Sundhedsvæsnet er udfordret. Personale siver fra sygehusene, de kan og vil ikke arbejde under de pressede vilkår.
Flere partier kommer i disse dage med deres bud på, hvordan rekrutteringsproblemet løses, og der peges særligt på faggrupper, der mangler for at kunne nedbringe ventelister. Jordemoderforeningen mener, at der samtidig er behov for at finde akutte løsninger for faggrupper med høj vagtbelastning – hvor rekrutteringsproblemerne er lige så store.
”I sagens natur operer man ikke med ventelister i fødselshjælpen. Vi kan ikke bede de mest raske gravide om at vente med at føde. Det har i stedet tvunget jordemødrene til at løbe stærkere og til at gå på kompromis med både patientsikkerhed og den omsorg, som kvinderne og familierne bør have krav på,” siger
Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen
Mangel på jordemødre?
Jordemødre er derude – de vil bare ikke arbejde i regionerne.
Der er heller ikke mangel på ansøgere til jordemoderuddannelsen. Ca. hver anden kvalificerede ansøger til en studieplads på en af de fire jordemoderuddannelser må afvises.
Alligevel mangler der jordemødre på fødeafdelingerne på vores sygehuse. En undersøgelse viser, at hver tredje jordemoder forlader sin stilling på fødegangen efter i snit 36 måneder. En anden undersøgelse gennemført af Jordemoderforeningen viser, at godt 90 procent af de adspurgte jordemødre har 1-2 nattevagter om ugen, og mange angiver de belastende vagter som direkte årsag til, at de søger væk fra de regionale stillinger.
Vagtbelastning
”Jordemødrene er af de faggrupper i sundhedsvæsnet, der har flest vagter udenfor dagtimerne. Det ligger i kortene, når man vælger at blive jordemoder, at man skal arbejde hele døgnet. Det, der får jordemødrene til at forlade de regionale fødeafdelinger, er at der er alt for få til tage vagterne, og at nætterne er lige så travle som dagene. Problemet ligger i, at normeringerne generelt er for lave. Og de seneste år er problemet vokset i og med, at vi heller ikke kan besætte de stillinger, der er”, siger Lis Munk.
Der er derfor behov for særlige løsninger på vagtbelastning. Det kan være i form af en tidsmæssig eller økonomisk kompensation for arbejde i skiftende vagter, så 37 timers arbejdsuge ikke sidestilles med 37 timer i skiftehold. Derudover kræver det også bedre normeringer, så vagtarbejdet kan spredes ud på flere.
Lønbonus kan være godt – men er en kortsigtet løsning
Flere partier foreslår lønbonus til udvalgte grupper for at imødekomme den akutte krise i sundhedsvæsnet. Men der er også behov for mere permanente løsninger på lønspørgsmålet.
”Vi anerkender behovet for at gøre noget ved situation i sundhedsvæsnet lige nu og her. Og ser også lønbonus som en del af den akutte løsning. Men lønbonusser har den ulempe, at de er midlertidige. Derfor skal lønspørgsmålet tages op i større målestok for at fremtidssikre sundhedsvæsnet. Det kan gøres indenfor rammerne af den danske model ved, at man politisk sender varige lønmidler ud i systemet, til fordeling mellem arbejdsmarkedets parter”, siger Lis Munk.
Fakta
Konsekvenser af jordemodermangel
Mangel på jordemødre har i første omgang betydet aflysning af fødselsforberedelse, så måtte man afkorte tiden i jordemoderkonsultationerne, i nogle regioner måtte man bede de gravide vente med at se en jordemoder til de var mere end halvvejs henne i graviditeten og de gravide bliver mange steder sendt hjem inden for et døgn efter fødslen. Og de seneste år er travlheden på fødegangene taget til i en grad, så fødeafdelingerne oftere og oftere må afvise gravide i fødsel og sende dem videre til andre fødegange.
Jordemødre ansat i regioner
Pr. juli 2022 var der 1.862 jordemødre ansat i de fem regioner
Pr. 1. august 2021 var 1.957 jordemødre ansat i de fem regioner.
Der er altså 5 procent af jordemødrene, der på et år har forladt de regionale fødeafdelinger.
Antallet af patientklager stiger
Antallet af patientklager over jordemødre er steget fra 75 i 2016 til 121 i 2021.
Jordemoderforeningen har i en bekymringsskrivelse til Styrelsen for Patientsikkerhed gjort opmærksom på, at den tiltagende travlhed kompromitterer sikkerheden ude på fødegangene.
Hvorfor forlader jordemødrene fødeafdelingerne?
Jordemødre har igennem en årrække forladt de regionale fødeafdelinger. Det skyldes primært:
- Stor travlhed der ikke giver mulighed for at give den fornødne omsorg og behandling
- Et uforudsigeligt arbejdsliv med overarbejde og behov for at blive efter vagten er slut
- Stor vagtbelastning med mange nattevagter, arbejde i weekenden osv. Jordemødre arbejder pr definition døgnet rundt, men mangel på jordemødre og lave normeringer gør, at den enkelte jordemoder arbejder en stor del af deres arbejdstid om aftenen, om natten eller i weekenden.
- Løn, der ikke modsvarer uddannelse, ansvar og belastning
- Jordemødre har mulighed for at blive ansat i den private sektor – blandt andet som vikarer – til en højere løn og mere fleksible arbejdstider.
Jordemoderforeningens bud på hvad der gør en attraktiv arbejdsplads
Jordemoderforeningen har netop udsendt udspillet ’Skab attraktive arbejdspladser i det offentlige sundhedsvæsen’, hvor vi kommer med en række bud på, hvad der vil kunne tiltrække og fastholde jordemødre til de regionale fødeafdelinger.
Kontakt og yderligere oplysninger
Anne-Marie Kjeldset, ansvarlig for kommunikation og presse i Jordemoderforeningen. Mobil 21 76 64 04
Lis Munk, formand Jordemoderforeningen. Mobil 2857 32 10.