Vi bøjer os i støvet for ord på tre bogstaver

”Der var koldt og mørkt, og det hele syntes en lille smule uoverskueligt. Introduktionsprogrammet dumpede, og det samme gjorde chaufføren, der skulle køre en af de første nybagte familier til Aldersro (Rigshospitalets patienthotel, der ligger geografisk adskilt fra hospitalet, red.). Familien stod klar i kælderen, og ud af taxaen steg en chauffør, der pulsede løs på en cigaret. Bilen fik en DSB-rygerkupe til at minde om en operationsstue. Og SÅ fik vi lavet en aftale om ikke-ryger vogne.”

Sådan starter sammenskrivningen af de første ’Fredagsbreve’ målrettet den sammenbragte gruppe af jordemødre fra Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet, der fusionerede ved årsskiftet 2009-2010.

Siden er der hver fredag dumpet brev ind i mailboksen hos jordemødrene med vicechefjordemoder Agnete Nørrelund som afsender.

Der var kaos den første uge efter fusionen, fortæller Agnete Nørrelund med tryk på kaos.
- Det startede bare som et "tak-for-ugender- gik"- brev, hvor jeg beskrev nogle af de kaotiske episoder og takkede for kampviljen, eller noget i den dur. Ugen efter hobede der sig endnu en portion information op, og så var traditionen i gang, fortæller vicechefen, der nu er oppe på at have skrevet 200 fredagsbreve.

Med fredagsbrevene får jordemødrene et opkog af de mange mails og informationer, der kommer fra nær og fjern. Hvis de har læst det, så ved de, hvad der foregår i gesjæften.
- Det var selvfølgelig også vigtigt at tage vel imod de mange nye kolleger og hjælpe dem med at manøvrere på det store hospital - og for at skabe fællesskab, siger Agnete Nørrelund, der har kondenseret de mange breve ned i to, som kan læses via link i spalten til højre for denne tekst.
Det er ikke kedelig læsning. Her er et par smagsprøver:
”Ugerne gik og ledelsen forsøgte ihærdigt at kompensere for den manglende introduktion med adskillige nye introdage og krumspring i alle retninger. Men fruerne fra Frederiksberg var ikke sådan lige at dupere. Sideløbende med at alle skulle finde sig til rette, fortsatte kvinderne med at føde. Nu i stor stil. Det samlede fødselstal ville på årsplan nå 5.300. Og kunne man så bare koncentrere sig om føderiet og de nye kolleger. Nej, naturligvis ikke. Nye initiativer skulle hele tiden til. Vores gode, gamle dråbetællere, som var med i Vinterbørn fra 1979 og i Sex & The City, skulle pludselig udskiftes i hele huset.”

Og om bogstavskombinationer:
”LUP, EPM, EWS, ESA, VIP, CTG. En lille hjemmegjort analyse viser, at forkortelser på tre bogstaver skal man vogte sig for. De bider sig fast i knæhaserne som små terriere, og hvad vi end gør, kan vi ikke slippe af med dem. Så for fremtiden kan vi ligeså godt bøje os i støvet med det samme og klø på, når der kommer forslag om et nyt tiltag forkortet til tre bogstaver.”

Agnete Nørrelunds fredagsbrev nr. 100
Agnete Nørrelunds fredagsbrev nr. 200