Travlhed skal dokumenteres

En NIP-indikator fortæller, at mere end ni ud af ti fødende på en af landets største fødeafdelinger, Rigshospitalet, har en jordemoder kontinuerligt tilstede hos sig under den aktive del af fødslen. Ifølge Danske Regioner, arbejdsgivermodpart for flertallet af jordemødre, er antallet af jordemødre ansat i regionerne siden 2008 steget med 400 samtidig med, at fødselstallet er faldet med 10.000.

Hvordan hænger det så sammen, at jordemødre netop nu advarer om, at kvaliteten er for nedadgående på de offentlige sygehuses fødeafdelinger og om at travlhed risikerer at blive anledning til, at sikkerheden kompromitteres?

– Travlheden har nogle steder nået et absurd niveau, og selvom det ikke skal få os til at glemme fremskridtene eller få os til at holde op med at kæmpe på de områder, hvor vi har succes, så må vi også være ærlige og gribe om den arbejdspladsvirkelighed, som medlemmerne oplever. Desværre er det ikke nok at påpege travlheden, de urimelige arbejdsvilkår og så videre. Og det er slet ikke nok, hvis vi ikke kan dokumentere det sort på hvidt. For når det kommer til stykket, står der bare ikke politikere klar med en pose
penge til at forbedre jordemødrenes arbejdsvilkår – med mindre vi kan underbygge nytten af det, sagde Lillian Bondo i den mundtlige beretning til de ca. 100 delegerede.

At virkeligheden overhalede jordemødrenes formand få dage efter kongressen, da der på Finansloven blev afsat 260 millioner kroner over fire år til landets fødeafdelinger, er et faktum, som medierne – sammen med andre interessenter på området – selvfølgelig også har interesseret sig for.

Bevillingen fra Folketingets politikere ændrer ikke ved, at økonomers og sygehusejeres brug af data kræver et svar fra jordemødrene. Og behovet for dokumentation af arbejdsbelastning, indsats og effekt dominerede da også debatten om beretningen på kongressen.

Flere af de delegerede satte spørgsmålstegn ved, om NIP-indikatoren for kontinuerlig tilstedeværelse bliver registreret korrekt. Det vil sige, at der vinges af for kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder, hvis den fødende har haft en jordemoder fysisk hos sig fra hun var 3-4 cm. og frem til, at moderkagen er født.

Mai-Britt Holm er jordemoder på Rigshospitalet, og hun opfordrede til, at praksis for registreringen bliver undersøgt.

– Registrerer vi NIP-indikatoren rigtigt? Har vi en fælles opfattelse af registreringspraksis, spurgte hun og opfordrede til, at der bliver set nærmere på praksis. Det skal specificeres tydeligere, hvad tilstedeværelse egentligt betyder.

– Når der krydses af for tilstedeværelse på fødeafdelingen, ved man ikke, om der har været fuld tilstedeværelse i modtagelsen (hvor de gravide ved travlhed på fødeafdelingen opholder – også i aktiv fødsel, red.), sagde Mai-Britt Holm.

Birthe Stepping Pedersen, der er ansat på Nordsjællands Hospital i Hillerød, var overrasket over, at tallet fra Rigshospitalet for tilstedeværelse er højere end for fødeafdelingen på hendes eget arbejdssted.

– Tallene viser, at Rigshospitalet har meget større tilstedeværelse end vi har, og det undrer mig, for vi har nok mindre travlt, end de har, sagde Birthe Stepping Pedersen, der fandt det provokerende, hvis det er jordemødrenes egne registre-ringer, der spænder ben for et retvisende billede.

Risikoen for, at jordemødrene lider på deres faglige stolthed, hvis de med et kryds dokumenterer, at de ikke har kunnet give den omsorg, som de gerne ville, blev også diskuteret.

– Det nytter ikke at være flink. Det er os selv, der er ansvarlige for at dokumentere, hvis vi ikke har været hos en fødende kontinuerligt, sagde Birgitte Nørgaard, der er ansat på Holbæk Sygehus.

