Efter at professor i fysiologi, Kerstin Uvnäs Moberg, holdt oplæg på Nordisk Jordemoderforbunds kongres i København i 2010, har hendes bog ’Afspænding, ro og berøring’ om oxytocinets helbredende virkning i kroppen været en bestseller i jordemoderkredse. Så helt på bar bund er der formentlig få der er, her på temadagen i Odense, da den kendte svenske professor indleder gennemgangen af det avancerede samspil, stoffet indgår i, i forbindelse med fødsel og amning.
Først forklarer hun, hvordan det urgamle hormon og signalstof fra hjernen udskilles i store mængder hos en nybagt mor, når barnet får lov at krabbe rundt på maven af hende i sit eget tempo og helt spontant søge efter brystet, umiddelbart efter fødslen. At indsatsen for at sikre hud mod hud-kontakt efter fødslen er overordentlig væsentlig, dokumenterer Moberg således klart med sin forskning.
– Bare en times separation på dette tidlige stade spiller en rolle, siger hun og gennemgår på baggrund af 20 års forskning i det parasympatiske nervesystems funktion, hvordan den uforstyrrede hud-kontakt imellem mor og barn på en gang styrker mælkedannelsen, har en klar antistress-effekt og gavner moderens evne til at skabe følelsesmæssig kontakt med sit afkom, imens barnet på sin side får aktiveret udskillelsen af væksthormon og styrket kroppens evne til at optage næringsstoffer som følge af den fysiske kontakt.
– Udskillelsen af oxytocin gør samtidig, at den nybagte mor føler sig belønnet, føler velbehag, når hun er i fysisk kontakt med sit barn, forklarer Kerstin Moberg. Og effekten af at give mor og barn optimale startbetingelser er oven i købet langtidsholdbar.
Forstyrrelser koster
Desværre er oxytocin også et flygtigt hormon.
– Det er nemt at komme til at forstyrre udskillelsen eller helt slukke for den under eller efter fødslen, påpeger Kerstin Moberg.
Sker det, svarer det til at vælte den første brik i et dominospil. Så ramler alle naturens sirligt opstillede brikker, der ellers var lagt fint til rette for at sikre artens overlevelse.
Kerstin Moberg forklarer, at den målbare effekt af en epiduralblokade blandt andet er, at moderens prolactinniveau to dage efter fødslen er målbart lavere end hos en nybagt mor, der har født uden kunstig smertelindring. Hvilket kort sagt betyder, at en ’epidural-mor’ ikke får helt den samme hjælpende hånd fra naturen i forhold til mælkedannelsen.
Den automatiske regulering af moderens kropstemperatur bliver også sat ud af spillet, så hendes kropsvarme ikke stiger på samme måde, som det ellers kan konstateres, når barnet ligger ved brystet.
Efter et kejsersnit kan der ligeledes konstateres et lavere niveau af oxytocin i forbindelse med amningen samt en ringere evne hos moderen til at indgå i et samspil med barnet.
– Ved en vaginal fødsel udløses en stor mængde oxytocin, når barnets hoved passerer livmoderhalsen, og den effekt går kvinden glip af ved kejsersnit, forklarer Kerstin Moberg.
Giver man syntetisk oxytocin (Syntocinon) for at fremme veerne, har det også fysiologiske omkostninger, idet det kunstige hormon snyder kroppen til at tro, at der ikke er behov for at øge kroppens naturlige oxytocinudskillelse. Den nybagte mor mister dermed alle de fordele, naturen ellers har tilrettelagt så snedigt for hende og den nyfødte.
– Jo mere kunstig oxytocin, kvinden får, jo lavere bliver hendes naturlige oxytocinniveau efter fødslen, fastslår den svenske professor inden hun konkluderer, at når man manipulerer forløsningen, koster det på oxytocinkontoen.
– Så spørgsmålet er, om vi beskytter og udnytter oxytocinsystemet godt nok, slutter hun.
Svaret er nej
For jordemoder Pernille Rolighed fra Kolding er svaret et klart nej.
– På mit fødested snakker vi i forvejen om at ændre praksis i forhold til at give kunstig oxytocin, og det her giver da yderligere stof til eftertanke, siger hun.
– Det betyder også, at vi skal have set på den der utålmodige tilgang, vi kan have til fødslen, fortsætter Pernille Rolighed, der her er fuldstændigt på linje med Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo, der peger på, at tiden måske er inde til at relancere tålmodighed som den klassiske dyd inden for fødselshjælp.
– Vi skal have vendt os bort fra den trappe af indgreb, der ikke er ualmindelig for fødende i Danmark i dag. Det kræver ro til jordemoderarbejdet med den naturlige fødsel, og vi skal have mere fokus på den evidens, der findes for, at vi godt kan tillade os at blande os noget mindre, sammenfatter hun.
Desuden skal der bruges flere kræfter på at sikre en grundig fødselsforberedelse, så behovet for smertelindring /epiduralblokade bliver mindre.