Systematisk undernormering på fødegangene

En ny analyse fra Jordemoderforeningen dokumenterer, at hvis der skal være én jordemoder kontinuerligt til stede pr aktiv fødende, så skal bemandingen tage meget bedre højde for den store variation, der er i antal daglige fødsler. En rundringning foretaget af Jordemoderforeningen til fødegange viser, at det ikke er tilfældet i dag. De fleste fødesteder normerer efter det gennemsnitlige antal fødsler og det betyder, at der i en tredjedel af tiden vil være for få jordemødre på arbejde på fødegangen.

Det siger næsten sig selv, at det på et tidspunkt måtte gå galt på fødegangene, konstaterer Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen på baggrund af en ny analyse, som Nordic Healthcare Group (NHG) har gennemført for Jordemoderforeningen.

Den viser store udsving i fødsler over dagene og kommer med beregninger over, hvor mange jordemødre, der skal være på fødegangene alt efter hvilken kvalitet, der ønskes. Jordemoderforeningen har i en rundringning kunnet konstatere, at fødestederne på trods af de meget store variationer er normeret til at varetage det gennemsnitlige antal fødsler – nogle steder under og enkelte mindre fødesteder over. På et fødested med ca. 7.000 fødsler årligt vil der være et gennemsnitligt antal fødsler dagligt på 17 - mens der på et fødested med 2.200 årlige fødsler vil være et gennemsnit på 5.

Analysen viser, at når der normeres efter det gennemsnitlige antal fødsler, så vil der i en tredjedel af tiden være for få jordemødre på arbejde.

Der er altså 125 dage om året, hvor fødegangene må kalde ekstra jordemødre ind for at få puslespillet til at gå op, eller man må overlade kvinder med veer til sig selv uden kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder. Med en normering, der kan varetage det gennemsnitlige antal fødsler, vil der fortsat være behov for en udstrakt grad af fleksibilitet for at kunne sikre kontinuerlig tilstedeværelse ved alle fødsler i den resterende del af tiden.

- Vi kan ikke tale om travlhed som enkeltstående peaks eller som undtagelser i ekstreme situationer. Det er noget, der sker hver eneste uge, siger Lis Munk.

Det koster, og det betaler sig

Jordemoderforeningen har på baggrund af de nye data for første gang fået beregnet, hvad det vil kræve at indføre en grundnormering, der sikrer én jordemoder til én fødende. Det vil kræve en investering, men vil samtidig give besparelser i form af mindre brug af eksterne vikarer og overarbejde, og det vil forbedre arbejdsmiljøet.

Prisen for eksempelvis at sikre, at der i 85 procent af dagene er nok jordemødre, er en merudgift på 100 millioner kroner om året til 208 jordemødre ekstra. Hvis man vil højere op og sikre sig i 90 procent af dagene, skal man lægge yderligere 39 millioner til, hvilket vil give 290 ekstra jordemødre. Merudgiften er beregnet ud fra forudsætningen om en normering, der kan varetage det gennemsnitlige antal fødsler.

- Det koster noget at sikre ordentlige forhold for kvinderne og for jordemødrene, men det betaler sig på den lange bane. Det pressede arbejdsmiljø er en væsentlig årsag til, at mange har forladt de regionale arbejdspladser, så på længere sigt vil flere jordemødre på fødegangene give besparelser i kraft af bedre fastholdelse af jordemødre. Både på fødegangen og i faget generelt. Hertil kommer økonomiske effekter af bedre kvalitet og patientsikkerhed, samt mere kontinuitet og tryghed, som ikke er beregnet i analysen, siger Lis Munk.

- Og det er vi lige nu ude og tale med politikere både centralt og lokalt om på baggrund af vores analyse. Vi oplever lydhørhed og forståelse, men pengene skal også følge med og det arbejder vi benhårdt på i forhold til den kommende finanslovsaftale, siger Lis Munk.

En-til-en

Det er dokumenteret, at det har stor betydning for kvinderne, at de føler sig i trygge rammer under deres fødsel.

- Alle både fra politisk og faglig side er enige om, at der skal være kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder under fødslen. Det har både betydning for kvindens og partnerens oplevelse af forløbet, men også for hvordan fødslen forløber og for patientsikkerheden, siger Lis Munk og henviser til Sundhedsstyrelsen, der i sine seneste anbefalinger skriver, at der bør sikres kontinuerlig tilstedeværelse af en jordemoder, fra kvinden er i aktiv fødsel eller tidligere ved behov.

De pressede forhold på fødegangene med travlhed og konstant behov for at kalde ekstra ind sammen med de manglende muligheder for at give den omsorg, som kvinderne har brug for, har fået mange jordemødre til at sige farvel til de regionale arbejdspladser. Det har ført til mange ledige stillinger særligt i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, men også i de øvrige landsdele begynder man at mærke modviljen mod at arbejde under de givne forhold.

Men problemet stikker dybere end den aktuelle situation med ledige stillinger.

- Forholdene på vores fødesteder er blevet, som de er i dag, som en konsekvens af den lave normering, der slet ikke er tilpasset det reelle behov. Vi kan ikke bede en kvinde i fødsel om at gå hjem og vente til næste dag, vi kan ikke udsætte det akutte arbejde på fødegangene. Så hvis politikerne vil skabe forbedringer i fødselshjælpen, så er der ikke anden vej end at se på grundnormeringen og rette op der, så de matcher de store udsving. siger Lis Munk.

Er der jordemødre nok?

Et oplagt spørgsmål er, om der er jordemødre nok til både at dække de nuværende ledige stillinger og til en opnormering.

Det er Jordemoderforeningens forventning, at flere jordemødre vil søge tilbage til fødeafdelingerne, hvis arbejdsforholdene forbedres. Og en bedre normering er en væsentlig del af et bedre arbejdsmiljø, hvor man som jordemoder ikke føler sig presset til at tage ekstra vagter, til at arbejde over og hvor man ikke bliver tvunget ud i oplevelser, man ikke fagligt eller menneskeligt kan stå inde for.

Med udgangspunkt i nye tal fra Danmarks Statistik vurderer Jordemoderforeningen, at der er 350-450 jordemødre i Danmark, der pt. ikke bruger deres autorisation, men kunne tage ansættelse på en fødegang.

Se graferne i større visning
 

Se graf i større visning