28.000 kvinder lever med at blive slået af deres mand eller kæreste. 22.000 børn er enten vidne til, at mor bliver udsat for vold, eller lever med en fornemmelse af, at noget er galt hjemme i deres familie. I mange tilfælde er volden så alvorlig, at kvinden eller barnet må betale den højeste pris for mandens vold: Hvert år dør 24 kvinder og 7 børn i Danmark alene som direkte følge af vold i hjemmet.
Isolationen
Grunden til, at så mange ikke ser nogen anden løsning end at blive i et voldeligt forhold, er ofte, at de voldsramte kvinder er blevet socialt isoleret som konsekvens af den voldsspiral, de lever i.
Kun hver femte kvinde på krisecentrene er erhvervsaktiv. Det vil sige, at kvinderne ofte er afskåret fra et kollegialt netværk, og at deres økonomiske råderum er indskrænket og måske afhængigt af manden.
Mange har også meget begrænset kontakt til venner og familie. Og det er her – i denne sociale isolation og dybe ensomhed – vi finder en del af svaret på det spørgsmål, som mange stiller den voldsramte kvinde – enten til hendes ansigt eller bag hendes ryg: ”Hvorfor går du ikke bare?”
For den socialt isolerede er der ikke nogen døre ud. De er alle blevet lukket én for én, og det føles som om, at der ingen steder er at gå hen. Mary Fondens formål er at afhjælpe social isolation. Og det har derfor været oplagt at undersøge den såkaldte partnervold nærmere, som det bl.a. blev gjort på fondens konference i november 2008.
– Mary Fondens konference om voldsramte kvinder og børn er andet skridt i vores fortløbende indsats mod vold i hjemmet. Vi vil gerne skabe debat om og større forståelse for, at hjemmets vold – den private vold – ikke er et privat problem, men et fælles anliggende. Vi har stillet skarpt på, at alle kan medvirke til at bryde voldscirklen ved i et fælles forum at slå fast, at vold aldrig er acceptabel, og at vold aldrig kan retfærdiggøres, udtaler direktør for Mary Fonden, Birgitte Hagemann Snabe, om fondens arbejde på området.
Bryd ind og stil spørgsmål
Og det er muligt for udenforstående at bryde ind i voldscirklen i højere grad, end det sker i dag, som Mary Fondens direktør er inde på.
Ofte har de nære omgivelser en mistanke om, at der er noget galt, men synes ikke, de kan blande sig. Det er der dog god grund til at gøre. International forskning viser, at reaktioner og handling fra de nære omgivelser kan være en afgørende faktor for, hvorvidt kvinderne søger hjælp.
For børnenes vedkommende kan der også gøres mere: Statistik foretaget af LOK (Landsorganisation af kvindekrisecentre) viser, at 24 procent af de børn, der kommer ind på et krisecenter med deres mor, tidligere har fortalt nogen uden for husstanden om volden.Men samme statistik viser også, at der i cirka halvdelen af tilfældene ikke er blevet fulgt nærmere op på børnenes fortællinger. Det er et svigt overfor børnene, hvoraf 31 procent på krisecentrene lider af alvorlige psykosociale belastninger. Samtidig har børnene udsigt til at videreføre det arvelige handlingsmønster, de er opvokset med, da drenge i et voldsramt hjem har 10 gange større sandsynlighed for selv at blive en voksen, der udøver vold. Og pigerne er i farezonen for selv at få en voldelig kæreste, idet 32 procent af kvinderne på et krisecenter er vokset op med vold i hjemmet.