Jordemoderlederne understøtter tilstedeværelsesindikatoren.

– NIP-indikatorerne er lavet ud fra den bedste viden og praksis. Når det i praksis viser sig, at man kan komme til at skrive ja til tilstedeværelse, når det ikke er korrekt, så må man arbejde med det. Det er et spørgsmål om overlevering fra modtagelse til fødeafdeling. Set fra et ledelsesperspektiv sikrer NIP-indikatorerne på bedste vis kvalitet i fødselshjælpen, sagde Lisbet Hammer, chefjordemoder ved Aalborg Universitetshospital. Hun blev suppleret af formand for Jordemoderforeningens lederkreds, Anette Frederiksen.

– Den overordnede organisering af NIP foregår i sygehusledelsen, derfor er det også sygehusledelsens opgave at hjælpe os til at kunne leve op til indikatorerne. Det er et fælles ansvar, sagde hun. 

Kit Dynnes Hansen, næstformand i Jordemoderforeningen, mener, at den største udfordring er forståelse for den effekt, som tilstedeværelse af en jordemoder giver.

– Torben Mogensen, (overlæge på Hvidovre Hospital, der mener, at det er overbud at sikre fødende en jordemoder i hele den aktive del af fødslen, red.) gjorde det tydeligt (i programmet DR2 Dokumenterer sendt den 29. oktober, red.), hvor svært det er at få forståelse for effekten af at have en jordemoder hos sig under hele fødslen. Oven i den udfordring kommer hele dokumentationsdelen, sagde Kit Dynnes Hansen.

Anerkendelse fra Danske Regioner
– Jeg vil gerne anerkende jeres indsats. I arbejder på et område, hvor der er sket store ændringer. Antallet af fødesteder er reduceret, der er kommet nye svangreanbefalinger og regionerne har lanceret projekt Sikre Fødsler. Jeg kan godt forstå, at I bliver forpustede, sagde formand for Danske Regioner Bent Hansen i sin hilsen til kongressen.

Regionernes formand pointerede samtidig, at der er kommet flere jordemødre i regionerne – og færre fødsler.

Årsagen til, at der er kommet flere jordemødre, er, ifølge Bent Hansen, at der skal tilbydes fødselsforberedelse, og at det skal sikres, at der er en jordemoder kontinuerligt tilstede ved hver fødsel, at der er støtte til amning og til hjemmebesøg ved ambulante fødsler. En markant stigning i antallet af igangsættelse af fødsler er også en ekstra arbejdsopgave for jordemødre, pointerede Bent Hansen.

Lillian Bondo konstaterede også, at der er ansat flere jordemødre i regionerne – 30 procent over fem år, mens fødselstallet er faldet. Men det betyder ikke, at der er kommet flere hænder til fødslerne.

– Dels, så er jordemødrene jo ikke kun blevet ansat på fødegangene. Jordemødrene er også kommet ind på svangre-, barsel- og scanningsafdelinger og andre poster, sagde Lillian Bondo.

– I flere tilfælde er jordemødre blevet ansat i stedet for sosu-assistenter. Det er godt for beskæftigelsen af jordemødre, men ikke nødvendigvis altid noget, der er godt for travlhed og stress-niveau eller foreneligt med en god udnyttelse af vores kunnen. Især ikke hvor det kobles med nedskæringer, sagde formanden.

Mere komplekse fødselsforløb og indgreb i de ellers normale spontane forløb er en væsentlig årsag til et øget arbejdspres på fødegangene. 

– Tidligere igangsættelser betyder, uanset hvordan man vender og drejer det, bare langt mere arbejde med de fødende, sagde Lillian Bondo.

Desværre bliver regionerne ikke kompenseret, når der kommer nye retningslinjer. Selvom de nærmest bliver implementeret som lovgivning, så følger der ikke en økonomiforhandling i Finansministeriet med sammen med den nye retningslinje.
Det er kun, når det er “rigtig” lovgivning vedtaget af Folketinget, at KL og Danske Regioner kommer til økonomiforhandlinger, forklarede Lillian Bondo.