Udviklingen af barnets mikrobiom det første leveår - et prospektivt kohorte studie

I Canada og USA behandles op mod 40 % af alle nyfødte med antibiotika (AB), skriver forfatterne til dette studie. Det kan enten være direkte, men ofte indirekte via moderen ved intrapartum brug under fødslen. Forklaringen på disse høje tal skyldes især de to kliniske retningslinjer for henholdsvis profylaktisk behandling af gruppe B-Streptokokker og elektivt sectio. Tidligere studier har omhandlet konsekvenserne af den direkte brug, og disse har vist, at brugen har en ”forstyrrende” effekt på den nyfødtes initiale kolonisering af den umodne tarm. Denne ubalance i et nyfødt barns mikrobiom (1) vides at have langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser såsom astma, allergi og overvægt. Men få studier har set på, om det forholder sig ligesådan med den indirekte brug under fødslen.

Således havde studiet af Azad et al. til formål at undersøge, hvordan sammensætningen af barnets tarmflora påvirkes af intrapartum brug af antibiotika og endvidere at undersøge, om amning kunne modificere eventuelle skadelige virkninger. Fra den prospektive kohorte, the Canadian Healthy Infant Longitudinal Development Study (CHILD), udtog forfatterne et repræsentativ sample på 198 raske spædbørn (2009-2012). Brug af profylaktisk antibiotika under fødslen og andre relevante fødselsoutcome blev dokumenteret i sygehusjournalen og kunne således udtrækkes derfra. Med hensyn til barnets ernæring besvarede kvinderne et spørgeskema 3, 6 og 12 måneder postpartum, hvori selvrapporteret amning indgik. Afføringsprøver fra barnet ved 3 og 12 måneder blev indsamlet og analyseret ved brug af Illumina 16S rRNA sekventering - en almindelig amplicon-sekvenseringsmetode til at identificere og sammenligne bakterier tilstede i en given prøve. Det primære effektmål var spædbarnets mikrobiomprofil herunder identifikation samt kvantificering af specifikke bakteriegrupper. Forfatterne inddelte børnene i en af fire eksponeringskategorier: [1] ingen AB og vaginal fødsel (57 %) [2] AB og vaginal fødsel (21 %) [3] AB og elektivt sectio (9 %) [4] AB og akut sectio (13 %). Med multivariat analyse af variance testede forfatterne forskellen på tarmmiljøet i disse grupper. Ligeledes blev mangfoldighed og diversitet af bakteriegrupper undersøgt i forhold til amning og varigheden af denne og testet på tværs af grupperne med lineær regression. Desuden blev en sensitivitetsanalyse foretaget for at udelukke spædbørn, der havde været behandlet med AB i den perinatale periode og minimere heterogenitet blandt gruppen, som ikke blev ammet ved tre måneder ved at ekskludere dem, som aldrig var blevet ammet.

Resultaterne viste, at 21 % af mødrene havde modtaget profylaktisk antibiotika på indikation gruppe B-Streptokokker eller PROM og 23 %pga. elektivt eller akut sectio. Typisk var der tale om behandling med Penicillin og Cefazolin MIP. Der blev samlet afføringsprøver fra henholdsvis 176 børn ved 3 måneder og 189 ved 12 måneder. Herved fandt man, at barnets tarmflora blev påvirket af både intrapartum antibiotika, fødselsmåde, men også af amning. Ved 3 måneders alderen var mikrobiomprofilen hos alle de eksponerede for antibiotika signifikant anderledes, og forskellen varede ved til 12 måneders alderen hos børn født ved akut sectio (P < 0,05). Den specifikke sammensætning var en af forskellene, med stammerne Bacteroides og Parabacteroides underrepræsenteret, og Enterococcus og Clostridium overrepræsenteret ved 3 måneder. Fuld amning var omvendt proportionelt associeret med både bakteriel mangfoldighed (P 0,003) og diversitet (P < 0,001), og synes at kunne modificere effekten af intrapartum, antibiotika.

Forfatterne konkluderer, at brugen af antibiotika ved både vaginal fødsel og sectio forstyrrer spædbarnets tarmflora. Amning kan ændre nogle af disse effekter. Yderligere forskning er relevant for at undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser af denne viden.  

Azad MB, Konya T, Persaud RR et al. Impact of maternal intrapartum antibiotics, method of birth and breastfeeding on gut microbiota during the first year of life: a prospective cohort study. BJOG. 2015; DOI: 10.1111/1471-0528.13601

(1). Mikrobiom er en fælles betegnelse for det økologiske samfund af mikroorganismer, der bebor den menneskelige krop. Det dækker over både symbiotiske og patogene mikroorganismer, der henholdsvis er til gavn eller skade for værten. 

“Finally, our findings provide new evidence that breastfeeding can modify intrapartum antibiotic prophylaxis-induced microbiota changes.”