Prioritering, digitalisering og en mere fleksibel opgaveløsning er blandt de anbefalinger, som ifølge Robusthedskommissionen skal skaffe arbejdskraft til sundhedsvæsenet. Men for jordemødre, der er en af de faggrupper med størst flow væk fra de offentlige arbejdspladser, er det snarere kommissionens forslag om styrket arbejdsmiljø og tilknytning til arbejdspladsen, der kan gøre en forskel, siger Jordemoderforeningens forkvinde, Lis Munk.
”En fødsel kan hverken digitaliseres eller løses mere effektivt. Men jeg ser et potentiale i kommissionens anbefalinger til at skabe mere attraktive arbejdspladser med tid til kerneopgaven,” siger hun.
4 ud af 10 jordemødre arbejder udenfor hospitaler
Jordemødre adskiller sig fra andre velfærdsfag ved, at der både er ansøgere nok til uddannelsen og kandidater nok til de ledige stillinger. 9 ud af 10 af de nyudsprungne jordemødre bliver ansat på en fødeafdeling, men gennemstrømningen er højere end i mange andre fag, og efter i snit tre år er hver tredje væk igen. Årsagen skal særligt findes i blandt andet høj vagtbelastning, travlhed og manglende mulighed for faglig udvikling.
”Jordemødrene vender nu ryggen til de regionale ansættelser i en sådan grad, at 4 ud af 10 jordemødre med autorisation i dag er ansat uden for et hospital, hvor 97 procent af alle fødsler finder sted. De kan bruge deres kompetencer bredt i og udenfor sundhedsvæsenet, hvor de har færre nattevagter og får en højere løn,” siger Lis Munk.
Vagtbelastning skal lettes
Netop vagtarbejde har Robusthedskommissionens fokus, da der er en dokumenteret sammenhæng mellem vagtbelastning og flugt fra det offentlige sundhedsvæsen. Jordemødre er en af de faggrupper med størst vagtbelastning – og samtidig også den faggruppe med højest intensitet og belastning i vagterne, fordi fødsler sker hele døgnet og fordi fødsler ikke kan udsættes.
”Vi genkender desværre alt for godt, at medarbejdere med stor andel af vagtarbejde i højere grad føler sig udbrændt og stresset. Der er ingen tvivl om, at vagtarbejdet skal løses og honoreres på en anden måde i fremtiden, hvis man vil holde på medarbejderne. Blandt andet ved at dele vagterne på flere hænder og lave kombinationsstillinger mellem akutte vagter og andre funktioner med mere dagstid,” siger Lis Munk.
Kompetencer kan bruges bredere og sikre fordeling af vagter
Kommissionen foreslår, at flere tager del i vagtarbejdet for på den måde at udtynde antallet af vagter for den enkelte medarbejder. Da 90 procent af jordemødrene allerede tager del i vagtarbejdet, må vagtudtynding på fødeafdelingerne ske via bedre normeringer og ved at ansætte jordemødre bredt og på hele deres kompetenceområde – for eksempel i ambulatorier og andre dagfunktioner.
”Jordemødre er uddannet bredt til at varetage graviditet, fødsel og barsel og opgaver omkring fertilitet, rådgivning og gynækologi. Vi kan bringes i spil til at løse opgaver meget bredt i sundhedsvæsenet – og det giver tilmed et godt arbejdsmiljø og styrker tilknytning til arbejdspladsen, når jordemødre får mulighed for at bruge deres kompetencer bredere end blot det akutte felt, som fødsler er. Vi vil meget gerne bidrage til at sikre et robust sundhedsvæsen,” siger Lis Munk.
Op i tid kræver attraktive arbejdspladser
Jordemoderforeningen bifalder også kommissionens forslag til styrket og mere delegeret ledelse, opdeling i mindre teams, flere karriereveje og mulighed for at dygtiggøre sig i det kliniske felt samt mere indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Det er vigtige tiltag, der kan styrke arbejdsmiljøet og tilknytningen til arbejdspladsen. Og herigennem vil regionerne opnå den sideeffekt, at flere kan holde til at arbejde på fuld tid og trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.
”Politikerne taler meget om, at rekrutteringsproblemer skal løses ved, at flere skal gå op i tid. Derfor glæder det mig at læse, at kommissionen anerkender, at en forudsætning for dette er, at arbejdspladserne er mere attraktive – med et godt arbejdsmiljø, bedre work-life balance, medindflydelse og synlige karriereveje. Det er helt afgørende, hvis man vil have medarbejderne til at arbejde mere og længere,” siger Lis Munk.
Vigtigt med prioritering
Vi bifalder, at et nyt prioriteringsråd skal være med til at vurdere nye behandlingsmuligheder før, de implementeres. Det er afgørende, at der ved nye kliniske vejledninger – guidelines – retningslinjer altid bør vurderes ud fra et økonomisk og ressourcemæssigt aspekt, før de implementeres.
Sådan er det desværre ikke altid i dag, hvor indførelse af nye screenings- og behandlingsguidelines risikerer at tage ressourcer fra andre områder og samtidig belaste arbejdsmiljøet.
Og sådan var det desværre ikke, da der for ca. 10 år siden blev indført nye anbefalinger for igangsættelse af fødsler uden at tage hensyn til de ressourcemæssige konsekvenser ved, at antallet af igangsættelser steg drastisk. Indførelsen af nye anbefalinger for igangsættelse af fødslerne er en af årsagerne til den travlhed og det belastede arbejdsmiljø, vi ser på fødeafdelinger i dag.
”Det er vigtigt, at vi indfører nye behandlingstilbud, der kan højne kvaliteten i sundhedsvæsnet. Men vi skal altid se hele vejen rundt på konsekvenserne, når vi indfører nye tiltag, og forholde os til, hvis det kræver ekstra ressourcer”.
Yderligere oplysninger og dokumentation kan fås hos kommunikationsmedarbejder Anne-Marie Kjeldset på 21 76 64 04
Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen kan kontaktes på 28 57 32 10