Sproget er et af jordemoderens vigtigste redskaber.
Det står lysende klart for jordemoder Pernille Ravenarki, efter at hun i 3 1/2 måned var mentor for iranske Maryam, der tog imod et tilbud fra Hvidovre Hospital om et struktureret forløb med introduktion, fast mentor, sprogundervisning, handlingsplan og faglige udtalelser. Projektet på Hvidovre Hospital er det første af sin art i Danmark og har som mål at få udenlandsk uddannede sundhedspersoner i job.
– Her gik det virkelig op for mig, hvor stort et værktøj, sproget er i vores daglige arbejde. Et dårligt dansk er en meget stor barriere for at kunne fungere godt på en fødeklinik, hvor halvdelen af vores tid går med at informere, siger Pernille Ravenarki.
Maryam, som var "føl" på Hvidovre Hospitals ambulante fødeklinik, gik ganske vist til sprogundervisning to dage om ugen, men de sproglige hurdler var så store, at hun aldrig for alvor kom til at arbejde selvstændigt. Hendes autorisation som jordemoder var begrænset, og hun havde ingen selvstændige vagter, men gik sammen med enten sin mentor, Pernille Ravenarki, eller en anden jordemoder. Hele oplægget fra hospitalets integrationsprojekt var lagt an på, at ingen af de to udenlandske jordemødre, der deltog i projektet, på noget tidspunkt skulle arbejde alene. Alligevel kom det bag på Pernille Ravenarki, hvor store både de sproglige og de faglige barrierer var.
– Mesterlæren er så vigtig. Her bliver "hullerne" i den faglige viden tydelig, og når man går sammen med en anden, lærer man, hvordan vi gør det her. Det blev i praktikperioden tydeligt, at der både var sproglige problemer og store kulturmæssige forskelle mellem vores måde at være jordemødre på i Danmark og i Iran, siger Pernille Ravenarki.
Brød til bakken og førstehjælp
Blandt de store forskelle tæller den udstrakte grad af selvstændighed, der præger danske jordemødres arbejde. Maryam havde en iransk, otte år gammel uddannelse og kun kort tids erfaring fra arbejdet som jordemoder og job på en IVF-klinik og var slet ikke vant til at spænde over samme store spektrum.
– Hun var meget overrasket over, at vi det ene øjeblik redder liv og det næste øjeblik rister brød til kvinden efter fødslen. Og i tvivlssituationer var hendes første reaktion at kalde på lægen. For eksempel havde hun ingen erfaringer med fosterskøn, og også barselplejen var helt nyt land for hende. Nogen gange var det som om, vi prøvede at få en rund cylinder til at passe ned i en firkantet kasse. Det gik bare ikke, og det var så ærgerligt, for Maryam var myreflittig og stillede mig masser af spørgsmål, når vi havde pauser til det. Jeg er faktisk så ked af det på hendes vegne, for jeg ville gerne have, at det her skulle lykkes. Det er jo vanvittigt, at der går så mange ledige ressourcer rundt, siger Pernille Ravenarki.
Ret hurtigt i praktikperioden stod det klart, at såvel danske gloser som faglig indsigt var for ringe til den prøveansættelse, der var guleroden for enden af integrationsprojektet. I stedet har Pernille Ravenarki anbefalet Maryam at søge ind på Jordemoderskolen og tage et år dér. Samtidig med at hun træner sit sprog.
– Jeg vurderer, at et år på Jordemoderskolen ville fylde de faglige huller ud. Og så er det fuldstændigt nødvendigt at satse mere på et godt dansk. Når man ikke kan tage telefonen på kontoret eller er nødt til at køre alle udskrivningssamtaler efter en skabelon uden individuelle spørgsmål, er der lang vej igen. Jeg tror, man i projektet har undervurderet sproget. Det skal være i orden, hvis man skal kunne fungere i dagligdagen på en dansk fødeafdeling, siger Pernille Ravenarki.
FAKTA!
Projekt skal få indvandrere i arbejde
Hvidovre Hospital lagde rammer og mentorer til, da i alt 31 udenlandsk uddannede sundhedsmedarbejdere – herunder to jordemødre – fik mulighed for at snuse til den danske hospitalsverden. De to hold, 13 læger og 18 deltagere med mellemlang uddannelse, var alle i praktik på en afdeling og afsluttede i februar deres ophold dér. Målet var at afdække deltagernes muligheder for at arbejde på et dansk hospital. Ingen af de to deltagende jordemødre vurderedes efter praktikken umiddelbart egnede til en prøveansættelse, mens andre deltagere har fået forlænget deres. Nogen er sendt videre i uddannelsessystemet, mens andre har fået større afklaring på deres muligheder og eventuelle mangler.
Selv om projektet ikke er endeligt evalueret endnu, står det klart, at et godt dansk i nogen jobs er helt nødvendigt, mens det i job uden den store patientkontakt ikke er så betydningsfuldt. Erfaringerne med de udenlandsk uddannede jordemødre viser dog, at god kommunikation er alfa og omega, når to bliver til tre.
Begrænset autorisation
Begrænset autorisation er altid begrænset i tid og til en bestemt stilling. Begrænset autorisation har en varighed på mindst 6 måneder og kan sammenlagt opnås for maksimalt 18 måneder. Det kræves herefter, at ansøger opfylder betingelserne for varig autorisation.
Begrænset autorisation udstedes af Sundhedsstyrelsen, såfremt den pågældende har fået tilsagn om en konkret ansættelse som centerjordemoder, der betjener sygehuse med specialafdelinger i gynækologi og obstetrik, hvor der er klinisk uddannelse af jordemoderstuderende. Jordemoderen skal være under supervision, som den ledende jordemoder er ansvarlig for.
Den begrænsede autorisation indebærer de samme rettigheder og pligter for jordemoderen som en varig autorisation.
Lempelse af sprogkrav
Sundhedsstyrelsen udsendte i december 2002 en ny vejledning om autorisation og prøveansættelse af jordemødre m.fl., der er uddannet i udlandet og som ikke er omfattet af EF’s direktiver eller den nordiske overenskomst og dermed ikke har en traktatmæssig ret til autorisation i Danmark. Formålet er at gøre det lettere for udenlandsk uddannet sundhedspersonale at få ansættelse i det danske sundhedsvæsen.
Sundhedsstyrelsen stiller med den reviderede redegørelse ikke længere krav om, at jordemødre med en udenlandsk uddannelse har bestået prøver eller har særlige sprogkundskaber for at få tilkendt begrænset autorisation og dermed mulighed for prøveansættelse.
Med den nye vejledning skal danskkundskaberne dokumenteres gennem prøveansættelser, hvor den udenlandske jordemoderen viser, at hun kan kommunikere forsvarligt. Afdelingens leder skal ved afslutningen af prøveansættelsen (min. 6 måneder) via et evalueringsskema vurdere, om jordemoderen kommunikationsmæssigt, fagligt osv. lever op til kravene. Vejledningen findes på www.sundhedsstyrelsen.dk/love_regler/index.asp