Det er selvfølgelig med glæde, at vi konstaterer, at politikerne med den netop indgåede aftale om finanslov 2015 prioriterer et løft af kvaliteten på fødeafdelinger, og dermed også kommer til at give bedre arbejdsvilkår for personalet. Ifølge aftalen skal “Midlerne … anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg”.
Der er ikke tvivl om, at de ekstra midler i finansloven 2015 vil kunne løfte indsatsen omkring nogle af de forhold, som jordemødre i de senere år igen og igen har peget på som problematiske:
• Forberedelsen har haltet, så familierne ikke har været rustet så godt som muligt til fødsel og til dagene og opgaverne i tiden efter.
• Kvinder får ikke tæt omsorg i den tidlige fødsel. Der er for mange beretninger fra kvinder, som oplever sig afvist i stedet for rådgivet, når de ringer med et behov for at tale med jordemoder.
• Travlhed på fødegangen og mangel på plads kan bevirke, at kvinder er relativt langt i aktiv fødsel, før de får jordemoder hos sig, kontinuerligt, på en fødestue.
• Jordemoderens tilstedeværelse hos den fødende kvinde og hendes partner skal være ubrudt af andre opgaver indtil, der er fagligt belæg for, at jordemoderen kan forlade kvinden, der enten tager hjem eller forbliver indlagt på barselafdeling.
Tallene
Lige nu er der aktører, der udtaler sig kritisk om aftalen. De henviser til stigningen i antallet af ansatte jordemødre i regionerne, og faldet i fødselstallet.
Det er korrekt, at der siden 2009 er ansat flere jordemødre i regionerne og at fødselstallet samtidig er faldet.
Men det, som de samme aktører ikke er opmærksomme på, er, at jordemødre i samme periode er ansat til at varetage opgaver på andre områder end tidligere.
Frem til 2009/2010 var der, nogle steder meget udtalt, mangel på jordemødre, og derfor var langt hovedparten af jordemødre beskæftiget med at undersøge gravide og varetage fødselshjælpen.
En ekstra jordemoderuddannelse (med de første nyuddannede januar 2009) og et øget optag fra 2008 på alle tre uddannelser gjorde, at regionerne fik mulighed for at erstatte andre grupper med jordemødre på hele det felt, som vi er uddannet til: svangre, barsel, ultralyd og andre funktioner inden for reproduktiv sundhed.
Mere end 200 jordemødre er således siden 2009 blevet ansat andre steder end i jordemoderkonsultation og fødselshjælp.
Mens der var mangel på jordemødre, havde vi meget overarbejde, og der var et stort forbrug af jordemoderhjælp fra vikarbureauer; noget, der ikke talte med i årsværk. Nu er overarbejde og brug af vikarbureauer stort set ikke eksisterende.
I stedet for figurerer jordemødrene i statistikken over antal hoveder, der er ansat i regionerne.
Komplekse opgaver
For at forstå tallene er det også nødvendigt at se på kompleksiteten i de opgaver, som jordemødre i dag løser.
Et par eksempler: Inden for de seneste år har samtlige fødeafdelinger ændret anbefalinger vedrørende igangsættelse – med et væsentligt forøget antal igangsættelser som resultat. En igangsat fødsel kræver betydeligt mere jordemodertid end en fødsel, der går i gang af sig selv. I samme tidsperiode er der indført flere dokumentations- og screeningskrav. Det tager tid fra samværet med kvinden og hendes partner. Dette er ikke sagt for at kritisere opgaverne som irrelevante. Men de tager tid.
På trods af disse forhold er der ikke tilført ekstra hænder til fødselsbetjeningen til de færre, men mere komplicerede forløb og krævende opgaver. Og det er dét, som har givet den urimelige travlhed, og dét, som forligspartierne bag finansloven har valgt at ændre på.
Udmøntningen
Jeg ser frem til det arbejde, der forestår, hvor midlerne skal udmøntes. Jeg håber og tror, at det sker i fælles forståelse for det enorme forebyggelsespotentiale, der ligger i, at der gives tid til god omsorg og behandling ved fødslen.
Jordemoderledere kommer til – selvfølgelig i samarbejde med kolleger i afdelingsledelserne og tillidsrepræsentanter/medarbejdere – at aftale med sygehusledelser og regioner, hvilke huller, der skal lukkes, for at vi kan “indfri Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg”, som der står i finanslovsteksten.