| 41-årige Kristine Hamilton bor i en villa i Aalborg med sin mand, dreng på ni år, datter på 11 år og plejedatter på 16 år. I kendt jordemoderordning kan hun bedre sove før og efter natarbejdet, end da hun havde faste skiftende vagter. Men hun er fortsat søvnpåvirket, og i dagene omkring natarbejde sover hun derfor i sin mands lydtætte musikrum gerne til meditative flykabinelyde. |
– Jeg ved ikke, om det hjælper, alt det jeg gør. Men det er tanken om, at jeg gør noget, der er vigtig for mig.
Sådan lyder ordene fra Kristine Hamilton. Hun er i sidste måned startet i kendt jordemoderordning på Aalborg Universitetshospital, men har i mange år haft skiftende vagter på fødegangen. Op til og efter nattevagterne havde hun svært ved at falde i søvn, sov kun et par timer, og tankerne om for lidt søvn fylder – også nu – meget. Derfor har hun også en bred vifte af ting, hun gør, for at skabe de bedste rammer for søvnen. Midt mellem basuner, tubaer og andre musikinstrumenter i hendes mands lydisolerede musikrum, er der indrettet et sovehjørne, hvor hun kan lukke lyde fra børn, hund og smækkende døre ude. Men før hun hopper under tyngdedynen, spiser hun en banan. Den skulle tage tissetrangen. Hun tisser af igen og igen. Drypper æterisk lavendelolie på hovedpuden og tager godt med joggingtøj på. I ørene hører hun meditative flykabinelyde – eller en historiefortællende Matthew McConaughey. Og både ørepropper og sovebriller ligger klar ved hovedpuden.
– Nattevagterne forstyrrer mit system voldsomt. Og det er blevet værre, efter jeg er blevet ældre, og vi har fået børn. Selv aftenvagterne forstyrrer. For jeg sover sent, men jeg skal stadig op og have børnene afsted. Jeg sover aldrig otte timer. Måske seks timer i gennemsnit, og mindre ved nattevagter. Da jeg havde faste vagter, gik jeg i seng klokken 8.00, men vågnede efter et par timer, fordi jeg skulle op og tisse. Og så kunne jeg ikke sove igen. Og det driller stadig. I dagene op til og efter natarbejde bruger jeg energi på at være nervøs for ikke at få sovet – tænk, hvis ikke jeg får sovet!
Den sidste tid, hvor Kristine Hamilton har arbejdet i kendt jordemoderordning, er søvnen blevet lidt bedre:
– Nu har jeg håbet om at få nattesøvn. Det hjælper meget.
Flade batterier
De manglende timer på hovedpuden og den forskudte søvn påvirker energiniveauet i dage omkring natarbejdet:
– Mine egne batterier bliver fladere. Jeg stempler mere ud og ser ikke nogen mennesker. Hvis mine børn vil have mig med ind til byen eller en tur ud og spise, så er det et nej. Det magter jeg ikke. Jeg er hverken en spændende mor eller kone, siger hun.
Hun har aldrig taget nogen form for sovepiller. Men da hun havde faste skiftende vagter, blev hun en dag så frustreret, at hun drak et glas rødvin, om formiddagen.
– Det har jeg ikke gjort siden. Og jeg har heller ikke lyst til at tage piller. Jeg gider ikke lade det diktere mit liv. Jeg har givet mig selv lov til at gå i hi op til og efter en nattevagt, men ellers må jeg ikke dyrke det, siger hun og tilføjer:
– Det er også lidt paradoksalt. For natarbejdet gør også, at jeg har fridage, hvor jeg kan strikke, indtil børnene kommer hjem, eller mødes med en veninde. De dage elsker jeg.