Efter at der i sommeren 2013 blev sat mediemæssigt spot på forholdene for de indlagte barslende på Rigshospitalet, har regionens politikere krævet, at barselafdelingens fire-sengestuer bliver bygget om til en- og to-sengsstuer. Det kræver mere plads, og da den ikke lige umiddelbart findes, bliver der plads til færre barslende- altså må fødselstallet reduceres tilsvarende.
Ledelsens beregninger viser, at tallet skal ned med 300 fødsler årligt og det kommer til at berøre 20 medarbejdere på Rigshospitalets Juliane Marie Center, der risikerer afskedigelse, hvis de ikke kan omplaceres. Samtidig nedlægges et antal vakante stillinger. Besparelserne går også ud over jordemoderstillinger. Seks jordemødre er indstillet til afskedigelse, og en er varslet til at gå ned i tid. Før en eventuel afskedigelse vil det blive forsøgt at omplacere jordemødrene på Rigshospitalet eller på andre af regionens hospitaler.
For Sanne Lindstedt, tillidsrepræsentant for jordemødrene og næstformand i Medbestemmelsesudvalget, kommer kravet om personalereduktion ikke som en overraskelse. Men at de 300 færre fødsler kan udløse en så stor en reduktion i arbejdsstyrken, kommer bag på for hende. Chefjordemoder Mette Simonsen synes også, at det er mange personaler at skulle af med for få fødsler. Og ikke én af dem var blevet varslet til opsigelse, hvis der ikke var et økonomisk krav som følge af nedgangen i fødselstallet, forsikrer hun.
– Regnestykket bag kræver en personale reduktion i den størrelsesorden. DRG–taksten for 300 fødsler løber op i ca. syv millioner kroner, som afdelingen går glip af. Samtidig skal vi leve op til det generelle effektiviseringskrav på to procent, forklarer chefjordemoderen. Beskeden om, at der skulle ske fyringer, blev mødt med både vrede og undren blandt Sanne Lindstedts kolleger.
– Folk var målløse og lammede. Tiden efter har været hård – tænker mest for de medarbejdere, som er indstillet til afskedigelse – mange af vores kollegaer er uforstående, frustrerede, meget kede af det, vrede og kan ikke se, hvordan vi skal kunne klare vores arbejdsopgaver, siger Sanne Lindstedt.
– Jeg håber og tror stadig på, at det bliver muligt at omplacere de kollegaer, som er blevet berørt – og allerbedst, at de kan fortsætte på deres afdelinger. På så stort et sted som Rigshospitalet er der konstant personale flow og måske kan denne situation give mulighed for at vi kigger lidt bredere end bare på fødegangensom mulighed. Det kunne være påf ertilitetsområdet og på neonatal, foreslår Sanne Lindstedt.
Hvordan vil I sikre, at den anden halvdel af ligningen – nedgang i fødselstallet – også bliver effektueret, så regnestykket går op?
– Vi vil kræve at se dokumentation for, at fødselstallet reelt går ned, så det matcher vores personaleressourcer. Vi vil følge udviklingen og sætte spørgsmålet på dagsordenen på alle MED-møder, siger tillidsrepræsentanten.
Der er ikke umiddelbart planer om at rykke rundt på optageområderne i regionen,men der er andre håndtag at dreje på, når fødselstallet skal ned.
– Fra 1. april afviser vi flere gravide, der ikke er fra vores optageområde, og det er den måde, vi kan gøre det på. Hvis optage områderneskal ændres, kræver det politiskstillingtagen, siger Mette Simonsen.
Beregningen af det fremtidige fødselstal på Rigshospitalet har dog flere ubekendte: Går fødselstallet i optageområdet op, som prognoser for storbyområder siger? Vælger et antal af de gravide fra eget optageområde, der tidligere fødte på et andet hospital, at vende tilbage til Rigshospitalet?
Hvis regnestykket skal gå op, kræver det et vågent øje på fødselstallet. Ligeså vågent som det, der blev kastet på de kolleger, der lige nu går en noget usikkerfremtid i møde.