Tværfagligt samarbejde i uddannelsen

Man skulle tro, at jordemoderuddannelserne i Holland og England havde gennemgået den samme revision, som vi har i Danmark. Begge lande brillerede nemlig med nogle spændende oplæg om, hvordan man kunne skabe gode læringsrum for vores studerende tværsektorielt, samtidig med at de gravide fik en 1 til 1 kontakt med fagligt kompetente studerende.

Underviser på King´s College, James Harris, fortalte om et forskningsprojekt i London, hvor de studerende skulle kobles til en gravid fra gruppen ’Women with socially complex lives’. Målet var at undersøge, hvordan de tog imod NICE–guidelines´ anbefalinger om sundhedstilbud. 30 procent af de studerende valgte at være med og 182 gravide takkede ja. De studerende valgte følgende grupper: unge eller sårbare samt gravide med anden etnisk oprindelse. Det viste sig, at de gravide typisk først var indkaldt langt senere end uge 10, ofte først omkring uge 20 – og at flertallet ikke nåede de anbefalede 11 konsultationer. Det er ikke så overraskende, at man først fik sen kontakt til disse grupper, idet de måske først sent bliver opmærksomme på graviditeten, men problematisk når det er grupper med særlige behov for støtte. 43 procent af gravide med behov for tolk i konsultationerne fik heller ikke denne mulighed.

De studerende fandt yderligere, at vi som jordemødre var gode til at identificere de gravides behov, men havde sværere ved at få iværksat planerne. Både grundet udfordringer i det tværfaglige samarbejde og i London simpelthen også fordi, at der var mangel på psykologer.

Et andet spændende projekt blev præsenteret af Torij Harmsen van der Vliet fra Rotterdam University of Applied Sciences, Research Centre Innovations in Care.

I Rotterdam er der flere indbyggere med anden etnisk oprindelse end hollandsk, end der er mennesker med hollandsk oprindelse. En stor del af de gravide har derfor invandrerbaggrund og er bosat i en del af byen, som ligger tæt op ad motorvejene ind til byen. I området har man desuden en markant højere perinatal mortalitet end resten af Holland – nemlig 11,5 promille versus 9,7 promille. Projektet ’Newborn in Rotterdam – buddy support for pregnant women in the Nederlands’ er sat i søen for at støtte disse potentielt sårbare familier, som ofte har et sparsomt kendskab til, hvordan sundhedsvæsenet fungerer og til helt lavpraktiske ting som, hvor de lokale legepladser er. De gravide i projektet blev koblet til et tværfagligt team bestående af en anden års jordemoderstuderende og en socialarbejder. De studerende blev rustet til opgaven med undervisning i coachingskills og det at leve sit liv i et socialt belastet område. De studerende besøgte sammen de gravide hver anden uge i deres eget hjem og fik formidlet kontakter i deres lokalmiljø. Det var tankevækkende, at de gravide oplevede det meget begrænsende, at alle kontakter til sundhedsvæsenet i Holland krævede en aftale. De efterspurgte steder, hvor man bare kunne komme forbi. Derfor blev der oprettet flere små steder kaldet ’Mammas garden’, hvor de gravide og nybagte familier kunne komme forbi og danne netværk. De nybagte mødre oplevede større selvtillid og selvstændighed i forhold til den nye opgave efter at have været med i projektet.

De studerende blev bevidste om, hvad de to professioner hver især kunne bidrage med, og hvordan de blev bedre sammen. De jordemoderstuderende oplevede også, at de fik et helt andet indblik i de gravides liv og kulturelle baggrund samt en bevidsthed om, at de gravide ofte har flere problematikker, end dem de lige fortæller om i jordemoderkonsultationen.

Alt sammen inspiration til vores arbejde med den nyligt reviderede studieordning med meget større fokus på tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde. 

Læs alle artiklerne om ICM 2017

Ane Cecilie Nordentoft er klinisk jordemoderspecialist. Iben Hvidtfeldt Marcher er klinisk uddannelsesansvarlig jordemoder. Begge er ansat ved Sjællands Universitets Hospital, Roskilde.