Ifølge etymologien kommer første led i ordet ’jordemoder’ af ’jord’, der sandsynligvis referer til, at fødsler i ældre tid ofte fandt sted på jorden, hvorfra fødselshjælperen løftede barnet op.
Det er mere uklart, hvad andet led ’moder’ kommer fra.
En forklaring er, at ’moder’ bliver brugt som synonym for ’kvinde’ og betegner fødselshjælperen. En anden forklaring, som dog afvises i Ordbog Over det Danske Sprog, er, at ’jordemoder’ kommer af ordet ’gjord’ og henviser til, at fødselshjælperen binder en gjord om den fødende eller svøber barnet.
Vi har spurgt Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, hvad hun mener, at ordet ’moder’ henviser til.
– Det ser meget ud som om, at ’moder’ i synonymer fra dialekter og andre sprog – som fx tysk og svensk – alle handler om fødselshjælperen. Ikke den fødende kvinde. Jeg hæfter mig fx ved, at der ved det middelhøjtyske hevemuter henvises til verbet at hæve, løfte, og at en hævemoder altså er den, der hæver eller løfter barnet op. Tilsvarende henvises der ved det svenske ljos-/ljusmor til ordet løse i betydningen forløse. Og det er vel netop det fødselshjælperen gør, konkluderer Eva Skafte Jensen.
Jorde og jordemoder
Ønsket om at neutralisere tituleringen blandt Jordemoderforeningens politiske valgte fik i efteråret 2022 kongressen til at beslutte, at formand, næstformand, kredsformænd osv. fremover frit kan vælge, om de vil tituleres forperson, -kvinde eller fortsætte som formand.
Hvis man skulle gå skridtet videre, kunne en neutralisering af ordet ’jordemoder’ komme på tale, som vi ser det på andre betegnelser og med andre ord. Politimand er blevet til politibetjent eller -assistent og vi ved alle, hvad en kageperson er.
Det er imidlertid sværere med ’jordemoder’, som vi historisk har en fælles forståelse af og som i dag er betegnelsen på en autoriseret person, der har ret til selvstændigt at varetage fødsler. Betegnelsen er forankret i sproget og i vores almene forståelse af de funktioner, der ligger i betegnelsen.
Ud over den almene forståelse og forankring i sproget, som ’jordemoder’ nyder godt af, er det ifølge Dansk Sprognævn et større indgreb i vores fælles forståelse af ord, når man ændrer et ord, hvor henholdsvis de enkelte dele og sammensætningen af dem ikke indlysende giver os en forståelse af ordet.
Ingen vil forbinde ’jorde’ og ’moder’ hver for sig med en fødselshjælper. Det samme gælder for ’jorde’ og ’person’, som ellers kunne være et oplagt valg, hvis man ønskede en kønsneutral titulering: ’jordeperson’.
Et alternativ til betegnelsen ’jordemoder’ ligger altså ikke lige for, hvis man ønsker en udbredt fælles forståelse af, hvad der ligger i betegnelsen. Og samtidig vil beholde en betegnelse, der afgrænser den personkreds, der må benytte sig af titlen.