Sundhedsarbejdere i Grønland i strejke

Voldsomme forskelle mellem lønnen til fastansatte sygeplejersker, jordemødre mv. og vikaransatte er en af årsagerne til, at det grønlandske Sundhedskartel har varslet strejke for sygeplejersker og radiografer. Der er desuden varslet blokade for alle stillinger inden for Sundhedskartellet 1. september. Hjemmestyret har svaret igen med lockout.

Det grønlandske Sundhedskartel (PPK), hvor jordemødrene er organiseret, afleverede tirsdag den 29. juli et strejkevarsel til Hjemmestyrets forhandlingsafdeling. Det betyder, at kun livsvigtigt og akut arbejde kan gennemføres efter 1. september.Sundhedskartellets skridt kommer efter sammenbruddet ved overenskomstforhandlingerne tidligere på måneden. Hjemmestyret har tilbudt de ansatte 6,5 procents lønstigning over tre år. Men det har kartellet afvist som alt for lidt.

– Sygeplejerskerne og radiograferne går i strejke for at råbe politikerne op, siger formanden for Sundhedskartellet, Birtha Bianco. Hun vil blandt andet have gjort noget ved det store løngab, der er mellem de fastansatte sygeplejersker og vikarerne:

– Vi mener ikke, at dette skridt er det mest hensigtsmæssige, men vi håber, at det kan få de ansvarlige politikere til at gå i dialog med os, så vi kan nå et fælles mål om at få besat stillingerne i sundhedsvæsenet med fastansatte, siger hun.

Uenighedom blokades lovlighed
Sundhedskartellet havde i første omgang, efter sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne, varslet en stillingsblokade for samtlige medlemsgrupper – sygeplejersker og radiografer, sundhedsassistenter, økonomaer, ergo- og fysioterapeuter, jordemødre og bioanalytikere. Blokaden ville betyde, at ingen kunne søge job i det grønlandske sundhedsvæsen. Blokadevarslet blev i første omgang anerkendt og underskrevet af Landsstyrets forhandlingschef. En uge senere indgav Forhandlingsafdelingen imidlertid en "protest" med påstand om, at blokadevarslet var ulovligt. Sundhedskartellet har endnu ikke fået en begrundelse for Forhandlingsafdelingens ændrede holdning.

– Vi er ikke imponerede over de argumenter, vi har fået indtil nu. Og vi drøfter nu sagen med de organisationer, der ved tidligere lejligheder har afgivet blokadevarsel mod Hjemmestyret, siger Gitte Sørensen fra PPK.

Hjemmestyret lockouter
Hjemmestyret svarede den 30. juli igen ved at lockoute de medlemmer, der er organiseret i Sundhedskartellet. Lockouten vil omfatte ca. 300 ansatte, og der er ingen tvivl om at sundhedsvæsnet vil blive lammet fra 1. september, hvor lockouten træder i kraft, siger Gitte Sørensen.

Formanden for Sundhedskartellet, Birtha Bianco, lader sig ikke slå ud af lockoutvarslet per 1. september, som Hjemmestyrets forhandlingsafdeling udsendte onsdag den 30. juli.

– Vi er rustet til tænderne. Nu er det kun op til Hjemmestyret at bestemme, hvor lang tid konflikten skal vare. Vi holder fast på vores krav, siger hun.

– Det, vi mere kræver, er fire til seks mio. kr. fordelt over de næste tre år. Det skal ses i relation til at sundhedsvæsenet hvert år bruger mellem 15 og 20 mio. kr. i udgifter på det der svarer til 25 vikarsygeplejersker, siger hun.

Næste skridt i konflikten bliver at aftale det nødberedskab, der skal fungere under en konflikt.

Jordemoderforeningens hovedbestyrelse bliver på sit næste møde den 26. august orienteret om forløbet. Ved denne lejlighed skal hovedbestyrelsen desuden tage stilling til konfliktstøttens omfang.