Brugen af doorstep-CTG er rutine på mange fødeafdelinger på trods af, at der kun er ringe bevis for fordelene ved registreringen. Ellen Blix, norsk jordemoder og tilknyttet den nordiske sundhedshøjskole i Gøteborg, fremlagde et studie med titlen Inter-observer variation in assessment of 845 labour admission tests: Comparison between midwives/obstetricians in the clinical setting and two experts. Studiet er en del af et endnu ikke afsluttet doktorgradsarbejde, der vil blive omtalt her i tidsskriftet, når det er færdigt.
Studiet er foregået på Hammerfest Sygehus i Norge, hvor oplægsholderen arbejder, og omfatter foruden litteraturstudier en sammenligning af tolkninger af 845 doorstep-CTG fra hhv. høj- og lavrisikofødende.
Doorstep-CTG’en blev i første omgang tolket af en jordemoder eller obstetriker, der var med ved fødslen, og senere af to eksperter. CTG’en blev tolket som normal, tvivlsom eller patologisk.
Sammenligningen af klinikernes og eksperternes vurdering af CTG’erne viste, at der er stor enighed i tolkningen, når CTG’en er normal, hvorimod der kun er enighed i 33 procent af tilfældene, når CTG’en vurderes som tvivlsom/dårlig.
Oplægsholderen konkluderede, at doorstep-CTG ikke er egnet til at forudse komplikationer under fødslen og at den medfører et forøget forbrug af epiduralblokade, kontinuerlig brug af CTG samt flere blodprøver for at vurdere fosterets tilstand under fødslen. Forklaringen herpå er, ifølge Ellen Blix, at op til hver tredje fødsel, der registreres med doorstep-CTG, vurderes som unormal, hvilket medfører en forøget indgrebsfrekvens.