Start med det normale

Ansvaret tynger, når man som nyuddannet jordemoder starter i det første job. Derfor er det en god ide at undgå problematiske fødselsforløb i den første tid som nyuddannet. Med god introduktion og hjælpsomme kolleger bliver den faglige rygrad hurtigt bæredygtig.

Hvis du har mulighed for selv at vælge, så plot dig ind på fødsler, der tyder på at forløbe helt normalt. Sådan lyder rådet fra erfarne jordemødre til deres helt nyuddannede kolleger, når de starter i den allerførste ansættelse. De fleste fødesteder er også opmærksomme på, at de meget lysegrønne jordemødre skal være førstevælgere, når fødslerne fordeles i vagtskiftet. Det handler om at få så mange succesoplevelser som muligt – og det får man som nyuddannet bedst ved at vælge de fødsler, der tyder på at forløbe uden komplikationer. Glem alt om erfaringsskemaerne fra uddannelsen, der sikrer, at de studerende får prøvet alle kroge af jordemodergerningen, og start med at bygge din faglige sikkerhed og rutine op på baggrund af helt normale fødsler. De komplicerede fødsler kommer der nok af senere.Et andet godt råd til de nyuddannede er, at lave en aftale med arbejdsgiveren om at undgå for meget ekstraarbejde i starten. Det tager tid og kræfter at lære et nyt sted at kende og ikke mindst at stå med hele ansvaret selv. Og et godt råd til arbejdsgiverne: Hjælp de nyuddannede til et stabilt arbejdsliv ved at sikre dem i ansættelsen gennem faste stillinger eller længere vikariater. Stabiliteten er med til at styrke den faglige selvsikkerhed.

Og endelig: Selvom man er ivrig efter at komme i gang i jobbet, er det måske også en god ide at holde lidt ferie, så man ikke går direkte fra eksamensbordet og ind på en fødestue.

Ud af rollen som studerende
Alle fødesteder, som Tidsskrift for Jordemødre har haft kontakt med i forbindelse med denne artikel, har introduktionsforløb for de nyuddannede, når de starter i en fast stilling eller i et vikariat. Varigheden af introduktionen svinger mellem en og tre uger, hvor fødeafdelingen i Sønderborg topper med at tilbyde minimum to ugers introduktion – eller så længe, den enkelte har behov for det. Udover introduktion til barsel-, svangre- og neonatalafdelingen og sygehuset generelt får den nyansatte mulighed for at følge en jordemoder i et antal dage efter behov. I denne periode er den nyansatte jordemoder uden for normeringen. Instruktionsjordemoder Kirsten Læntver fra Sønderborg jordemodercenter mener, at det er vigtigt, at det er den nyuddannede selv, der siger, hvad hun har brug for.- Det er op til den enkelte, hvor lang tid hun har brug for at følge en anden jordemoder – vi er ret fleksible, og har ressourcer til at lade den enkelte få den tid, hun har brug for. De »gamle« jordemødre er opmærksomme på, at de ikke skal undervise den nyansatte kollega, men hjælpe hende til at oparbejde en rutine. Derfor er det de nyuddannede, der skal bede om de oplysninger, de har brug for og ikke os, der skal holde foredrag, siger Kirsten Læntver, der også synes, det er vigtigt, at introduktionen lægger op til et godt kollegialt fællesskab.

– Det er vigtigt, at de nye kommer ind i fællesskabet hurtigt; det hjælper dem til at opbygge en faglig selvsikkerhed. Vi er også opmærksomme på, at de praktiske ting skal fungere, når de kommer. Fx skal der være en mappe, kitler osv. til dem – det er med til at give tryghed fra starten.

