– Et politisk udspil fra Jordemoderforeningen
Hvordan skaffer vi personale nok til at sikre den kvalitet, vi ønsker af et offentligt sundhedsvæsen? Hvorfor flygter de ansatte fra det kliniske arbejde? Og hvad kan vi gøre for at vende denne udvikling?
Der er behov for, at vi alle tænker med, forklarer og kommer med forslag til løsninger.
Jordemoderforeningen giver med dette udspil nogle konkrete bud på, hvad der skal til for at skabe ordentlige, attraktive, offentlige arbejdspladser, som jordemødre har lyst til at arbejde på. Hvis vi sikrer trivslen hos medarbejderne, sikrer vi borgerne og for os også kommende borgeres sundhed. Sammen skal vi skabe et robust sundhedsvæsen med tilfredse medarbejdere.
Vores udspil indeholder seks overordnede løsningsforslag, som vi mener, kan give mere fleksibilitet og en forståelse for veje til at sikre, at jordemødre vil blive i faget og i sundhedsvæsnet.
Vi håber, at du vil læse med – og diskutere vores forslag med os, dine kolleger, politikerne og andre aktører på sundhedsområdet.