Yummy Mummy – et forskningsprojekt om konstruktioner af kropsidentitet efter en fødsel

“... those extra pounds make you sexy you don’t have to look like Beyonce, test me”

Sådan lød en tekstbid fra Phlake i P3's "ugens uundgåelige" i uge 39 denne sensommer. Phlake hylder, med et solidt R&B beat, i hittet "Pregnant" hans kærestes gravide krop OG den særprægede længsel efter Oreos og chips, som hun udviser. Bøger og blade og sociale medier rummer i det hele taget mange billeder af den gravide kvindekrop, som hyldes som smuk - også selvom vægten øges, og det jo i udgangspunktet står i kontrast til det herskende kvindekropsideal om at være tynd og fit. Derimod har der ikke været tradition for at hylde den post-gravide krop, selvom mange kvinder netop der lige har haft en ny erfaring af kroppens styrke og udholdenhed.

Det konstruerede ideal
Gravide må gerne øge vægten i løbet af graviditeten. Særligt tredje trimester, hvor de klassiske graviditetsgener som søvnbesvær, ødemer osv. synes mest udbredte, er for nogle kvinder paradoksalt nok også det letteste, fordi de der er befriet for herskende kropsopfattelser: "Nu må jeg gerne tage på!" (1). Dette gælder særligt for vægtøgning, der er direkte graviditetsrelateret, dvs. som følge af det voksende foster og dermed den voksende mave (2,3). Til gengæld viser undersøgelser, at så snart barnet er født, oplever en del kvinder, at de ikke længere har nogen "undskyldning" for at have en større krop, altså ingen mulighed for at undsige sig det socialt konstruerede kropsideal: At være tynd og fit (2,4). Hvor den gravide krop opfattes som et offentligt anliggende (sund mor = sundt foster = sundt udkomme/barn), opfattes den post-gravide krop i højere grad som moderens eget ansvar. Den gravide krop er under sundhedsvæsenets kontrol og ansvar. Efter fødslen er forpligtelsen til at leve op til de socialt konstruerede kropsidealer igen lagt over på den enkelte kvinde (3). På markedet af populær litteratur og i mediebilledet (særligt på de sociale medier) er der meningsdannere, som ønsker at fremme et nutidigt sundhedsideal om at være tynd og fysisk fit, som et ideal der er efterstræbbart også lige efter fødslen (5). Der er samtidigt, særligt i de seneste to år, opstået modbevægelser. Her stiller kvinder op med billeder af sig selv efter fødslen - uden at leve op til et gængs kropsideal, og påberåber sig retten til at ligne de kvinder, de er. Dermed priser de netop efterfødselskroppens skønhed, se fx www.jadebeall.com og www.abeautifulbodyproject.org 

Polariserede forestillinger
Som man kan se i ovenstående er der i aktuel litteratur og i mediebilledet polariserede forestillinger om krop og sundhed, hvor kroppens udseende ofte kommer til at blive et indirekte mål for sundhed. Det antager vi påvirker danske kvinders hverdagsopfattelse af kropsidentitet og kropsidealer. Vi tror også, det påvirker kvinder efter fødslen, at "vi" både som samfund og sundhedsvæsen, har forventninger til, at de "vender tilbage" til den før-gravide krop. At vende tilbage til den før-gravide krop forstås generelt som et tegn på sundhed. Amerikanske, australske og britiske forskere har undersøgt de potentielle dilemmaer mellem forventning og virkelighed, men feltet er ikke undersøgt blandt danske kvinder. Hvad tænker danske kvinder egentlig? Hvordan forholder danske nye mødre sig til deres krop, til post-gravide kroppe i det hele taget og til kropsidealer? (2, 6-10)

Formål
Målet med projektet er at udforske danske mødres forståelse af kropsidentitet og kropsidealer post partum. Projektet har to målgrupper for øje: Sundhedsprofessionelle, der kan få en større indsigt i nutidige konstruktioner af kropsidentitet blandt danske nye mødre og dermed kan styrke vores sundhedsprofessionelle indsats i forhold til disse mødre. Den anden målgruppe er kommende nye mødre, der gennem projektets formidling via medier og interesseorganisationer vil kunne få en anden forståelse af kvinders kropsidealer post partum.

Design og metode
Projektet varetages som et tværprofessionelt samarbejde mellem en fysioterapeut og to jordemødre. Data genereres via en interview-undersøgelse med nybagte danske mødre i to forskellige danske regioner. Der planlægges i udgangspunktet ti interviews i samarbejde med de gynækologisk/obstetriske afdelinger på Herning Sygehus og Odense Universitetshospital. Projektet søges afsluttet og formidlet i 2016.

Kontaktperson
Christina Prinds, jordemoder, cand.scient.san., ph.d., lektor ved jordemoderuddannelsen, UC Syddanmark. Mail: cpri@ucsyd.dk

Referenceliste (klik her)