Hjemmefødselstallet er i stigning. Omkring årtusindskiftet lå det på under 1 procent, i 2018 ligger tallet for fødsler uden for specialafdeling på 3,3 procent (dækker flest hjemmefødsler og et antal klinikfødsler). Tallet for hjemmefødsler kan tænkes at stige yderligere med baggrund i god evidens bag rådgivningen.
Langt flertallet af hjemmefødende kvinder er velvisiteret til fødsel, men det forekommer, at der er kvinder, som ønsker at føde hjemme, skønt de har eller kan udvikle komplikationer, der medfører, at jordemødre råder til fødsel på specialafdeling.
Emnet for dette indlæg er ikke at kritisere kvindens valg. Kvinder, der vælger at føde hjemme, har ifølge Sundhedslovens §83 ret til jordemoderbistand under fødslen uanset, om der er faglige forhold, der taler imod det. Som en del af sundhedslovens §15 og §16 om patientrettigheder skal kvinden informeres om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det omfatter grundig information om, hvilke komplikationer, der kan opstå og om anbefalet fødested samt hvilke risici, der kan være ved ikke at vælge det anbefalede fødested. Information og rådgivning skal være journalført.
Emnet for dette indlæg er:
- at beskrive jordemødres pligt til at informere kvinden, hvis der kan forudses komplikationer ved fødslen
- at beskrive jordemødres pligt til at råde kvinden til at føde på et sygehus, hvor en eventuel komplikation kan behandles passende
- at sikre jordemødres faglige integritet og retssikkerhed, også under omsorgen for en kvinde, der mod givet fagligt råd vil føde hjemme.
Cirkulære om jordemodervirksomhed fastslår, at jordemoderen “skal henvise til eller tilkalde læge ved sygelige tilstande eller komplikationer eller mistanke herom hos kvinden i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel, hos det nyfødte barn eller hos fosteret.”
Vejledningen ekspliciterer dette, og Sundhedsloven og Autorisationsloven opstiller rammer for, hvordan vi kan udfolde vores virksomhed – hvor langt vores autorisation som jordemødre rækker – og hvornår vi skal inddrage lægelig kompetence.
Cirkulære og vejledning definerer således hvilke situationer, jordemoderen må varetage selvstændigt uden en læges overordnede ansvar. Derfor er der forskel på, hvad en selvstændig jordemoder kan varetage og hvad en jordemoder ansat på en fødeafdeling kan varetage. Disse situationer vil blive beskrevet i det følgende.
Jordemoder ansat i en fødeafdeling
Kvinder, der er tilknyttet en specialafdeling, og som ønsker at føde hjemme med en bestående eller sandsynlig komplikation, trods anbefaling fra jordemoderen om at føde på specialdeling, vil også blive tilbudt samtale med speciallæge. Der vil efterfølgende typisk blive udarbejdet en plan med aftale om hjemmefødselsbistand ved jordemoder i samarbejde med speciallæge.
Regionen er forpligtet til at yde jordemoderhjælp til kvinder, der ønsker at føde i hjemmet jf. Sundhedsloven. Det er således regionens obstetriske afdeling, der har forpligtelsen til at stille jordemoderhjælp til rådighed i hjemmet og ikke den enkelte jordemoder. Jordemoderen kan jf. egen autorisation ikke varetage en kompliceret fødsel, men kan varetage dette som delegeret opgave, når jordemoderen er ansat på en sygehusafdeling.
Hvis den fødende kvinde er velundersøgt, og rådgivningen om at føde på specialafdeling er veldokumenteret og følger afdelingens instrukser, er den offentligt ansatte jordemoder, der bistår ved fødslen i hjemmet, ansvarsmæssigt underlagt den obstetriske afdelings ansvarlige overlæge. Jordemoderen overholder i den relation de rammer, som cirkulære og vejledning stiller for det selvstændige jordemodervirke. Herudover er jordemoderen stadig forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed jf. egen autorisation.
