Uddannelse ind i faget

Otte nye sundhedsfaglige diplomuddannelser er klar til at tage imod studerende fra foråret 2003. Jordemødrene får en mulighed for fordybelse i deres eget fag, som de ikke har haft før.

Bliv i dit job og bliv dygtigere til det, du allerede er god til. Det er kort sagt tanken bag otte nye sundhedsfaglige diplomuddannelser, som ni CVU’er over hele landet tilbyder fra foråret 2003. Tilbuddet er til alle, der har en jordemoder- eller en anden sundhedsfaglig uddannelse, og som har arbejdet i faget i mindst to år.

– Det er en uddannelse for voksne, og det særlige ved den er, at den uddanner ind i faget, siger Ditte Høgsgaard, der er projektleder for strukturudvalget for de sundhedsfaglige diplomuddannelser.

Det vil sige, at den er nærmere på klinisk praksis end de tidligere diplomuddannelser, og den lægger ikke op til, at man skal skifte funktion eller job. Tværtimod er hensigten med de nye diplomuddannelser, at man kan udvikle sig og blive bedre til sit fag, der hvor man er. Uddannelserne retter sig mod praksis og giver de studerende mulighed for at få kendskab til den nyeste viden og forskning på de sundhedsfaglige områder. Uddannelserne giver generelle, almene og faglige kvalifikationer. Der er lagt vægt på mulighederne for både faglig og personlig udvikling.

Undervisningsministeriet og rektorforsamlingerne for de seks sundhedsfaglige uddannelser nedsatte i foråret 2002 strukturudvalget for de nye diplomuddannelser. Udvalget har til opgave at koordinere uddannelserne, så de bliver ensartede på landsplan.

Fordybelse i eget fag
– Med diplomuddannelsen får jordemødrene en videreuddannelse, der er rettet specifikt mod dem. Det betyder, at de får en mulighed for fordybelse i deres eget fag, som de ikke har haft før, siger Britta Magnussen, rektor for jordemoderuddannelsen i Aalborg.

– Jordemødre har hidtil ikke haft andre naturlige videreuddannelsesmuligheder end diplomuddannelsen på Sygeplejerskehøjskolen. Det var fint, at sygeplejerskerne åbnede for den mulighed, og vi har haft et godt samarbejde. Men vi er en lille gruppe i et stort system, og det har betydet, at vi har måttet rette os efter de store, og at vi var underlagt sygeplejerskernes tankegang.

– Desuden var diplomuddannelsen på Sygeplejerskehøjskolen en uddannelse til ledelse og undervisning. Det skal der bestemt også være mulighed for. Men med den nye diplomuddannelse kan jordemødrene komme ned i det jordemoderfaglige på en måde, som vi har savnet, siger Britta Magnussen.

– Dertil kommer, at diplomuddannelsens modulopbygning og den geografiske spredning på CVU’er over hele landet betyder, at flere får mulighed for at tage uddannelsen uden at skulle være væk fra arbejde og familie i lang tid.

Seks moduler
Diplomuddannelserne er bygget op, så man kan blive i sit job og studere samtidig. Uddannelserne består af seks moduler og varer i alt 40 uger. Det er muligt at tage uddannelsen på hel- eller deltid, og man kan tage modulerne et ad gangen i den rækkefølge, man vil, og hvornår man vil. Dog skal man afslutte uddannelsen efter højst seks år.

To moduler er obligatoriske på alle uddannelser. Det er et sundfagligt modul og det afsluttende modul. De fire andre er valgfrie, og det er muligt at vælge moduler på tværs af de otte diplomuddannelser. På lidt længere sigt skal det være muligt også at vælge moduler fra den pædagogiske og den sociale diplomuddannelse. Sammensætningen skal dog have accept fra det CVU, hvor man tager uddannelsen.

Hvert modul afsluttes med en eksamen, og med den samlede diplomuddannelse har man en formel uddannelse på niveau med uddannelsen til professionsbachelor. Betegnelsen er Diplom i Sundhedsfag eller på engelsk Diploma of Health.

Tværfaglig
De to obligatoriske moduler er tværfaglige. Desuden er de fleste af de otte nye diplomuddannelser tværfaglige i den forstand, at de retter sig mod både jordemødre, ergoterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, radiografer og fysioterapeuter. Og selv de af uddannelserne, der ser meget fagrettede ud, indeholder moduler, som kan være relevante for andre faggrupper. Således kan jordemødre formentlig finde relevante moduler i diplomuddannelserne i sundhedsformidling og klinisk uddannelse, i sundhedsfremme og forebyggelse, i klinisk kvalitetsudvikling og i klinisk sygepleje, der indeholder områder som for eksempel patientologi.

I jordemødrenes "egen" diplomuddannelse kan de fordybe sig i områder, som de har med at gøre i det daglige. Det kan være områder, som jævnligt er til debat, for eksempel kejsersnit, smertelindring, klip eller ikke klip.

– Men det kan også være emner som den "gammeldags" jordemoderpraksis, siger Britta Magnussen. – Er det rigtigt, at kvinderne helst vil have den samme jordemoder hele vejen, eller er de ligeglade, er de "zappere", der ikke har noget imod at møde flere jordemødre, bare de opfører sig ordentligt? Eller vi kan beskæftige os med de sårbare gravide. Hvordan bliver vi bedre til at kommunikere med dem?

– Uddannelsen er desuden første skridt til en evidensbasering af vores rutiner, for eksempel konsultationerne. Og det er en chance for, at vi kan få en teoriudvikling på vores område, så vi ikke skal nøjes med det lægerne laver, siger Britta Magnussen.

Et mellemled
Diplomuddannelsen er det mellemled, der mangler for de jordemødre, som ikke har en bacheloruddannelse. De kan tage en diplomuddannelse og så gå videre med en master- eller kandidatuddannelse.

– Men når alle er blevet bachelorer, tror jeg, at diplomuddannelsen kan blive en god uddannelse for dem, som vil have lov at afsøge ny viden uden at tage en master- eller kandidatuddannelse. Og måske kan diplomuddannelsen hjælpe flere jordemødre til at blive bevidste om, at de skal videreuddanne sig. At de ikke skal vente på, at arbejdsgiveren tager initiativet, men selv yde noget.

Hvad arbejdsgiverne angår, mener Britta Magnussen, at de er ved at være opmærksomme på, at uddannelse er nødvendig. Og her er det en fordel, at diplomuddannelsen kan tages i moduler, så man ikke behøver undvære nogen i lang tid, og arbejdspladsen kan hurtigt få glæde af det, jordemødrene lærer i et modul.

De sundhedsfaglige diplomuddannelser hører under Lov om Åben Uddannelse. Det koster penge at deltage, og det er det enkelte CVU, der fastsætter betalingen. Det er muligt at søge om SVU, Statens Voksen Uddannelsesstøtte, og orlov til de moduler, man læser på heltid.

Otte diplomuddannelser
Otte diplomuddannelser for bioanalytikere, sygeplejersker, radiografer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre har fået studieordning og udbydes på ni CVU'er. De otte uddannelser er:
Sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Klinisk kvalitetsudvikling. Rehabilitering og habilitering. Klinisk sygepleje. Klinisk jordemoderpraksis. Radiografi. Biomedicin og medicinsk laboratorieteknologi.

Læs mere om uddannelserne og hvor og hvordan du kan komme i gang på www.strukturudvalg.dk Her kan du også finde links til de CVU'er, der udbyder diplomuddannelserne og læse bekendtgørelsen om de sundhedsfaglige diplomuddannelser, bek. nr. 307 af 16.maj 2002.