“Vi gør jo bare det, vi har lært på jordemoderskolen”

Stigende hjemmefødselstal. Lav frekvens af overflytninger. Stor tilfredshed hos både kunder og jordemødre. For jordemødrene i Hjemmefødselsordning Sjælland er der ikke tvivl: Det handler om at have tid. Og om at bruge alle sine sanser.

Rie forventer at føde hurtigt ligesom sidste gang og ringer efter Susanne, da veerne er godt i gang. Men kort tid efter at jordemoderen er ankommet, går veerne i stå og de bliver enige om, at hun godt kan køre hjem igen. Efter at par timers hvil rejser veerne sig og Susanne starter igen bilen for at køre ud til Rie, hvor hun konstaterer, at fødslen skrider fremad – men langsomt og trægt. Rie har mellem sine to fødsler haft en ufrivillig abort, som stadig spøger og gør hende ked af det. Cecilie vælger at spørge Rie, om hun stadig – her under fødslen – tænker på det barn, hun ikke fik.

– Jeg havde en fornemmelse af, at det var en psykologisk blokering, der gjorde, at Rie ikke åbnede sig. Vi havde talt en del om aborten i graviditeten og Rie havde grædt, da hun fortalte om den, så jeg spurgte hende, om den stadig var i tankerne. Da vi havde fået sat ord på det, overgav Rie sig og fødte kort tid efter. Vi havde taget hul på en proces allerede i graviditeten, og den blev afsluttet under fødslen, fortæller Susanne Warming, privatpraktiserende jordemoder i Hjemmefødselsordning Sjælland og makker med jordemoder Cecilie Risør.

Tilsammen når de i 2010 op på at have stået bi ved 80 fødsler, det højeste antal på et år i deres karriere som privatpraktiserende jordemødre. De to jordemødre har, sammen med tre andre jordemoderpar, aftale med Region Sjælland om at varetage regionens hjemmefødsler. Aftalen kræver, at de som minimum følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg. I praksis bruger jordemødrene noget mere tid på samtaler med kvinderne i graviditeten, end jordemødre i det offentlige system har mulighed for. De privatpraktiserende sætter en time af til hvert besøg. Og netop tiden er alfa og omega, mener de.

– Det kommer godt igen ved fødslen, at vi giver os god tid i graviditeten. Kvinderne føder lettere, det går hurtigere og den erfaring understøttes af nationale og internationale undersøgelser. Vi tilstræber at holde hvert besøg i graviditeten inden for en time, men hvis den gravide, vi er ude hos, har behov for mere tid, så får de det. Det er en af fordelene ved at være privatpraktiserende, at vi kan behandle kvinderne individuelt, siger Cecilie Risør.

Rammer og aftaler
I alt otte jordemødre indgår i aftalen med Region Sjælland. De bliver honoreret pr. gravid kvinde og får det fulde beløb udbetalt, hvis kvinden føder efter 36. uge. Ved overflytning fra hjem til sygehus følger jordemoderen med ind og bliver til fødslen er ovre. De privatpraktiserende jordemødre står selv for al administration, indkøb, kørselsudgifter, informationsmateriale osv. Udgifter til vikardækning ved sygdom og ferie står det enkelte jordemoderpar også for selv. De fire par køber vikartimer hos hinanden efter fast takst.

Ud over aftalen med regionen har jordemødrene indgået en samarbejdsaftale (se faktaboks), der stiller en række kvalitetskrav, hvor kerneværdierne er kendthed, tid og individuel behovsorienteret omsorg. Jordemødrene forpligter sig også til at deltage i supervision og i koordinationsmøder de fire teams imellem.

Jordemødrene er ikke sikret fuldtidsløn, og den enkelte skal være indstillet på en svingende økonomi, men det og de høje kvalitetskrav afskrækker ikke Susanne Warming og Cecilie Risør, der har været med i ordningen fra henholdsvis 2004 og 2006. De ser friheden i at arbejde som selvstændige jordemødre, som motiverende for høj kvalitet.

– De høje kvalitetskrav honorerer man bedre, når man er sin egen. Jeg har en helt personlig interesse i at kende de kvinder, jeg skal være jordemoder for. Det giver bedre kvalitet og dermed bedre fødsler og større succes og det er jo det, man som jordemoder gerne vil opnå, siger Susanne Warming, der ikke bruger tid på at holde regnskab over præsterede timer. Faktisk så regner de to jordemødre ikke på, hvor meget de arbejder og det er en befrielse ikke hele tiden at tænke i timer, erklærer de samstemmende.

