De epidemiologiske undersøgelser peger på, at maveleje er den enkeltstående mest betydningsfulde risikofaktor, og at maveleje kombineret med andre risikofaktorer mere end fordobler risikoen for vuggedød. Sideleje er i midlertidig også fundet som risikofaktor, hvilket blandt andet kan forklares med, at barnet fra sideleje lettere kan trille om i maveleje.
Den fysiologiske mekanisme er endnu ikke fuldt afklaret, men der er fremsat forskellige hypoteser:
Barnet afgiver ca. 80% af sin overskydende varme fra ansigtet. Derfor kan det antages at barnet i maveleje har større risiko for at bliver overophedet, idet barnet kan have sværere ved at afgive overskydende varme i denne stilling.
Bakterier i næsehulen kan producere toksiner såfremt de kan adhærere i slimhinden. Tobaksrygning øger slimhindens sårbarhed overfor bakterier, hvilket kan forklare sammenhængen mellem infektion, tobaksrygning og vuggedød.
Toksindannelsen kræver en temperatur på 37-38OC. i næsehulen. Ved fri passage i næsehulen er temperaturen 35-36O C. Ved maveleje vil luftstrømmen være nedsat og derfor opvarmes luften i næsehulen, især ved infektioner. Nogle virusinfektioner øger direkte toksindannelsen samt produktionen af cytokiner (inflammationsreaktive stoffer). Cytokiner kan hæmme vejrtrækningen og fremkalde coma og død.
Hvis moderen ryger under graviditeten og i barselperioden er dette alene en risikofaktor for vuggedød. Når anbefalingerne, for hvorledes barnet skal lejres, bliver fulgt, står rygningen tilbage som den vigtigste risikofaktor. Rygning i graviditeten nedsætter barnets evne til at reagere på iltmangel. Dette medfører mindre tilbøjelighed til at vågne (aroulsalreaktion) ved forhøjet koncentration af CO2 og ved lavt iltindhold i blodet. Aroulsalreaktion synes også at være hæmmet ved mavelejring, og især børn med en infektion kan have svært ved i denne position at dreje hovedet fra underlaget.
Kilder:
1. Karin Helweg-Larsen: Ugens tal for folkesundhed uge 1 2003: Vuggedødsfald næsten forsvundet.
2. Karin Helweg-Larsen, Else Guldager og Sundhedsstyrelsens følgegruppe: Vuggedød – Hvad ved vi i dag og hvordan kan vi yderligere reducere antallet ? Månedsskrift for praktisk lægegerning; februar 2001.
3. Sundhedsstyrelsens informationsmateriale ‘Pludselig uventet spædbarnsdød. Pjece til sundhedspersonale 2001’ findes på http://www.sundhedsstyrelsen.dk/
4. Sundhedsstyrelsens pjece til forældre ‘Sunde børn’ findes på www.sundhedsstyrelsen.dkwww.sundhedsstyrelsen.dktilbage