Jordemoder i en privat hjemmefødselsordning under aftale med regionen
Jordemødre, der arbejder privat, men som udbyder af en offentlig hjemmefødselsordning (finder pt. kun sted i Region Sjælland), er en del af et samlet offentligt obstetrisk og jordemoderfagligt tilbud, som kan byde på den samme samlede faglige vejledning som fødeafdelingen. I dette tilfælde hører den privatpraktiserende jordemoders bistand ved hjemmefødsel til det samlede regionale tilbud. Den regionale obstetriske afdelings lægelige ledelse vil derfor være ansvarlig for retningslinjer, hvis jordemoderen skal varetage en fødsel i hjemmet, hvor kvinden er blevet frarådet dette. Jordemoderen i den hjemmefødselsordning, der har en aftale med regionen, vil varetage en konkret kompliceret hjemmefødsel, som finder sted mod givet råd, sammen med en obstetriker i den relevante specialafdeling, på hvis delegation opgaven varetages. Kvinden tilbydes læge- og jordemoderfaglig rådgivning baseret på det bredere team, som regionen er ansvarlig for. Hvis ovennævnte forudsætninger er til stede, og den enkelte sag er veldokumenteret – inklusive aftalen med den ansvarlige obstetriker – så vil hjemmefødselsordningens jordemoder, der bistår ved fødslen, ikke overskride de rammer, som cirkulære og vejledning stiller for det selvstændige jordemodervirke.
Selvstændig, privatpraktiserende jordemoder
Privatpraktiserende jordemødre har på samme vis pligt til at informere en kvinde ved komplikationer, der efter bedste faglige skøn bør føre til en anbefaling om at føde på specialafdeling og skal henvise kvinden med forud kendte komplikationer til læge.
Det er regionen, der har forpligtelsen til at stille en jordemoder til rådighed ved fødsel i hjemmet, uanset om der fagligt er grund til at anbefale fødsel på specialafdeling.
Ved en tidligere afgørelse i daværende Sundhedsstyrelse blev det præciseret, at en privatpraktiserende jordemoder, der har indgået aftale om jordemoderbistand ved hjemmefødsel, skal informere kvinden om faglige forhold, der taler imod hjemmefødsel. Denne information skal fremgå af journal og af det informationsmateriale (hjemmeside, pjecer, sociale medier mv.), som den privatpraktiserende bruger i sin virksomhed.
En jordemoder kan inden for det selvstændige virksomhedsområde kun varetage den normale fødsel. En privatpraktiserende jordemoder kan derfor ikke varetage, hvad der på forhånd vurderes til at kunne være en kompliceret fødsel, udenfor sygehus hvor der ikke er en læge til at varetage det overordnede ansvar og evt. delegere yderligere opgaver til jordemoderen.
Derudover blev det understreget af Sundhedsstyrelsen, at forpligtelsen til at yde hjælp til hjemmefødsler er regionens og ikke den enkelte jordemoders. Således har en privatpraktiserende jordemoder ingen forpligtelse til at stille sig til rådighed til den muligt komplicerede hjemmefødsel.
Den gravide kvinde har dermed ikke krav på at få hjælp af en privatpraktiserende jordemoder. Hendes ret til jordemoderbistand ved hjemmefødsel varetages jf. Sundhedslovens §83 af regionen.
Nødvendig jordemoderhjælp
‘Nødvendig jordemoderhjælp’ (ofte om- talt som bistandspligten) bliver ofte misforstået som et krav om, at man som jordemoder har pligt til at bistå enhver kvinde ved hjemmefødsel. Pligten omfatter situationer, hvor hurtig hjælp er af afgørende betydning – en kvinde går fx i fødsel på en færge eller lignende, hvor en tilstedeværende jordemoder er den oplagt nærmeste. Her har jordemoderen pligt til at yde den nødvendige jordemoderhjælp.
Dokumentation
Der skal, uanset i hvilken struktur jordemoderen arbejder, foreligge fyldestgørende journalføring med tydelig angivelse af jordemoderens faglige rådgivning og kvindens valg på baggrund deraf, både i graviditet og under/efter fødsel.
Kilder
Cirkulære om jordemodervirksomhed Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. Sundhedsloven