Hvad er en abort? Det er afslutning af et svangerskab, før fosteret er levedygtigt.
Det var den definition, som Julia Kadin Funge præsenterede, da hun holdt oplæg for ca. 40 jordemødre på et webinar arrangeret af Jordemoderforeningen i samarbejde med Dansk Jordemoderfagligt Selskab.
Anledningen var den verserende debat om abortlovgivningen, der er startet på Christiansborg og nu blandt andet bliver behandlet i Det Etiske Råd, der forventes at komme med en udmelding om emnet i løbet af 2023.
Jordemoderforeningens hovedbestyrelse skal på et kommende møde blandt andet på baggrund af debatten på webinaret drøfte og vedtage Jordemoderforeningens holdning til abortgrænsen.
Antal aborter – kirurgisk og medicinsk
I dag er der ca. 15.000 aborter årligt, hvilket er en halvering i forhold til antallet i 1973, hvor aborten blev frigivet. Det er en stort fald selv, når man tager højde for ændringer i demografien.
Grænsen for den frie abort blev sat ved 12 uger fordi, det var det, man vurderede som sikkert for kvinden.
‘De tekniske muligheder har siden udviklet sig blandt andet har vi nu medicinske aborter, der kan bruges langt op i gestationsalderen’, sagde Julia Kadin Funge.
Medicinsk abort kan gennemføres i hjemmet op til 9. uge, hvor efter aborten – medicinsk eller kirurgisk – skal foregå under indlæggelse af hensyn til blødningsrisiko.
Samrådsaborter
Også efter 12 uger er der mulighed for at få abort, men det kræver tilladelse fra et regionalt samråd (se udvikling i antal på slides).
Kvinderne har mulighed for at klage til Abortankenævnet.
‘Vi ved ikke meget om, hvordan det går de kvinder, der få afslag på en abort. Nogen tager til Sverige, det ved vi fra de svenske klinikker, hvor abortgrænsen er på 18 uger’, siger Julia Kadin Funge.
Det kan opfattes som formynderisk, at et samråd skal give tilladelse til en abort i stedet for, at kvinden selv tager stilling til, om hun vil gennemføre et svangerskab.
Det er baggrunden for, at Sex & Samfund er gået ud med en anbefaling af at sætte en abort grænse ved 18 uger – evt. højere.
Nye fosterdiagnostiske tilbud har skubbet tidspunkterne for, hvornår en abort kan være indiceret som følge af fund af genfejl og misdannelser.
70 procent af senaborterne gennemføres indenfor 18 uger.
‘Jeg ser det sådan, at aborterne er der allerede og der gives ret få afslag. Derfor er det spørgsmålet, om vi fortsat vil have en lovgivning, hvor man skal bede om tilladelse eller om man snarere skal stille mere samtale til rådighed’, sagde Julia Kadin Funge.
Et argument imod at give kvinderne valget op til en grænse, der ligger over 12. uge, er, at de dermed bliver skånet for selv at skulle tage stilling. En tilladelse givet af et samråd kan hjælpe kvinden til accept af en svær beslutning.
Abort i andre lande
Danmark ligger i den konservative ende i forhold til abortgrænse. Norge har også en grænse på 12 uger – og er ligesom os ved at undersøge mulighederne for at hæve grænsen. I den anden ende ligger Nederlandene med en grænse på 24 uger, Frankrig har en grænse på 16 uger og Spanien og Tyskland på 14 uger.
I enkelte lande som Malta og Polen har kvinderne ikke adgang til abort.
‘Der hvor abort er forbudt, sker de i stedet illegalt. Intet tyder på, at forbud gør, at abort ikke finder sted’, siger Julia Kadin Funge.
Jordemoderens rolle ved aborter
Det varierer fra sted til sted om jordemødre medvirker ved aborter og fra hvilke ugegrænse.
En vurdering er, at der bør jordemoderfaglig assistance ved aborter efter 14. uge.
Behandling og omsorg for en kvinde, der skal abortere sent, kræver særlig indsigt om kompetencer og derfor er der gode erfaringer fra afsnit, hvor jordemødrene har specialiseret sig i opgaven gennem efteruddannelse. Der bør også være mulighed for regelmæssig supervision til jordemødre, der bistår kvinder, der skal have sene aborter.
En faktor er særlig vigtig både af hensyn til kvinden, men også af hensyn til jordemoderen: tid. Tidspres er en ekstra belastning, når man står i en svær situation, som en senabort er.
Det videre forløb i Jordemoderforeningen
Jordemoderforeningens hovedbestyrelse skal på et kommende møde blandt andet på baggrund af debatten på webinaret drøfte og vedtage Jordemoderforeningens holdning til abortgrænsen.
‘Vi kommer ikke kun til at forholde os til en ugegrænse for abort, vi vil se hele vejen rundt om lovgivningen samt på, hvordan vi bedst sikrer forholdene for de jordemødre, der medvirker ved aborter’, siger Lis Munk, forkvinde i Jordemoderforeningen.
Du kan høre Julia Kadin Funges oplæg og finde hendes slides her (Adgang kræver medlemslogin)