Vold mod kvinder – med fokus på graviditet og fødsel

Jordemoder og ph.d.-studerende Anne-Mette Schroll gennemførte som led i sit studie og i samarbejde med DSOG og Jordemoderforeningen et heldagsseminar om vold mod kvinder.

Seminaret blev afholdt den 21. marts 2011 og bød på syv forskellige oplægsholdere, der behandlede problematikken ud fra hver deres vinkel. Fælles for indlæggene var, at der blev fokuseret på erfaringer og på hvordan, man som fagperson kan indgå i arbejdet og tale med de gravide om vold. Men oplæggene var også krydret med kvalitative og kvantitative data og eksempler fra virkeligheden. Nedenfor beskrives udvalgte pointer fra nogle af oplæggene.

Hvad er vold?
FN’s definition fra 1993 af vold mod kvinder er ‘… enhver kønsrelateret voldshandling, der resulterer i eller kan antages at medføre fysisk, seksuel eller psykisk skade for kvinder, inklusiv trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten det sker offentligt eller privat"(1).

Forskerne mener, at vold mod kvinder er underrapporteret. Der bør sættes fokus på emnet ved hjælp af forskning og italesættelse.

Voldens betydning for den reproduktive sundhed
Anne-Mette Schroll præsenterede os kort om sit ph.d.-studie og baggrunden for at gennemføre seminaret. Hun kunne bl.a. fortælle, at vold mod kvinder har betydning for den reproduktive sundhed, den perinatale mortalitet er øget op til otte gange, risikoen for mødredødelig er tre gange så høj, der er øget risiko for præterm fødsel og IUGR og muligvis for instrumentel forløsning. Der er øget risiko for, at barnet selv udsættes for overgreb. Man mener også, at volden mod kvinden kan give dårligere tilknytning mellem mor og barn, en øget risiko for depression hos moderen og post traumatisk stress syndrom (1).

Den voldsramte gravide kvinde
Lise Berlach præsenterede resultater fra en rapport omhandlende problematikken ’seksuelt misbrugt som barn — om senfølger, graviditet og fødsel’. Forfatteren til rapporten (2) havde interviewet 11 kvinder, som alle havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Rapporten peger på, at der er mange senfølger hos kvinderne og når de bliver gravide, reaktiveres deres oplevelser.

Kvinderne oplevede i forhold til graviditeten afsky ved kroppen, tab af kropskontrol og angst for gynækologiske undersøgelser. Netop i forhold til de gynækologiske undersøgelser er følgende citat vigtigt at tage til efterretning:

‘[..] Noget jeg oplevede som meget krænkende, var, at jeg på et tidspunkt skulle scannes i forbindelse med, at jeg blev indlagt, fordi jeg var i væskemangel. […]. Det var så tidligt i graviditeten, så de kunne ikke scanne det på maven. De skulle scanne nedefra med en penislignende genstand, og jeg var ikke forberedt på, at det var sådan. Det var forfærdeligt. Det føltes som et overgreb på mig‘ (2).

Valg af fødestilling er afgørende for oplevelsen af fødslen og især liggende fødestilling kombineret med smerte, var angstprovokerende for flere af kvinderne.

Lise Berlach mente, at man som sundhedsprofessionel skal være åben omkring problemstillingen, da det signalerer, at den sundhedsprofessionelle anerkender problemet og kan håndtere en samtale om emnet. Hun foreslog, at man i samtalen indleder med at oplyse, at mange kvinder udsættes for seksuelle overgreb, og da graviditet og fødsel kan reaktivere minder om overgreb i barndommen, spørges alle gravide. Derefter kan man spørge den enkelte kvinde, om hun selv har oplevet seksuelle overgreb.

Barnet lider også
Psykolog Anna Steensberg fortalte om sit arbejde i Dannerhuset, hvor hun dagligt møder kvinder, der er eller har været udsat for vold. Hun møder dem, når de er gravide eller med deres små børn, som de bor sammen med i Dannerhuset. Hun gav eksempler på, hvordan massiv vold mod mor og direkte rettet mod maven kan præge det ufødte barn. Kvindens angst i graviditeten kan præge barnets hjerne uhensigtsmæssigt og bl.a. føre til lavere intelligens, neurofysiologisk sårbarhed, dårlig stressregulering og opmærksomhedsforstyrrelser. I sit arbejde møder hun traumatiserede kvinder og bekræftede, at der ofte er tilknytningsproblemer mellem mor og barn.

Screening
Ole K. Hjemdal præsenterede os for sit projekt i Norge, hvor man undersøgte hvordan man kan udvikle metoder til systematisk screening i graviditeten for vold i hjemmet. Projektet blev gennemført i en række kommuner i Sydnorge og alle jordemødre ansat der, var involveret i projektet.

Han sagde at systematisk screening kræver gode screeningsværktøjer og undervisning til jordemødrene om vold og opfølgning af voldstruede/ramte. Jordemødrene var glade for det spørgeskema de brugte som screeningsværktøj, som de oplevede var nyttigt og gav dem vigtig information om kvinderne. Det var især vanskeligt i starten at skulle spørge til et så tabubelagt emne.

Kvinderne var i det store hele glade for at blive spurgt om vold i hjemmet. Screening i sig selv er voldsbegrænsende (4).

Mere fokus på vold
Konkluderende for seminaret er, at fokus på emnet er vigtigt og ikke udtømt. Man skal som jordemoder ikke være nervøs for at tale om vold, når man møder den gravide i konsultationen. Det er aldeles vigtigt at få udarbejdet gode screeningsværktøjer, samt at sørge for oplæring og uddannelse af personalet.

Sundhedsstyrelsen skriver i ’Anbefalinger for svangreomsorgen’ at man ved systematik i samtalen om psykosociale forhold også kan lade spørgsmål om vold indgå (5).

Kilder:

  1. Anne-Mette Schroll oplæg på nationalt seminar Vold mod kvinder marts 2011
  2. Luise Moustgaard Frandsen: At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og behov for hjælp, Servicestyrelsen 2008. Rapporten kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.
  3. Anna Steensberg oplæg på nationalt seminar Vold mod kvinder marts 2011
  4. Ole K Hjemdal oplæg på nationalt seminar Vold mod kvinder marts 2011
  5. Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen 2009

'De skulle scanne nedefra med en penislignende genstand, og jeg var ikke forberedt på, at det var sådan. Det var forfærdeligt. Det føltes som et overgreb på mig'
Citat fra rapport om seksuelt misbrug og graviditet