02/12/2021
Sundhedsstyrelsen offentliggjorde den 2. december 2021 et høringsudkast til en national klinisk anbefaling (NKA) vedrørende igangsættelse af fødsel efter terminsdatoen hos raske gravide kvinder med lav risiko for intrauterin fosterdød.
Af høringsudkastet fremgår det, at raske gravide kvinder skal anbefales at ”overveje igangsættelse af fødslen fra graviditetsuge 41+0 efter dialog om fordele og ulemper. Gravide som ikke ønsker igangsættelse monitoreres med løbende tilbud om igangsættelse. Det anbefales, at fødslen sker inden gestationsalder 42+0”.
Fristen for høringssvar er den 17. januar 2022.
Arbejdet omkring NKA’en har været i gang siden sensommeren 2020, hvor Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge evidensen vedrørende tidspunktet for igangsættelse af fødsel hos raske kvinder med lav risiko for komplikationer.
Arbejdsgruppen har repræsentanter fra Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), Jordemoderforeningen, Forældre og Fødsel, og Dansk Pædiatrisk Selskab, samt dertil naturligvis Sundhedsstyrelsens NKA-sekretariat.
Jordemoderforeningen og DJS har følgende bemærkninger til en eventuel ændring i anbefalingerne for igangsættelse af fødsler:
Det faglige:
I dag er anbefalingen, at fødslen er afsluttet inden udgangen af uge 42. Derfor tilbydes gravide at få fødslen sat i gang ved 41 + 3-5 dage.
Samlet får hver fjerde kvinde i dag sat fødslen i gang – godt 40 procent på baggrund af terminsdatoen.
Hvis retningslinjerne ændres, så kvinder fremover bliver anbefalet at overveje at få fødslen sat i gang ved 41+0, vil det betyde, at yderligere 7.500 – 9.000 hvert år skal have fødslen sat i gang, hvis alle kvinder tager imod tilbuddet om tidligere igangsættelse. Det er dog Sundhedsstyrelsens vurdering, at 20 procent vil vælge ikke at gøre brug af muligheden. Sundhedsstyrelsen estimerer, at 5.500 kvinder vil tage imod tilbuddet, og at man vil skulle sætte 1.600 fødsler i gang for at forebygge ét intrauterint dødsfald.
DJS og Jordemoderforeningen arbejder til stadighed for, at børn ikke skal dø intrauterint.
Vi ser dog en væsentlig udfordring i, at vi med et ændret igangsættelsesregime kommer til at overbehandle – med de potentielle komplikationer, som det medfører – en meget stor gruppe kvinder, der ville være gået spontant i fødsel. Det er derfor ekstremt vigtigt, at eventuelle ændringer hviler på nidkære overvejelser.
Tilbuddet om at sætte fødslen i gang endnu tidligere end retningslinjerne siger i dag, hviler på evidens af varierende kvalitet. Det gør det ekstra vigtigt, at fordelene ved at sætte tidligere i gang, vejes op mod de ulemper og potentielle komplikationer, som igangsættelse medfører. Det drejer sig blandt andet om øget risiko for hyperstimulation af veerne, øget risiko for infektion, større behov for medicinsk smertelindring, længere fødselsforløb samt de bivirkninger, der vil være ved den medicin, som bruges ved igangsættelse.
Det organisatoriske:
Når vi allokerer flere ressourcer til at sætte raske kvinders fødsel i gang, er der risiko for, at ressourcer tages fra kvinder med andre problemstillinger, men med mere påtrængende behov for behandling og omsorg.
Vi frygter desuden, at hvis der skal afsættes yderligere ressourcer til igangsættelse, vil de blive taget fra det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.
En NKA om igangsættelse bør baseres på fælles beslutningstagen, hvor jordemoder eller læge vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Det vil stille krav til den information, der gives til kvinden, og tilstrækkelig tid til, at kvinden/parret kan træffe det for dem mest rigtige valg
Kvinder, der får deres fødsel sat i gang, skal have flere kontroller ved jordemoder eller læge på hospitalet og det samlede fødselsforløb tager længere tid, end ved den spontant indsættende fødsel.
Den aktuelle situation:
Mange fødegange er meget pressede på grund af mangel på jordemødre og en for lav grundnormering.
Allerede i dag er man ofte nødt til at udskyde eller forhale igangsættelser på grund af travlhed. Det har naturligvis negative konsekvenser for de kommende forældre, at de ikke får den behandling, de er sat i udsigt.
Derfor – og fordi den sundhedsfaglige gevinst ved endnu tidligere igangsættelse ikke er entydig i forhold til de ulemper og komplikationer, det medfører – finder DJS og Jordemoderforeningen det uforsvarligt, hvis en anbefaling om tidligere igangsættelse bliver implementeret i den aktuelle kritiske situation.
Et overslag af omkostningerne:
Det er svært at beregne eksakt, hvad denne anbefaling vil komme til at koste sundhedsvæsnet. Omkostningerne er afhængige af hvor mange, der vil vælge igangsættelse, ressourceforbrug til information før graviditetsuge 41+0 mv. Dette ekstra arbejde vil dog med største sandsynlighed kræve flere vagtlag på det enkelte fødested.
Vi estimerer, at forudsat at de fleste vil vælge igangsættelse, så vil det kræve 100-120 ekstra årsværk og medføre øgede omkostninger i omegnen af 60-70 millioner.
Inden en eventuel implementering, skal denne beregning kvalificeres og konkretiseres, så fødeafdelingerne har de rette resurser til at løfte opgaven.
Kontakt:
Anne-Marie Kjeldset, presseansvarlig Jordemoderforeningen, mobil 21 76 64 04
Lis Munk, formand Jordemoderforeningen, mobil 28 57 32 10
Mie de Wolff, formand Dansk Jordemoderfagligt Selskab, mobil 23 30 64 14