Aflyst bededag koster jordemødre en halv million

Jordemoderforeningen: Hvis bededag bliver afskaffet som helligdag, skal værdien af søgnehelligdagstillægget tilbage til jordemødre i en kommende overenskomstforhandling.

Hvis regeringen skærer igennem og vedtager lovgivningen om at afskaffe bededag som en helligdag, så risikerer jordemødre at komme til at betale for at arbejde mere.

Ifølge lovforslaget, som er planlagt til tredje behandling den 28. februar, skal lønmodtagere kompenseres for den mistede helligdag med 0,45 procent af årslønnen.

Lovudkastet tager imidlertid ikke højde for, at mange faggrupper – herunder jordemødre – også er på arbejde på bededag, og at det giver en lønmæssig kompensation i form af søgnehelligdagstillæg.

Søgnehelligdagstillægget udgør for jordemødre et tillæg på 50 procent af timelønnen. En jordemoder, der er har en arbejdsdag på otte timer på bededag, vil altså få løn for 12 timer.

Tillægget er forhandlet og aftalt mellem Jordemoderforeningen og Danske Regioner og fremgår af overenskomsten. Tillægget er altså købt og betalt af den pulje, som jordemødre har til rådighed ved overenskomstforhandlingerne.

Pengene skal tilbage til jordemødrene

Jordemoderforeningen har foretaget en rundspørge blandt vores tillidsrepræsentanter, der er blevet bedt om at angive, hvor mange jordemødre der er på arbejde på de respektive arbejdspladser i bededagsdøgnet.

Resultatet af rundspørgen er, at der for hver bededag bliver udbetalt søgnehelligdagstillæg til jordemødre for en værdi af ca. 500.000 kr. Beløbet er konservativt sat, men det er vores umiddelbare vurdering, fortæller Klaus Groth Andersen, der er forhandlingschef i Jordemoderforeningen.

– Vi er på den forsigtige side, når vi siger, at tillæggene på bededag er på ca. en halv million. Det kan sagtens være, at det er større, siger forhandlingschefen, der forventer, at vores arbejdsgivere også kan se rimeligheden i, at pengene skal tilbage til jordemødrene og andre tilsvarende faggrupper.

– Vi har en forventning om, at Danske Regioner også kan se problematikken i de mistede lønkroner i form af tillæg. Så det kommer vi til at tage med ind i overenskomstforhandlingerne til næste år. Hvad vi kommer til foreslå, at de bruges til, vil afhænge af de krav, vi kommer til at stille til OK24, siger Klaus Groth Andersen.