Kommentarer til Regeringsgrundlag: ’Ansvar for Danmark’ 

folketingssalen

15. december 2022

Gode ambitioner – der kalder på nytænkning og langsigtede løsninger 

Fortsat fokus på rekrutteringsudfordringer, en akutplan, en strukturreform, hensigter om mere tværfagligt samarbejde, psykiatriplan, fokus på mindre ulighed i sundhed både socialt og geografisk. Og der er afsat midler til finansiering af meraktivitet på den korte bane og en ramme til udmøntning i trepartsforhandlinger: Overordnet set viser det nye regeringsgrundlag ambitiøse hensigter for sundhedsområdet – og det er der brug for.

De sidste år har med al tydelighed vist, at den nuværende situation er for belastende for mange medarbejdere i det offentlige sundhedsvæsen – herunder jordemødre. Det mærker borgerne, og det mærker brugerne af svangreomsorgen i Danmark også.

I en tid hvor personalemanglen flere steder er kritisk, er det nok nødvendigt at belønne medarbejdere for at gå op i tid eller tage en ekstra vagt med bonusser og tillæg af forskellig art. Og det er naturligt, at man har fokus på nedbringelse af ventelister på bagkant af coronaepidemien. Men bare at bede folk om at arbejde mere, når de allerede er pressede, er ikke en rigtig holdbar løsning.

På fødeområdet er der selvfølgelig ikke ventelister, men jordemødre arbejder i døgndrift 365 dage om året med at hjælpe børn til verden. Det er akut arbejde med høj vagtbelastning, og rekrutteringsudfordringerne mærkes flere steder i regionerne. Region Hovedstaden og Region Sjælland har – helt i tråd med hensigten i regeringsgrundlaget i øvrigt – indført stop for brug af vikarer på fødeområdet inden for kort tid. Det stiller vi os egentlige forstående over for – men det kalder samtidig på nogle løsninger, der adresserer både løn og arbejdsvilkår for de vagtbelastede afdelinger.

Hvis vi vil have et sundhedsvæsen, der kan rekruttere sundhedsprofessionelle medarbejdere til arbejdspladser, de har lyst til at være på i mere end to-tre år, må vi fx til at se på sammensætningen af dagarbejde og aften-, weekend- og natarbejde i den enkelte stilling. Vi tror fx på, at det er ved at skabe delestillinger, at vi får medarbejdere nok både på fødeområdet men også andre vagttunge områder. Ligesom vi peger på, at det er tid til at også offentligt ansatte med høj vagtbelastning får en anden model for fuldtidsarbejde end den nuværende.

Strukturen på sundhedsområdet tager vi gerne en diskussion om – der kan være mange gode årsager til at se på, om opgavefordelingen er den rette mellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen. På fødeområdet ser vi allerede tendenser til at oprette klinikker rundt omkring, ligesom vi har gode hjemmefødselsordninger i regionerne, og der er basis for, at flere ukomplicerede fødsler kunne foregå uden for de højt specialiserede fødegange, så vi kan skabe en svangreomsorg, med udgangspunkt i den enkelte fødende. Jordemødre har samtidig et bredt kompetencefelt inden for det reproduktive område og kan bidrage flere steder i sundhedssektoren end på fødegangen til gavn for fleksibiliteten generelt.  

Vi ser frem til at samarbejde med den nye regering om at styrke sundhedsvæsenet og til at fortsætte dialogen med både Robusthedskommissionen og Folketingets sundhedsordførere. Det er nødvendigt at finde nye løsningsmodeller, som rækker udover den aktuelle situation, hvis vi vil skabe den kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet, som ambitionerne i regeringsgrundlaget peger i retning af.

Regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark:
https://www.stm.dk/media/11768/regeringsgrundlag-2022.pdf