Hjemmet som arbejdsplads
Tid og kendthed er to vigtige ingredienser i den vare, som de privatpraktiserende jordemødre tilbyder. En tredje ingrediens er familiens hjem, der udgør jordemødrenes arbejdsplads. Alle jordemoderkonsultationer foregår i hjemmet og det gør en forskel.

– Vi har bedre mulighed for at lære kvinden og hendes familie at kende, når konsultationerne foregår i egen sofa. Det giver en tryghed og gør det nemmere for kvinden at tale om mere intime ting eller tidligere oplevelser uden at skulle tænke på køen ude i venteværelset eller i øvrigt lægge låg på følelserne, siger Susanne Warming.

Forberedelsen i graviditeten har som slutmål, at den gravide glæder sig til fødslen og dens udfordringer. Rejsen mod målet går over flere mellemstationer.

– Vi gennemgår altid kvindens tidligere graviditets- og fødselsforløb. Hvis der er noget, der skal ryddes op i, så gør vi det, ellers gennemgår vi tidligere fødselsforløb med vægt på, hvad de synes var godt og hvad de kunne tænke sig anderledes, så kvinderne og vi som jordemødre kan bruge deres tidligere erfaringer til en kommende positiv fødselsoplevelse. Vi ser også på parforholdet, om der er noget, der skal ryddes op i der. På den fysiske side får kvinderne og deres partnere nogle øvelser, de kan lave sammen i graviditeten for at afspænde bækkenbunden og vi øver vejrtrækning og opfordrer kvinderne til at sige lyde under fødslen. Vi fortæller dem, at der er forskel på, hvordan forskellige lyde virker og at det er bedre at sige dybe lyde, der er med til at afspænde bækkenbunden i stedet for høje skrig, fortæller Cecilie Risør om nogle af de emner, de altid tager op i fødselsforberedelsen. Et andet fast emne er forberedelsen til fødslens latente fase, der kan virke udmattende særligt for førstegangsfødende.

– Vi fortæller de gravide, at optakten til fødslen kan vare flere dage. De er altid velkomne til at ringe til os, hvis de er usikre, men ellers så opfordrer vi dem til at kontakte os, når de er så langt, at de har brug for vejrtrækningsøvelser, eller når der er 4-5 minutter mellem veerne. Vi taler også om, at vi selvfølgelig tager ud til dem, når de har brug for os, og at vi sammen vurderer, om vi skal blive, eller om vi skal komme tilbage senere. Og så forbereder vi også parrene på både en plan A og en plan B. Det er vigtigt, at det ikke bliver opfattet som et nederlag, hvis kvinden må overflyttes til sygehus under fødslen, siger Cecilie Risør.

De gravide i ordningen får tilbud om akupunktur i 37. uge, der modner livmoderhalsen. Hvis der bliver brug for smertelindrende akupunktur under fødslen eller vefremmende akupunktur ved overbåren graviditet, så er det jordemødrenes erfaring, at effekten er bedre, hvis der er givet behandling i ugerne inden termin.

Få overflytninger
Tolv procent af de fødende i hjemmefødselsordningen bliver overflyttet til hospital. I de fleste tilfælde sker overflytningen på grund af manglende progression og behov for vestimulation. Kun meget sjældent er det på grund af behov for epiduralblokade eller på grund af dårlig hjertelyd. Den lave frekvens af overflytninger og indgreb tilskriver jordemødrene de fire t’er: Tid, tålmodighed, tillid og tilstedeværelse.

– Vi gør jo egentlig bare det, vi har lært på jordemoderskolen. Vi har hånden på maven, følger veerne, vi er til stede for kvinden og vi guider hende fysisk og psykisk, forklarer Cecilie Risør.

Ud over grundig visitation, så ligger forklaringen på de få og udramatiske overflytninger også i, at jordemødrene er trænet i at bruge alle deres sanser under fødslerne. Som hjemmefødselsjordemoder skal du være opmærksom på alle tegn og være forud med observationer og eventuel beslutning om overflytning, siger Cecilie Risør. Susanne Warming følger op på det med sanserne.

