Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en ny arbejdsskadeaftale.
Mens nogle grupper får bedre forhold med reformen, er det især de deltidsansatte og dermed især de kvindedominerede faggrupper, der betaler for forbedringer og mister millioner i erstatning, hvis uheldet er ude, og deres arbejdsevne bliver forringet.
Aftalen tager desuden fortsat ikke tilstrækkeligt hånd om skader som følge af et belastet psykiske arbejdsmiljø.
Den længe ventede reform af lovgivningen omkring arbejdsskader får en noget blandet modtagelse blandt lønmodtagergrupper.
Aftalen betyder blandt andet, at det bliver lettere at få anerkendt og opnå erstatning, når man udsættes for vold på arbejdspladsen. Anderledes står det til med muligheden for at opnå erstatning hvis arbejdsskaden sker efter længere tids belastning.
– Vi er glade for, at man nu sikrer en nemmere erstatning til ansatte, som udsættes for vold på arbejdet. Og at de samtidig ikke længere er nødt til at anmelde de borgere, de arbejder med, for vold. Men det ændrer desværre ikke på, at langt hovedparten af de arbejdstagere, som får psykiske lidelser efter en alvorlig stressbelastning på arbejdet, står tilbage med meget lille udsigt til at få en erstatning. Det er og bliver et svigt af mennesker, som er blevet skadet af deres arbejde, siger Lisbeth Lintz, formand for hovedorganisationen Akademikerne, som Jordemoderforeningen er en del af.
Psykiske personskader
Men den nye lovgivning ændrer ikke ved, at det er mere end svært at få anerkendt og blive kompenseret for psykiske personskader i arbejdsskadesystemet.
Mere end dobbelt så mange kvinder som mænd anmelder psykiske arbejdsskader. Alligevel får mændene anerkendt langt flere psykiske arbejdsskader end kvinder.
Skævvridningen hænger sammen med, at kvinder søger om at få noget anerkendt, som ikke er på Beskæftigelsesministeriets erhvervssygdomsfortegnelse – en slags gylden liste med over 100 diagnoser, der kan anerkendes som arbejdsskade.
Stress som følge af et belastet arbejdsmiljø og som følge af års arbejde med tæt kontakt til kvinder og familier i udsatte situationer findes ikke på listen.
Som systemet er i dag, kræves der en pludselig udløsende begivenhed – overfaldet på arbejdspladsen, vejsidebomben – for at kunne komme i betragtning til erstatning, hvis hændelserne fører til en psykisk skade.
– Selvfølgelig skal skader i de typiske mandefag kunne kompenseres. Det samme skal skader, der sker over tid – måske som følge af høj arbejdsbelastning gennem længere tid – også kunne, siger Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen.
Rammer deltidsansatte på økonomien
En ny måde at opgøre erstatning ved arbejdsskade, som reformen indfører, komme til at ramme skævt. Den nye årslønsberegning, som ligger til grund for udregningen af erstatningen, betyder, at deltidsansatte risikerer at miste millioner i erstatning, hvis uheldet er ude, og deres arbejdsevne bliver forringet.
Eksempelvis vil en 35-årig sygeplejerske, som på baggrund af følger af en arbejdsskade må gå ned i tid fra 30 til 15 timer om ugen, få en nedgang i den samlede erstatning frem til folkepensionsalderen på 1.052.724 kr.
– Med reformen af arbejdsskadeaftalen oplever vi desværre igen en skævdeling, der bestemt ikke er til de kvindedominerede omsorgsfags fordel. Det er ikke rimeligt, at det er disse grupper, der kommer til at betale for de forbedringer, der også er i reformen, siger Lis Munk.