Akkreditering stiller krav
På Rigshospitalet er det akkrediteringen, som hospitalerne i H:S er blevet kvalitetsgodkendt ud fra, der er med til at lægge rammerne for introduktionen af nye medarbejdere. Godkendelsen kræver en introduktionsperiode på minimum to uger, hvor den nyansatte blandt andet skal sættes ind i hospitalets mål og værdier, faglige vejledninger, indberetning af utilsigtede hændelser. Den enkeltes kompetencer bliver desuden vurderet ved ansættelsen. – Det har krævet, at vi udarbejder et nyt program for de nyansatte, fortæller Mette Simonsen, ledende jordemoder på Rigshospitalet.

– Programmet skal indeholde en introduktion til de mål og værdier, som vi forventer, at personalet arbejder efter. Desuden skal den nyansatte lære hospitalets sikkerhedsberedskab at kende, såsom hjertestopudstyr og brandsikring, og skal i en tværfaglig gruppe introduceres til hospitalets afdelinger generelt og derefter til de afdelinger, hun skal arbejde på og sammen med. I løbet af introduktionen skal vi også sikre os, at jordemoderen har de kompetencer, der er nødvendige for at bestride jobbet, og efter tre måneder skal der igen gøres status: Hvor er jeg nu? Har jeg tilegnet mig de færdigheder, der måske manglede ved ansættelsen? osv., forklarer Mette Simonsen.

Introduktionen for de nyansatte jordemødre på Rigshospitalet indebærer desuden, at de er uden for normeringen i ca. syv vagter, så de bliver introduceret til alle de jordemoderbemandede afsnit. Man forsøger desuden at etablere en kontaktjordemoderordning for nyansatte, men de går ikke nødvendigvis i vagt sammen.

Ansvaret tynger
Ansvaret tyngede en del for Dorte Ahrends, også når kitlen var lagt til vask og der stod fridag på vagtskemaet. Selvom Dorte Ahrends havde været elev ved Sønderborg jordemodercenter, kom det lidt som en overraskelse, at overgangen fra at være studerende til selv at stå med ansvaret kom til at fylde så meget.- Det, der fyldte mest, var overvejelserne om jeg gjorde tingene godt nok og så det, at jeg skulle være alene i vagterne, selvom vi gerne må tilkalde døgnvagten, hvis vi har behov for det. Men den tyngende fornemmelse holdt lige pludselig op efter tre måneder, fortæller Dorte Ahrends. En del af forklaringen er, at kulturen på stedet gør, at man bruger hinanden som sparringspartnere og at introduktionen og dens længde afhænger af den enkeltes behov. Dorte Ahrends valgte at skrue sin introduktion sammen af en dag i selskab med lederen, hvor de talte om lønsystemet på stedet, derefter tre dage uden for vagtplanen sammen med en kollega, som hun ikke havde fulgt som studerende. Denne jordemoder delte hun vagt med en gang om ugen den næste måned.

– Det fungerede godt at have en, man var helt tryg ved, som man kunne gemme spørgsmålene til, siger Dorte Ahrends.

Ud af elevrollen
Da Lone Halkier startede i Aalborg jordemodercenter umiddelbart efter eksamen, var der lagt op til en introduktionsperiode på tre uger. De første to uger gik med at besøge de afdelinger, som jordemødrene samarbejder med, med at følge en sygehjælper i et par vagter og med introduktion hos overjordemoder og centerleder. Allerede efter to uger længtes Lone Halkier dog efter at komme rigtigt i gang.- Jeg var egentlig meget parat til at komme ind på en fødestue og for alvor smide elevrollen af mig, så det var i orden at komme i gang, siger Lone Halkier, der synes, at det mest hæmmende ved at være nyuddannet og ny på stedet er, at man nogen gange føler sig inkompetent over for parret, når tingene ikke ligger i hylder og skuffer, som man er vant til fra uddannelsesstedet.

– Man fumler lidt rundt og ved ikke altid lige, hvor tingene er…og undskylder over for parret, og det kan være anstrengende, siger den nyuddannede jordemoder.

