Det har været en hård omgang. Det skal man ikke tage fejl af. – Jeg har været på vagt 24 timer i døgnet i otte en halv uge, hvor jeg har sovet med min mobiltelefon under puden, konstaterer Viborg-jordemødrenes tillidsrepræsentant, Lotte Thrige, tørt. Men konflikten har også rummet nye muligheder for personlig udvikling og forbedrede samarbejdsrelationer, ikke mindst i forhold til sygehusledelsen. Det sidste oplever Karin Riisberg Thomsen, tillidsrepræsentant på fødeafdelingen på Skejby Sygehus, som én af de markante fremadrettede gevinster.
– Der er mange barrierer, der er blevet brudt ned i løbet af konflikten, fordi vi har været nødt til at kommunikere meget mere effektivt end til hverdag, og det er vigtigt at prøve at holde fast i, siger hun. Det samme har Lotte Thrige oplevet i Viborg, hvor samarbejdet efter hendes mening har fungeret ”helt fantastisk.”
– Især i de her år, hvor centraliseringsbølgen ellers betyder, at ledelserne kommer på lang afstand, har det været dejligt at opleve et skridt i den anden retning, sammenfatter hun.
Strategisk kinddans
De tættere relationer til ledelsen skyldes kortere kommandoveje under konflikten med daglige morgenmøder og et deraf følgende nærmere personligt kendskab.
– Vi er kommet til at kende hinanden bedre på alle niveauer, og det tror jeg, vi kan få gavn af. Jeg føler i hvert fald, at jeg som tillidsrepræsentant har fået kortere vej til ledelsen, siger Karin Riisberg Thomsen. Hun fastslår, at hun ikke hører til dem, der har udfoldet lederambitioner i løbet af konflikten, men hvis hun fremover skulle blive bedt om at deltage i ledelsens strategiske overvejelser og den overordnede planlægning, vil hun ikke tøve med at takke ja.
– Det synes jeg godt, vi kan tage imod, fordi det giver os større mulighed for at blive hørt. Man kan selvfølgelig være nervøs for sin faglige integritet og for at blive helt tandløs som tillidsrepræsentant, men den balancegang skal vi jo kunne tackle i forvejen, mener Karin Riisberg Thomsen. Lotte Thrige ville også sige ja, hvis hun blev budt op til strategisk dans med sin ledelse.
– Det vil bestemt tiltale mig, men jeg ville være meget opmærksom på at holde balancen i det, fastslår hun.
Styrkede bånd
Karin Riisberg Thomsen tilføjer, at også samarbejdet på tværs af faggrupperne har haft godt af de hektiske konfliktuger.
– Hos os er kommunikationen mellem jordemødre og sygeplejerskerne på barselafdelingen for eksempel blevet forbedret. Der er blevet brudt med nogle fastlåste mønstre, og den udvikling skal vi være bevidste om at holde fast i, siger hun. Imens hæfter Lotte Thrige sig ved tillidsrepræsentanternes eget faglige fællesskab, der er blevet styrket i Region Midt.
– Normalt mødes vi jo ikke så tit med tillidsrepræsentanterne fra de andre fødesteder, men vi er blevet meget trygge ved hinanden under konflikten og har været gode til at holde en hånd under hinanden, når det kneb, fremhæver Lotte Thrige.
Den personlige læring
På det personlige plan har Karin Riisberg Thomsen og Lotte Thrige begge haft succesoplevelser i rollerne som konfliktkaptajner. Også selv om det til tider har været barskt.
– Jeg syntes, det var rigtig spændende at skulle tackle de uforudsigelige situationer, der opstod, og jeg har fået tydeliggjort mine kompetencer, så personligt er jeg kommet styrket ud af konflikten, mener Karin Riisberg Thomsen.
– Jeg har haft meget fokus på at være en autentisk person, også i rollen som ”arbejdsgiver” for mine kolleger, og så har jeg fået skærpet min bevidsthed om, at det ikke er muligt at gøre alle tilfredse, siger Lotte Thrige, der ikke har haft problemer overhovedet med at vende tilbage til hverdagen på lige fod med kollegerne.
– For mig har omstillingen også været helt uproblematisk. Kollegerne sagde bare ”dejligt at se dig i grønt igen,” og i det hele taget er jeg bare så imponeret over, hvor fantastisk fleksible og hjælpsomme kollegerne har været under hele forløbet. Det har været dejligt at konstatere, siger Karin Riisberg Thomsen.
Husk til næste gang…
Generelt har Jordemoderforeningen været dygtig til at informere forud for konflikten. Det er tillidsrepræsentanterne Lotte Thrige og Karin Riisberg Thomsen enige om. Alligevel vil de gerne pege på nogle ting, der kan gøres bedre næste gang.
* Den følelsesmæssige side:
Tillidsrepræsentanterne blev påtvunget en rolle, hvor kollegerne i praksis betragtede dem som arbejdsgivere. For nogle føltes det både ensomt og overrumplede på den måde at komme i opposition til ”deres egne.” Denne følelsesmæssige konflikt bør man forberede tillidsmandskorpset bedre på.
* Suppleanter nødvendige:
På de mindre fødesteder har ansvaret for vagtplanlægningen i nødberedskabet hvilet på en enkelt person i samtlige otte uger. Det har været ekstremt hårdt arbejde, og hvis man en anden gang vurderer, at en konflikt kan blive langvarig, bør suppleanterne forhandles fri til at aflaste tillidsrepræsentanterne.
* Understreg ulemperne:
Det er en god idé, at tillidsrepræsentanten på hver enkelt arbejdsplads indkalder til et møde, hvor konsekvenserne af en konflikt ridses skarpt op, så ingen er i tvivl om, at det også indebærer personlige ulemper. Det kan forebygge konflikter baseret på misforståelser og desuden styrke sammenholdet.