Vagtskemaet hænger ikke sammen

De timelønnede vikarer står i kø for at få de ledige vagter på fødeafdelingen
ved Regionshospitalet Randers. Hospitalet bruger i perioder mange timelønnede jordemødre – en situation, som både lederen, vikaren
og tillidsrepræsentanten er ked af.

Chefjordemoder ved Regionshospital Randers, Lone Neumann, forstår så inderligt godt de nyuddannede jordemødres situation. For dem er det alfa og omega at komme ud og arbejde selvstændigt med faget så hurtigt som muligt. Både for at opnå en faglig sikkerhed, men også for at undgå at komme bag i køen af ledige, der vokser i takt med, at de tre jordemoderuddannelser sender nye jordemødre på gaden.

Derfor stiller de nyuddannede jordemødre sig til rådighed for ledige vagter på vilkår, som man ikke kunne have budt jordemødre for bare tre til fire år siden, da de fleste af landets fødesteder var i konstant mangel på jordemødre.

Maria Gaden, der er en af de jordemødre, der står på spring for at få fingre i fødslerne på det midtjyske sygehus, forstår også chefens situation med konstante krav om besparelser og et ansættelsesstop, der gør, at hun skal bede om lov til at ansætte personale.

Det er altså ikke manglende forståelse for hinandens situation, der står i vejen for, at det store forbrug af timelønnede jordemødre bliver konverteret til fastere beskæftigelse i form af tidsbegrænsede vikariater eller egentlig faste stillinger.

– Vi har henvendt os til ledelsen for at høre om muligheden for, at det timelønnede arbejde i et vist omfang kunne konverteres til mere faste stillinger. Jeg gjorde det vel vidende, at jeg risikerede at skyde mig selv i foden, for jeg kunne jo ikke være sikker på at få en af de fastere stillinger, fortæller Maria Gaden. Forslaget blev dog sendt til tælling med henvisning til det ansættelsesstop, som hele sygehuset har været underlagt frem til 15. oktober.

Rigeligt med vagter
Maria Gaden har været tilknyttet Regionshospitalet Randers som timelønnet jordemoder siden 1. april i år. I de første måneder var der rigeligt med vagter, så det kunne blive til et skema på næsten fuld tid.

– Der var mange, der skulle afvikle ferie i april og maj, så vi kendte også nogle af vores vagter flere uger frem og det var da rart. Resten kom som følge af sygdom og som kald ved akut travlhed, siger hun.

En opgørelse fra hospitalets lønkontor viser, at der i april var otte timelønnede jordemødre ansat med tilsammen 452,75 nettotimer, hvilket svarer til sammenlagt 2,91 fuldtidsstillinger. Forbruget af timelønnet arbejdskraft var noget lavere i sommermånederne og igen stigende efter sommeren, hvilket også stemmer overens med Maria Gadens erfaringer.

– Vi timelønnede havde ikke så meget arbejde i sommermånederne, fordi ledelsen fik lov til at ansætte jordemødre i faste vikariater. Men lidt blev det til – primært fik vi vagter, som de fastansatte ønskede at afspadsere, fortæller Maria Gaden, der, trods en vagtfattig sommer, i gennemsnit siden 1. april har arbejdet 20,8 timer om ugen frem til nu.

Meget overarbejde udbetales
Chefjordemoder Lone Neumann har i lighed med sine forgængere på chefposten, argumenteret for, at grundnormeringen bliver bedre.

– Jeg har længe forsøgt at argumentere for en bedre normering, fordi vi har meget overarbejde, der bliver udbetalt. Ved en bedre normering ville der være mindre overarbejde og bedre muligheder for styring af det. Vores hensigt er, at timelønnede kun bruges ved akut arbejdet, men specielt i forårsmånederne med normnedskrivning på grund af helligdagene er det ikke muligt at sammensætte et vagtskema med det faste personale. Og det har i flere år gjort, at behovet for timelønnede har været stort i perioder, siger Lone Neumann.

Maria Gaden har sammen med vikarkollega jordemoder Pia Murrekilde taget initiativ til at samle vikarerne på Regionshospitalet Randers. Målet var at koordinere hvem af vikarerne, der skulle stå til rådighed samt at skabe et fagligt og socialt forum for vikarerne.

– Vi lavede en tavle med vores navne på. Vi deler os så op ugevis og aftalte med ledelsen, at de skal kalde de vikarer, der er på i de enkelte uger. Det giver lidt mere forudsigelighed i et ellers uforudsigeligt vikarliv. Og gør det lidt mindre træls at være familie til en tilkaldevikar, siger Maria Gaden. Samlingen af jordemødre i et fagligt forum har også været en succes.

– Vi har nu et sted for jordemødre i samme situation, hvor vi kan dele både, fag, frustrationer men også fif til dagpengesystemet og så videre og det har vi været rigtig glade for, siger Maria Gaden.

Ikke helt fuldgyldigt medlem
Maria Gaden har ikke kontaktet jordemødrenes tillidsrepræsentant. Ikke på grund af manglende tillid, men fordi hun har været usikker på, om hun som timelønnet var berettiget til at gøre brug af tillidsrepræsentanten.

– Nu føler jeg mig som en del af arbejdspladsen, men i starten havde jeg det ikke sådan. På samme måde har jeg været i tvivl, om jeg kunne bruge tillidsrepræsentanten – som vikar vil man jo helst ikke være besværlig, siger Maria Gaden.

Marie Gylling, tillidsrepræsentant, erkender, at der i perioder er mange timelønnede jordemødre tilknyttet hendes arbejdsplads.

– De timelønnede er også blevet brugt til at dække afspadsering, når de faste har behov for det. Det gjorde, at vikarerne ofte var i natte- eller i weekendvagter, men det blev der sat en stopper for. Nu skal al vagtbytning og afspadsering cleares med ledelsen siger Marie Gylling.

Læs andre artikler i temaet