Lone Halkier fulgte også kollegers råd om at plotte sig ind på de mest normale fødsler, når hun mødte i vagt den første tid.

– I en af mine første vagter hvor jeg kunne vælge, hvad jeg ville, modtog jeg en andengangsfødende, der lige var kommet på fødegangen. Hun var 9 cm. åben, havde gode veer og begyndende pressetrang og alt tegnede til en god og normal fødsel. Men det viste sig, at der ikke var nogen hjertelyd og jeg kaldte med det samme på afdelingsjordemoderen. Derefter tog jeg vandet – det var rødbrunt og råddent, og jeg var ikke i tvivl om, at barnet var dødt, og havde været det i nogen tid. En anden kollega overtog selve forløsningen, og vi gjorde forløbet færdigt sammen. Den helt uforudsigelige situation, at det ikke var den normale fødsel jeg havde regnet med, rystede mig så meget, at jeg trak mig op til hovedgærdet, hvor kvinden havde brug for mig. Det var en meget, meget voldsom oplevelse, men det gjorde også, at jeg hurtigt kom meget tæt på mine kolleger, der gav en rigtig god opbakning. Jeg blev ringet op af og kunne kontakte afdelingsjordemoderen i tiden efter, hvis jeg havde brug for det. Det fik jeg nu ikke, men det første stykke tid efter sad oplevelsen i mig og jeg mærkede en lettelse, hver gang jeg lyttede en god hjertelyd i modtagelsen eller så klart vand, når jeg havde gjort hindepunktur, fortæller Lone Halkier, der fremhæver to ting, der gjorde det let at starte som nyuddannet ved Aalborg Jordemodercenter: Gruppestrukturen med tilknytning til en mindre gruppe af jordemødre og tilbudet om at deltage i en supervisionsgruppe.

Alle starter på fødegangen
Selvom mange af de nyuddannede gerne vil starte deres karriere på fødeklinikken, hvor jordemødrene også skal tage sig af barselpatienterne, så er det fast procedure på Hvidovre Hospital, at de skal starte på specialafdelingen, der kun varetager fødsler.- Det er positivt, at så mange er interesserede i at arbejde på klinikken og dermed få lov til at følge familien i hele forløbet, men vi mener, at de først skal have patologien ind under huden. Og det får man bedst på specialafdelingen. Desuden står de mere alene på klinikken, for selv om der samlet set altid er mange jordemødre på Hvidovres i alt tre fødeafdelinger, så kan man ikke regne med, at en anden jordemoder har tid til at følge med i en fødsel på en naboafdeling, siger Randi Iversen, der er vicechef på fødeklinikken. Et andet argument for valg af startafdeling er desuden, at de nyuddannede skal vænne sig til tempoet på en stor specialafdeling.

Introduktionen på Hvidovre Hospital indebærer to dage med overordnet information om hospitalet, sikkerhedsudstyr mv. samt tre dage på de relevante afdelinger, introduktion til ammepolitikken, barselomsorg osv. Der var tidligere et tilbud om en fast kontaktjordemoder i den første tid, men det fungerede ikke.

– I stedet opfordrer vi til, at den enkelte selv knytter sig til et par jordemødre i starten. Der er ofte flere fra samme hold, der starter på en gang, og det er også fint, at de holder sammen, siger Randi Iversen.

Gitte Vedel, der blev færdig i marts 2004, startede kort efter på fødeafdelingen på Hvidovre Hospital. For hende var det helt rigtigt at starte på specialafdelingen.

– Jeg var ikke parat til at være alene i en vagt, så det passede fint at starte på den store afdeling. Starten gik over alle mine forventninger om hjælpsomhed og kollegialt sammenhold. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at vi var startet med 2-3 vagter, hvor vi bare kunne følge en jordemoder. Ikke for at blive i elevrollen, men for at kunne hjælpes ad med det praktiske, lære mere om rutinerne – hvornår kalder man børnelæge osv., siger Gitte Vedel.