– Når man har mulighed for at være sammen med den fødende hele tiden, så udvikler du dine sanser, der hjælper dig til at fornemme om forløbet er i orden eller ikke i orden. Når man går fra den ene stue til den anden, som man ofte gør som jordemoder på en fødegang, så får man ikke på samme måde en sikker fornemmelse for, hvad der sker i kvindens krop og om barnet har det det godt. Så er det, at man får brug for en CTG. Men med den tid vi giver os til fødslerne, kan vi i stedet yde doulafunktion samtidig med at vi kan sidde med hånden på kvindens mave, følge hendes vejrtrækning og vurdere om livmoderen slapper af mellem veerne. Hvis de ting er i orden og moderen er tryg, så kan man være ret sikker på, at fosteret har det godt, siger Susanne Warming.



Kvalitetskrav i intern samarbejdsaftale

  • Alle jordemødre skal kunne tilbyde kvinderne vandfødsel, akupunktur og rebozo.
  • Der skabes kendthed mellem de lokale jordemødre og familierne.
  • Det tilstræbes, at mindst 95 procent af de hjemmefødende, føder med en jordemoder, de kender.
  • I tilfælde af overflytning til fødeafdeling midt eller sent i fødslen, følger hjemmefødsels-jordemoderen med kvinden ind til fødeafdelingen og bliver så vidt muligt til fødslen er afsluttet.
  • Konsultationerne foregår i familiens eget hjem.
  • Konsultationslængden er – som udgangspunkt – gennemsnitligt en time.
  • Kvinder, der tilmelder sig ordningen tidligt i graviditeten, tilbydes 7-10 graviditetskonsultationer.
  • Jordemoderen kommer til fødslen, når kvinden udtrykker behov for dette.
  • Som udgangspunkt må tilkaldetiden til fødslen ikke overskride en time.
  • Fødsels-jordemoderen gennemgår fødslen med kvinden/familien (efterfødselssamtale).
  • Familierne tilbydes barselbesøg i hjemmet efter behov og mulighed for daglig telefonkontakt med kendt jordemoder den første uge efter fødslen.
  • Jordemødrene vejleder om amning ud fra retningslinjerne i (nyeste opdaterede) ”Vellykket Amning”
  • Det forventes, at jordemoderen selv holder sin faglige viden ajour, deltager i hjemmefødselsrelevante konferencer og kurser og har lyst til at tilegne sig viden og metoder, der støtter den naturlige fødsel (fx fødsel i vand, rebozo, akupunktur).

Om hjemmefødslesordning Sjælland

  • Ordningen blev oprettet i 1994, da den første aftale om stykvis honorering blev indgået med Vestsjællands Amt.
  • Siden 1994 til i dag har ordningen varetaget ca. 1.600 fødende.
  • Ordningen består af fire jordemoderpar, der hver varetager fødslerne indenfor et geografisk område. Jordemødrene arbejder som selvstændige, privatpraktiserende. Det aktuelle fødselstal giver ikke fuldtidsløn til alle otte jordemødre.
  • Regionen udbetaler honorering pr. fødsel.
  • Tre ud af fire tilmeldte i ordningen er flergangsfødende.
  • Jordemødrene deltager i kurser i akut obstetrisk behandling og gennemfører jævnligt supervision.De
  • vigtigste grunde til omvisitering i graviditeten til fødsel på sygehus er UK, samt præmatur og postmatur fødsel.
  • De vigtigste grunde til overflytning under fødsel er vesvækkelse og langvarig vandafgang.
  • 60 procent af fødslerne foregår i vand.
  • Hjemmefødselsordning Sjællands fødsler udgjorde i 2009 4,5 procent af Region Sjællands spontant startende fødsler.

Billedserie: Da Rikke blev født
Cecilie Risør var jordemoder ved fødslen. Da hun blev kaldt kort før midnat, tog hun straks af sted. Det er anden gang Laila skal føde og desuden er det jordemoderens erfaring, at hjemmefødslerne går hurtigt, fordi kvinden er i trygge omgivelser.

Klokken 2.40 kommer Laila i karret og klokken 4.27 føder hun en stor sund pige. Laila fødte som de fleste i Hjemmefødselsordning Sjælland i et kar stillet op i familiens stue.




Jordemødrene i Hjemmefødselsordning Sjælland modtog i efteråret årets pris fra fonden En god start i livet. Pengene, der fulgte med æren, skal gå til efteruddannelse af jordemødrene. De otte jordemødre: Susanne Andersen, Anne Persson, Karen Ingversen, Jette Hummelshøj, Tina Lysgaard, Susanne Warming, Mie Hammershøj og Cecilie Risør.