse, har lydt længe. Derfor var Jordemoderforeningen sammen med 16 andre professionsforeninger i sidste uge ude med en annoncekampagne, der taler mod at forkorte uddannelserne. ’Nej tak til turbouddannelser’ var overskriften på kampagnen, der advarer mod at finansiere en reform gennem en forkortelse af uddannelserne.
Jordemoderforeningen har derudover sammen med andre sundhedsfaglige professionsforeninger beskrevet bekymringer om fald i kvaliteten i uddannelserne overfor sundhedsminister Sophie Løhde.
Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen, mener, at en forkortelse af uddannelsen er en helt forkert vej at gå:
– I Jordemoderforeningen har vi naturligvis et ønske om en god uddannelse med høj faglig kvalitet for at blive jordemoder – og det harmonerer på ingen måde med en forkortelse af vores uddannelse. Tværtimod kunne vi fint bruge længere tid end vi har i dag, til vores meget stoftunge uddannelse. Nu står vi med politikere, der trækker voldsomt den anden vej, siger hun.
Derfor har Jordemoderforeningen også selvstændigt rettet henvendelse til relevante ministre og ordførere med argumenter for som minimum at fastholde jordemoderuddannelsens længde.
I henvendelsen beskrives de tre primære argumenter mod en forkortelse af jordemoderuddannelsen:
- Stoftrængsel på jordemoderuddannelsen med større pensum og flere timer på studiet end andre professionsuddannelser.
- En nyuddannet jordemoder står med livsafgørende beslutninger ved sin første vagt, og der er derfor højere krav til den nyuddannedes faglighed ved uddannelsens afslutning end ved andre professionsuddannelser.
- EU-direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed fastsætter kvantitative mål til praksis som fx varetagelse af 40 fødsler for at sikre de rette kompetencer for at kunne være autoriseret jordemoder i EU. Det er allerede i dag svært at nå disse krav i den nuværende kliniske del af uddannelsen.
Der er stor søgning til jordemoderuddannelsen og dermed færre studiepladser end ansøgere. Der er desuden lavt frafald på jordemoderuddannelsen.
Jordemoderforeningen følger sagen tæt i samarbejde med andre professionsfaglige foreninger og uddannelseskyndige folk.