Patientklagesystemet er med til at sikre kvalitet i pleje og behandling. Men systemet er indrettet sådan, at forløb og afgørelser ikke altid sikrer den læring og kvalitetsudvikling, som er en af intentionerne bag lovgivningen. Og så tager systemet ikke højde for, når travlhed kan være en medvirkende årsag til fejl – og dermed patientklager.
Af Anne-Marie Kjeldset
Mange jordemødre oplever at få en eller flere klager i løbet af deres arbejdsliv. De fleste klager afgøres uden kritik af jordemoderen, men de fylder alligevel meget og kan gøre jordemoderen usikker på sine faglige evner.
For alle faggrupper er antallet af klager steget fra 6.612 i 2015 til 8.972 i 2021. I sager, hvor jordemødre er involveret, er tallet steget relativt mere end i andre faggrupper. I 2021 var jordemødre involveret i 121 patientklagesager.
En årsagssammenhæng mellem det voksende antal patientklager og travlheden i sundhedsvæsnet er ikke dokumenteret. Det er dog svært at se bort fra, at travlhed kan spille en rolle, mener Lis Munk, forkvinde for Jordemoderforeningen.
– Det ville være mærkeligt, hvis travlhed ikke har nogen betydning, siger Lis Munk, der også tillægger stigningen i antal klager, at det er blevet lettere for patienterne at klage.
Jordemødre er en af de faggrupper, der får relativt mange klager og det er der en grund til.
– Jordemødre arbejder i et højintensivt område med patienter, der er midt i en af deres livs største begivenheder. De arbejder i skiftende vagter og ofte under stort tidspres. Det mix af omstændigheder er med til at øge risikoen for fejl og utilsigtede hændelser – og dermed også klager.
En del af klagerne over jordemødre handler om kommunikation og information.
– Det er oplagt, at hvis man ikke har tid til at lære parret at kende, så er det svært at vide, hvad lige deres behov er. Og så kan en kommunikation gå skævt, siger Lis Munk.
Dilemmaer
Jordemoderforeningen havde i november møder med henholdsvis direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Annette Lykke Petri og repræsentanter for Styrelsen for Patientklager.
På møderne fremlagde Lis Munk det dilemma, som jordemødre står i, når de på grund af travlhed risikerer at måtte handle under faglig standard. Det pres, som jordemødre oplever på grund af travlhed samt bekymringen for den faglige standard, de kan levere, er en medvirkende årsag til, at jordemødre forlader de regionale arbejdspladser.
Jordemoderforeningen har to primære forslag til ændringer af den nuværende lovgivning.
Den såkaldte gabestok, hvor navne på sundhedsprofessionelle ligger offentliggjort, skal revideres og klagesystemet skal ændres, så alle klager til en begyndelse behandles som behandlingsstedssager, hvor klagen målrettes for eksempel den fødegang, hvor patienten har født. Får patienten medhold i klagen, skal hun have mulighed for efterfølgende at oprette en disciplinærsag målrettet en eller flere sundhedsfaglige.
Lis Munk begrunder:
– Efter vores mening bør der være én dør ind i klagesystemet nemlig til behandlingsstedet. Det vil tage trykket fra den enkelte fagperson, hvis der bliver en tydeligere kobling mellem det sted, hvor anledningen til en klage har fundet sted og de fagpersoner, der er involveret, forklarer Lis Munk.
– Vi tager selvfølgelig et medansvar for, at vi har et godt og sikkert sundhedsvæsen og til det hører et klagesystem, der er nemt og ligetil for borgerne. Men systemet skal også ses fra medarbejdernes perspektiv og ud fra deres retssikkerhedsmæssige behov. Det er i alles interesse, at vi passer på medarbejderne, for uden dem bliver sikkerheden endnu mere udfordret, siger Lis Munk.
– Det var to positive møder, vi havde med styrelserne. Men det står klart, at den nuværende lovgivning står i vejen for vores ønske om at se mere overordnet på hele komplekset omkring klager, fejl og kvalitetssikring og -udvikling. På den ene side er der arbejdsgiverne – altså her regionerne – der har en forpligtelse til at sikre de rette forhold, så vi kan gøre vores arbejde fagligt korrekt. På den anden side er der et klagesystem, der ikke er sat i verden for at tage højde for eller hensyn til et belastet sundhedsvæsen. De to ting clasher nogle gange og her ser vi desværre også jordemødre komme i klemme, siger Lis Munk.
Jordemoderforeningen har intensiveret sin indsats for de jordemødre, der får en klage, og tilbyder personlig hjælp i forløbet.