PFAS er en stor gruppe af kunstigt fremstillede flourstoffer, som den seneste tid har trukket mange overskrifter i medierne. Årsagen er, at man finder stofferne flere og flere steder i miljøet, og de er også fundet i både drikkevand og fødevarer. Stofferne er meget svære at nedbryde, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark. Alle er udsat for PFAS i mindre grad, men der har også været hændelser, hvor enkeltpersoner er blevet udsat i særlig høj grad. Det skete fx i Korsør, hvor køer græssede på enge forurenet med PFAS. De mennesker, der igennem flere år har spist kød fra disse køer, er blevet udsat for meget høje niveauer af PFAS.
Gravide og fostre
Man optager især PFAS fra fødevarer og drikkevand. Stofferne kan ophobes i kroppen, fordi de kun i meget ringe grad bliver nedbrudt. Hos gravide vil PFAS passere over moderkagen til barnet.
Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er grund til at vente med at blive gravid, fordi man har været udsat for PFAS. Der er ikke viden om, at PFAS kan øge risikoen for abort, tidlig fødsel eller udviklingsforstyrrelser hos barnet. Der er i befolkningsstudier set let nedsat fødselsvægt i størrelsesordenen 50-100 g, men der er ikke fundet øget risiko for lav eller meget lav fødselsvægt (under 2.500 g). Nogle studier har peget på en let øget risiko for højt blodtryk hos gravide, der har været udsat for PFAS, men der er fortsat usikkerhed om dette.
Påvirkning af børn
Man har ved befolkningsundersøgelser fundet, at børn med højt PFAS-niveau, der er vaccineret med de almindelige børnevacciner, efterfølgende har udviklet færre antistoffer mod de sygdomme, som der er vaccineret imod. Vaccinerne virker dog stadig, og der er ikke øget forekomst af de sygdomme, som man vaccinerer imod. Men det er et tegn på, at PFAS kan påvirke immunforsvaret negativt.
Nogle undersøgelser har da også rejst mistanke om, at børn med højt PFAS-niveau har flere sygedage med almindelige infektioner end børn med lavt PFAS-niveau. Der mangler dog stadig forskning om dette. Undersøgelserne viser, at der ikke er flere alvorlige sygdomme hos børn med højt PFAS-niveau.
Amning
PFAS kan udskilles med afføring, urin og menstruationsblod – og PFAS bliver også udskilt i modermælk. PFAS overføres derfor fra mor til barn ved amning. Det kan skabe bekymring om, hvorvidt man bør amme, især hvis man har været særlig udsat for PFAS. Man kender ikke langtidseffekterne af PFAS for børn, der er blevet ammet af kvinder med højt niveau af PFAS. Dog er der solid viden om en række gavnlige effekter af amning. Også kvinder, der har været udsat for høje mængder af PFAS, anbefales derfor at amme deres børn særligt i de første 4-6 måneder.
Helbredsmæssige fordele ved amning
- Amning stimulerer barnets immunsystem
- Mange studier har vist, at amning blandt andet beskytter barnet mod diarre, luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse.
- Nogle studier viser, at amning har en positiv effekt på barnets intelligens med i gennemsnit 3 IQ-point.
- Nogle studier tyder på, at amning nedsætter risikoen for, at barnet får overvægt senere
- i livet.
- Mange studier viser, at amning nedsætter morens risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene.
Se mere i ’Amning – en håndbog for sundhedspersonale’.
Test for PFAS
På nuværende tidspunkt tester man ikke mennesker for PFAS. En test kan ikke sige noget om den enkeltes risiko for, at PFAS påvirker helbredet eller er årsag til en persons helbredsproblem. Med den viden man har nu, anbefales det derfor ikke at teste for PFAS, heller ikke selv om man har været særligt udsat for PFAS og samtidig er gravid eller ammer. Hvis man på et tidspunkt kan tilbyde en behandling for højt PFAS eller forudsige risikoen for sygdom hos den enkelte ud fra en blodprøve, så kan det blive relevant at teste personer, der har været udsat for høje niveauer af PFAS.
Henvisning til særlig rådgivning
Gravide, ammende og kvinder, der planlægger graviditet, som er bekymrede, fordi de har været udsat for en ekstraordinær stor udsættelse for PFAS – som fx igennem længere tid har spist kød fra forurenet kvæg – kan henvises til en arbejds- og miljømedicinsk afdeling, hvis de har behov for yderligere rådgivning fx i forhold til amning.
PFAS og helbredseffekter i forhold til graviditet, amning og børn
- Påvirket immunforsvar hos børn (nedsat immunrespons på børnevacciner)
- Let nedsat fødselsvægt (50-100 g)
- Mulig øget risiko for blodtryksforhøjelse hos gravide
Øvrige helbredseffekter for voksne
- Let forhøjelse af kolesterol (omkring + 0,3 mmol/l for totalkolesterol)
- Let øget risiko for nyrekræft hos voksne.
(Stigningen i risiko svarer til omtrent tre ekstra tilfælde af nyrekræft ud af 1.000 personer – hvis alle 1.000 har været særligt udsat for PFAS.)