Sundhedskartellet i nyt forhandlingsfællesskab med KTO

Sundhedskartellet indgår i nyt forhandlingsfællesskab med KTO fra efteråret, hvor forhandlingerne om nye overenskomster starter. Det skal give større gennemslagskraft overfor de offentlige arbejdsgivere.

Når forberedelserne til fornyelse af de regionale og kommunale overenskomster starter efter sommerferien, vil det ske i et nyt forhandlingsfællesskab mellem Sundhedskartellet og KTO.

Jordemoderforeningen, Dansk Sygeplejeråd og ni andre sundhedsfaglige organisationer forlod forhandlingsfællesskabet KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) i 2003. Siden har Sundhedskartellet været selvstændig forhandlingsorganisation for kartellets ca.110.000 medlemmer.

Jordemoderforeningens hovedbestyrelsehar valgt at gå med i det nye forhandlingsfællesskab for at stå stærkere overfor arbejdsgivermodparterne i Danske Regioner og i Kommunernes Landsforening (KL), der tilsvarende er rykket tættere sammen og kommer med stadig mere vidtgående krav i mere koordinerede indsatser.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger har det været de politiske drøftelse rmellem KTO og KL, der også har afstukket rammerne for forhandlingernepå det regionale område, hvor flertallet af Sundhedskartellets medlemmer er beskæftiget. Ved at træde ind i et samarbejde med KTO’s organisationer vil Sundhedskartellet få bedre mulighed for at øve indflydelse på disse afgørende forhandlinger. Som noget nyt får Sundhedskartellet således direkte repræsentation i de rammesættende forhandlinger på det vigtige kommunale område, og det er en væsentlig grund til, at Jordemoderforeningens hovedbestyrelse har besluttet at gå med i det ny forhandlingsfællesskab

– Udenfor statens område er det især Kommunernes Landsforening, som sætter dagsordnen, og da Sundhedskartellet kun udgør fem procent af de ansattepå det område, har vi haft svært ved at få indflydelse. I det ny fællesskab får vi en god repræsentation i de kommunale forhandlinger og det mener vi, er en stor gevinst. Samtidig beholder vi maksimal indflydelse i de regionale forhandlinger, hvor Sundhedskartellets medlemmer udgør ca. 40 procent af de ansatte, siger Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen.

Ligeløn og individuel lønmodel

Da Jordemoderforeningen og de øvrige organisationer valgte at træde ud af KTO for godt ti år siden, var det med to primære mål: At få en lønmodel, der afspejler forholdene i sundhedsprofessioner og at sætte ligeløn på dagsordenen. En ny lønmodel blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2005 og blev lanceret som en "skræddersyet model", fordi den kun gjaldt Sundhedskartellets organisationer. Frem mod overenskomstfornyelsen i 2008 blev kravet om ligeløn for lige arbejde på det offentlige og det private arbejdsmarked lanceret. Et af resultaterne af den lange konflikt, der gik forud for aftalen, var nedsættelse af en lønkommission, hvor Sundhedskartellet pointerede, at der skulle fokus på ligeløn.

Det ny forhandlingsfællesskab kommer ikke til at betyde, at vores aftaler bliver mindre "skræddersyede" til jordemødrene. Og kampen for lige løn for lige arbejde er heller ikke glemt, siger Lillian Bondo, der er formand for Jordemoderforeningen.

– I det ny forhandlingsfællesskab vil vores overenskomst og arbejdstidsaftale fortsat blive forhandlet af Jordemoderforeningen i Sundhedskartelsamarbejdet. Så vi vil blive set i samme grad som hidtil og kan tilsvarende gøre vores indflydelse gældende på samme niveau og i samme omfang.

– Det er rigtigt, at nogle KTO-organisationer ikke har haft ligeløn på dagsordnen. Andre organisationer deler vi den med. Men vi har erkendt, at ligelønsproblematikken ikke alene kan løses af forhandlingssystemet. Der skal landspolitiske løsninger til, før offentligt ansatte kvinder får en løn tilsvarende privatansatte mænd med samme uddannelsesniveau. Den økonomiske krise har ikke just givet ligelønsdagsordenen medvind på Christiansborg, siger Lillian Bondo.

Sundhedskartellet fortsætter som et samarbejde mellem de 11 organisationer om udvikling af professionerne, uddannelse, forskning og som et fællesskab for udvikling af sundhedspolitik. Den største del af de organisationsspecifikke forhandlinger vil desuden fortsat ske i Sundhedskartel regi.

Overgangen til det ny forhandlingsfællesskab vil være udgiftsneutralt.

Navnet på det ny forhandlingsfællesskab var ved redaktionens slutning ikke endeligt afgjort.