Vejledning af gravide i forhold til bristninger

To studerende, Cecilie Henriksen og Heidi Jensen, undersøgte i deres afsluttende bachelorprojekt

gravides viden om og bekymring for at briste under fødslen.

Perinealmassage som forebyggende indsats blev desuden belyst.

Her bringes en sammenfatning af bachelorprojektet, der kan læses i sin helhed

på www.jordemoderforeningen.dk/projekter.

Baggrund
Emnet ‘bristninger’ får generelt stor opmærksomhed både i medierne, blandt obstetrikere og jordemødre samt hos de gravide kvinder.

Blandt alle førstegangsfødende i Danmark er der over 80 procent, som brister under fødslen. I 2013 pådrog 4,6 procent af alle førstegangsfødende sig en grad 3 eller 4 bristning. På diverse internetfora for gravide og mødre, på arbejdspladser, i omgangskredsen osv. fortælles der utallige skrækhistorier om bristninger. Vi oplever, at mange kvinder udtrykker en bekymring omkring det at briste eller at “sprække”. Terminologien kan muligvis have stor betydning for den enkeltes kvindes opfattelse af risikoen for at briste. Vi har en formodning om, at vi som jordemødre kan have indflydelse på kvindernes brug af termer og hjælpe dem til en ændret opfattelse. Derudover kan vi informere de gravide om, at de selv kan gøre forebyggende indsatser i graviditeten mod bristninger, der ligeledes kan ændre deres opfattelse og sandsynligvis styrke dem i forhold til fødslen. Gravide kan dyrke motion, øve en god vejrtrækning, træne bækkenbunden og massere mellemkødet og således få et godt udgangspunkt for fødslen med mindre bekymring for at briste.

I vores bachelorprojekt har vi beskæftiget os med massage af perineum som en profylaktisk metode mod bristninger og afgrænset os fra andre profylaktiske indsatser mod bristninger både i relation til fødslen: sectio, fødestillinger, varme klude på perineum, skånsom forløsning af barnet, kommunikation mellem jordemoderen og kvinden, og i relation til graviditeten: vejrtrækningsøvelser, motion og bækkenbundsøvelser. Denne afgrænsning pga. projektets begrænsede omfang.

Formål
Formålet med vores bachelorprojekt var at undersøge evidensen for antenatal perinealmassage som en forebyggende indsats mod bristninger med tanke på at vurdere, om metoden skal anbefales til gravide i forbindelse med vejledningen.

Derudover var vores mål at undersøge, hvordan gravide forholder sig til bristninger, og hvor stor opmærksomhed jordemoderen skal have herpå. For at komme dette nærmere generede vi egen empiri i form af et fokusgruppeinterview.

Resultater
Et Cochrane review (Beckmann, M., Stock, O. 2013, ‘Antenatal perineal massage for reducing perineal trauma’, The Cochrane Library 2013, nr. 4) viser, at perinealmassage synes at reducere andelen af kvinder, som får suturkrævende perineale traumer under fødslen, herunder episiotomi. Det er dog usikkert, om denne effekt primært gælder for episiotomi, eller om effekten gælder alle grader af bristninger og typer af perineale traumer. Da episiotomifrekvensen er betydelig højere i studiepopulationen end i den danske fødepopulation, er det usikkert, om resultatet er overførbart til dansk praksis.

Ud fra vores fokusgruppeinterview finder vi, at kvinder forholder sig forskelligt til risikoen for at briste under fødslen, og at et stort antal kvinder frygter at briste. Af interviewet fremgår det, at for nogle af kvinderne er en bristning synonymt med lemlæstelse af deres kønsorganer. De bekymrer sig endvidere over, om deres selvbillede forandres efter fødslen, da de frygter, at de ikke længere vil føle, at deres kønsdele er normale, og at de ikke vil se ud som før. Derudover frygter de, at bristninger vil ødelægge deres sexliv, da de forestiller sig, at sex vil være smertefuldt efter en bristning. Ligeledes udleder vi af interviewet, at kvinder, der frygter at briste under fødslen, har forskelligt behov for vejledning i forhold til bristninger. Nogle kvinder efterspørger muligheden for at kunne komme i god dialog med jordemoderen omkring frygten for at briste. Tilmed finder vi, at nogle kvinder, der frygter for at briste, har et behov for faktuel information om bristninger og om forebyggelse samt behov for selv at gøre en forebyggende indsats mod bristninger i graviditeten. Til en kvinde med dette behov kan jordemoderen vejlede i perinealmassage. Af interviewet fremgår det desuden, at kvinder, der frygter at briste, er ambivalente over for anvendelsen af perinealmassage, men finder i deres frygt for at briste motivation for at anvende metoden.

Konklusion
Konklusionen på projektet er, at jordemoderens vejledning i forhold til bristninger skal tilpasses kvindens individuelle behov. Jordemoderen kan i konsultationen vejlede kvinden, der frygter at briste under fødslen, i perinealmassage. Jordemoderen kan ikke love kvinden, at metoden har en forebyggende effekt mod bristninger. Derimod kan hun fortælle kvinden, at noget tyder på, at perinealmassage kan nedbringe risikoen for at briste under fødslen, og at metoden muligvis vil kunne reducere kvindens frygt og dermed give hende ro og forberede hende på fødslen. Idet vi som jordemødre italesætter emnet ‘bristninger’ og undersøger kvindens holdning til emnet og herunder perinalmassage i graviditeten, vil vi eventuelt samtidig få nogle kvinder til at fortælle om andre vanskelige emner, såsom problemer med sexlivet og parforhold, seksuelle overgreb og vold.

Hvis kvinden har en frygt for at briste, kan hun i dialog med jordemoderen muligvis få ny forståelse for bristninger og dermed kan hendes frygt herfor muligvis reduceres.

Med vores bachelorprojekt kan vi udlede, at vi som jordemødre muligvis skal have større opmærksomhed på, at vi overfor kvinden, i graviditeten, italesætter risikoen for at briste.

Antenatal perinealmassage

Perinealmassage er antenatal massage af perineum. Perinealmassage kan udføres af kvinden selv eller hendes partner, fra tre gange om ugen op til dagligt, fra 34.-36. graviditetsuge til fødsel. Perinealmassage udføres ved at føre to fingre ind i vagina og masserer området ned mod anus og ud mod siderne. Dette gøres til perineum føles varmt og blødt, derefter skal vævet strækkes yderligere indtil, der mærkes en let brændende fornemmelse, ligesom den fornemmelse, der kan opleves, når caput kroner. Tanken er, at perinealmassage øger blodgennemstrømningen i vævet og gør det dermed mere eftergiveligt. Det anbefales, at kvinden laver knibe- og afslapningsøvelser efter, hun har masseret sit perineum.