Jordemoderforeningens kommentarer til regeringens udspil til Sundhedsreform ‘Gør Danmark sundere’ 

16/03/2022 

Jordemødre kan spille en afgørende rolle i regeringens planer om et mere forbyggende sundhedsvæsen.  

At skabe robuste arbejdspladser, som medarbejderne ønsker at være ansat på, kræver først og fremmest kapacitet til at løse opgaven, og her mangler pengene fra Finanslov 2022 stadig at komme ud at arbejde. 

Forebyggelse: Jordemødre kan være med til at styrke sundheden i generationer 

Reformudspillet inviterer til øget fokus på at minimere omkostningerne ved den aldrende population. Dette gøres dog bedst ved at styrke folkesundheden generelt. Det er veldokumenteret, at et menneskes livstidssundhed kan grundlægges allerede i graviditeten, og det er derfor afgørende, at der sættes målrettet ind med forebyggende tiltag allerede i graviditeten, endda allerede før undfangelsen. Derfor er det positivt med regeringens stærke fokus på forebyggelse i sundhedsreformen.  

Jordemødre er centrale aktører inden for seksuel og reproduktiv sundhed og sundhedsfremme generelt. Hvert år kommer jordemødre i kontakt med mere end 60.000 gravide kvinder/par, og lige så mange kommende borgere, så her et kæmpe potentiale for sundhedsfremme, da den gravide og hendes partner netop i den periode er ekstra motiverede for at fremme deres sundhed. Det er derfor positivt, at regeringen lægger op til bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer.  
 
”Jordemødre er vant til at have det sundhedsfremmende perspektiv, og er i lige så høj grad vant til at agere i en kontekst med stor sårbarhed. Derfor kan deres kompetencer også i langt højere grad bruges i hele det reproduktive felt, og i høj grad i sundhedsfremmende opgaver med en sårbar population”, siger forkvinde for Jordemoderforeningen, Lis Munk

Kommission: Et robust sundhedsvæsen kræver bedre arbejdsmiljø 

Arbejdsforhold spiller en afgørende rolle for fastholdelse af medarbejdere, og der er i de seneste år sket en flugt fra regionale fødesteder. Derfor er det godt og vigtigt, at regeringen lægger op til, at en kommission skal nytænke løsninger til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i et robust sundhedsvæsen. Det er dog afgørende, at der sker handling hurtigt, så kommissionen må ikke blive en syltekrukke. Der er behov for at arbejde i flere spor med både bedre løn, bedre arbejdsmiljø, aftaler om fast afspadsering eller tillæg for vagtarbejde og mere indflydelse på eget arbejde. Men også mindre enheder, mindre ledelsesspænd og bedre tid til at levere en faglig god behandling og omsorg.  

”Problemer løses ikke alene ved at flytte rundt på eksisterende medarbejdere, ved at sætte flere på fuld tid, fordele vagter på en anden måde eller øge medarbejdernes fleksibilitet. Der er også brug for at se på tiltag til at forbedre arbejdsmiljø, så flere kan blive i arbejdet længere, herunder også ved at sikre de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven, ved at sikre den sundhed og behandling som politikerne ønsker at give borgerne. Robuste arbejdspladser kræver en tilstrækkelig normering til at håndtere antallet af fødende, med nær ledelse og med fokus på kvaliteten. Gode arbejdspladser giver mindre sygdom, og flere vil have lyst til at arbejde på fuld tid”, siger Lis Munk.  

Fødeområdet: Hvor bliver pengene fra Finanslov 2022 af? 

Jordemoderforeningen kvitterer for, at fødeområdet er direkte nævnt i sundhedsaftalen som en del af regeringens ’igangsatte initiativer’. Det undrer dog, at de penge, som blev afsat i finanslov for 2022, ikke er kommet i anvendelse endnu. 

Ud over regeringen bakkede også Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Alternativet op om at afsætte 475 mio. kr. til ‘En god start på livet’ over de næste fire år – og jf. Sundhedsreformens egne tal fortsætter initiativerne frem til 2028. Forhandlingerne om udmøntningen af midlerne har nu stået på i måneder, og det haster med at se nogle resultater, herunder at få sat gang i analysen af behov for bedre normeringer: 

”Jeg vil opfordre til, at forligspartierne og regeringen nu udmønter finanslovsmidlerne for netop at skabe mere robuste arbejdspladser på fødegangene ved at sikre at der er jordemødre nok til antal fødende. Vi vil nødigt se ind i et forår, og ikke mindst en sommer, der minder om det, de fødende og jordemødrene oplevede sidste år. Det brænder stadig på fødegangene og vi har brug for at se handling nu”, siger Lis Munk.