Sundhedscentre med jordemødre

Nedlæggelse af sygehuse gennem en årrække og kommunernes øgede ansvar for borgernes sundhed, får kommunerne til at oprette sundhedshuse og sundhedscentre. Svangreomsorgen tænkes ind nogen steder.

For nogen kommuner er sundhedscentre og -huse en gammel nyhed. Det gælder blandt andre Skanderborg kommune, der siden 1993 har haft et sundhedscenter liggende midt i byen i de lokaler, der frem til 1988 rummede Skanderborg Sygehus. Bygningerne er godt nok ejet og drevet af regionshospitalet i Silkeborg, men en væsentlig del af den 7.500 m2 store bygning er udlejet til kommunen.

Skanderborg Sygehus lukkede under store borgerprotester i 1988. Det lykkedes aldrig amtet at sælge bygningerne, der blev ledige, da sygehuset lukkede. Fem år senere blev lokalerne omdannet til sundhedscenter, som Silkeborg Sygehus overtog driften af i 2007. I dag rummer sundhedscentret blandt andre praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter, diætister, en række ambulatorier og et jordemodercenter. Skanderborg kommune lejer sig ind i en del af bygningen og tilbyder væresteder for pensionister, rådgivning ved sygdom, selvhjælpsgrupper osv. Region Midt og Skanderborg kommune har netop besluttet at udvide samarbejdet i sundhedscentret med flere tilbud om patientuddannelse og til mennesker med kronisk sygdom.

Fyldte konsultationer
Jordemoder Hanne Purup har arbejdet næsten uafbrudt på Sygehusvej 7 i Skanderborg i 22 år. De første to år kunne hun lægge al sin arbejdstid på stedet, det var dengang, da Skanderborg Sygehus stadig eksisterede og rummede en fødeafdeling. I dag har hun konsultation en dag om ugen i Skanderborg Sundhedscenter, som det nu hedder. Resten af arbejdstiden lægger Hanne Purup på fødeafdelingen på Silkeborg Sygehus. Hendes kollega jordemoder Anne-Lise Sørensen kom til Skanderborg Jordemodercenter nogle år senere, men kan med sine 18 år som jordemoder på stedet tale med om Skanderborg Jordemodercenter som arbejdssted og som center for kommunens gravide.

For de to jordemødre er det ikke så vigtigt, om de sidder i et kommunalt eller et regionalt drevet center, for dem handler det om, at de gravide fortsat har mulighed for at gå til jordemoder i deres by. Selvom der er henholdsvis 30 og 40 km til de nærmeste fødesteder, hvor de gravide også kunne vælge at gå i jordemoderkonsultation, så mangler Hanne Purup og Anne-Lise Sørensen ikke gravide.

– Vi har fyldte konsultationer. Jeg tror, at det hænger sammen med, at de gravide er vant til at komme her i huset og så spiller det nok også en rolle, at jordemødrene her i Skanderborg alle er kendte, siger Hanne Purup.

Skanderborg – et fremskudt dige for Silkeborg
Det er ikke tilfældigt, at det netop er i Skanderborg,at man har valgt at inddele jordemødrene parvis og tilbyde de gravide kendt jordemoder — også ved fødslen. Med Skanderborgs geografiske placering kunne det være oplagt for de gravide borgere at søge mod fødeafdelingen på Skejby Sygehus i Århus,et faktum, der ikke behager jordemødrene på det mindre fødested i Silkeborg i en tid, hvor fødeafdelinger lukker og centraliseres på større afdelinger. Og taktikken er lykkedes: De gravide er glade for tilbuddet om at kende deres fødejordemoder og bliver derfor ”hjemme”. Tilbuddet om kendt jordemoder har nu eksisteret i et år.

– Det var frustrerende før, da vi oplevede, at en del af kvinderne valgte Skejby, men vi har gjort det godt og nu søger de i stedet hertil, siger Hanne Purup.

Også de praktiserende læger er ved at få ordningen ind under huden og er holdt op med refleksmæssigt at visitere de gravide til fødsel i Århus.

Sundhedsplejen mangler
Men bruger jordemødrene i sundhedscentret så de øvrige faggrupper, der holder til i huset? I nogen grad, men samarbejdet er fortsat tættest med de fagpersoner, der, som jordemødrene selv, hører til regionshospitalet i Silkeborg.

– Vi bruger svangreambulatoriet en del og har også fået fælles sekretærbistand med dem, men vi smutter ikke lige over til de praktiserende læger her, som man gør i et lægehus, siger Anne-Lise Sørensen.

De to jordemødre undrer og ærgrer sig over, at sundhedsplejerskerne ikke har til huse i sundhedscentret, men holder til i Galten – 12 km fra sundhedscentret – hvor kommunen har sin børne-ungeafdeling.

– Vi har et fint samarbejde med sundhedsplejersker og socialpædagoger omkring de unge og de sårbare gravide, men det er ærgerligt,at de ikke bor her i huset. Det ville være rart at kunne vende tingene med hinanden mere umiddelbart, siger Anne-Lise Sørensen. 

Sundhedsaftaler

Kommunerne skal sørge for, at borgerne kan leve et sundt liv, mens det er regionerne, der har ansvaret for patienterne på sygehusene. Jo sundere borgerne er, jo færre udgifter har kommunerne til borgernes behandling på sygehusene, som kommunerne betaler en del af.

Sundhedsloven har siden 2007 reguleret samarbejdet mellem de 98 kommuner og fem regioner, der var resultatet af kommunalreformen samme år. Med reformen fik kommunerne større ansvar for en række opgaver på sundhedsområdet, blandt andet inden for genoptræning, forebyggelse og sundhedsfremme. Regionerne beholdt ansvaret for planlægning og drift af sygehusvæsnet og for planlægning af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Det er ligeledes regionernes opgave i samarbejde med kommunalbestyrelserne at nedsætte sundhedskoordinations-udvalg, der skal sikre sammenhængen mellem regionens og kommunens indsatser. Regionerne og kommunerne indgår en række lovbestemte sundhedsaftaler, på områder, hvor kontinuitet og kvalitet afhænger af et godt samarbejde mellem de to instanser.

Loven pålægger imidlertid ikke regionerne og kommunerne at indgå aftale om svangreomsorgen, men det er muligt at indgå frivillige aftaler. Sådanne aftaler er der, så vidt tidsskriftet er orienteret, ikke indgået nogen steder.